Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indvandrere i Danmark 2018

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandrere i Danmark udkommer i år for 12. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på indvandrernes indkomst og uddannelse fordelt på opholdsgrundlag. Publikationen har også fokus på forskel i beskæftigelse mellem indvandrere, der har afsluttet en uddannelse i henholdsvis Danmark og udlandet. Endelig sætter publikationen også fokus på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere og børn af efterkommere fordelt efter oprindelsesland.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

  • Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 81 pct. af 30-59-årige i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 181.000 kr. Dette gælder kun for 42 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af hele den 30-59-årige befolkning i Danmark.
  • Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en erhvervskompetence uddannelse i Danmark, har højere beskæftigel­se end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i udlandet.
  • Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien højere karaktergennemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande. For alle grupperne er der tale om karaktergennemsnit, der ligger under niveauet for børn af dansk oprindelse.
  • I 2017 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrere eller efterkommere.
  • Heraf blev to tredjedele af børnene klassificeret som efterkommer, mens den sidste tredjedel af børnene blev klassificeret som person af dansk oprindelse.

Indvandrere i Danmark

Kolofon

Indvandrere i Danmark
Befolkning og valg
ISBN pdf: 978-87-501-2311-8
Udgivet: 27. november 2018 kl. 08:00
Antal sider: 135
Kontaktinfo:
Jens Bjerre
Telefon: 39 17 36 77

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev