Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Kriminalitet 2015

Publikationen rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken for 2015 - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser.

Kriminalitet er en årlig udgivelse med kriminalstatistik, der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832.

Kriminalstatistikken omfatter overtrædelser af straffelov, færdselslov og andre særlove.

Mindreåriges kriminalitet er halveret på 6 år
Antallet af registrerede lovovertrædelser begået af 10-14 årige er næsten halveret i løbet af de sidste 6 år - også målt i forhold til antallet af unge. De overtrædelser, der begås af de mindreårige, er især butikstyverier og brugstyverier af biler og cykler.

Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser anholdelser foretaget af politiet. Heraf fremgår det fx, at hver fjerde anholdelse er af en person, der ikke har bopæl i Danmark, herunder turister, asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold.

Blandt årets øvrige resultater er følgende:

  • Der blev anmeldt 4 pct. færre overtrædelser af straffeloven i 2015 end i 2014 – det svarer til et fald fra 8.700 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere til 8.200 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere. Faldet skyldes først og fremmest, at der blev anmeldt færre indbrud og tyverier.
  • Andelen af frihedsstraffe var størst for voldsforbrydelserne, hvor næsten otte ud af ti afgørelser endte med frihedsstraf. Det er dobbelt så ofte som for overtrædelser af staffeloven generelt.
  • De yngre aldersklasser dømmes oftest for overtrædelse af straffeloven. Mere specifikt er det de 15-24-årige, der dømmes mest, og de ældste over 50 år, der dømmes mindst. Dog er antallet af domme blandt de 15-19-årige faldet med 46 pct. de seneste ti år.

 

 


Kriminalitet

Hent som pdf

Kriminalitet 2015

Kolofon

Kriminalitet
Levevilkår
ISBN pdf: 978-87-501-2238-8
Udgivet: 13. december 2016 kl. 09:00
Antal sider: 200
Kontaktinfo:
Isabell Bang Christensen
Telefon: 39 17 33 06

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev