I publikationen beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom formål med internetbrug, mediebrug og e-handel.
.
Publikationen ser også på, hvad befolkningen bruger internettet til. 90 pct. læser e-post, 87 pct. bruger netbank og 80 pct. læser nyheder. Særligt de unge bruger sociale medier og uploader egne billeder.
Den undersøgte aldersgruppe er udvidet med de 15-årige og personer mellem 75 og 89 år. Publikationen indeholder et temakapitel (kapitel 1), som går i dybden med forskellene på netop de unge og de ældre, når det kommer til internet-vaner. Kapitlet viser, at de unge (15-20 år) bruger internettet mere end de ældre (65-89 år), men at de ligesom de ældre kan have svært ved den digitale kommunikation med det offentlige.
I publikationen kan man desuden læse:
Publikationen bygger på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2017, som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Ældre Sagen og Slots- og Kulturstyrelsen.