Gå til sidens indhold

Indkomster 2014

Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet.

I publikationen beskrives indkomsten for personer og familier i Danmark. I en række analyser gennemgås indkomstens sammensætning, fordeling samt udvikling siden årtusindeskiftet.

  • Mænd har fortsat den højeste indkomst. Kvinderne haler dog ind på mændene. Siden årtusindeskiftet er kvinders indkomst før skat vokset med 14 pct., mens mændenes er vokset med 4 pct. (Tabel 2.10)
  • Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var 214.000 kr. i 2014. (Tabel 6.1)
  • Den disponible indkomst steg med 20 pct. fra 2000-2014. Men indkomsten faldt i samme periode for unge mellem 18 og 26 år. (Figur 6.6)

Nye data om formuer

I publikationens temakapitel præsenteres opgørelser fra Danmarks Statistiks nye formue statistik.

Den gennemsnitlige nettoformue for familier udgjorde lidt over 1,7 mio. kr. Formuen i form af fast ejendom, pensionsformuer, indestående i pengeinstitutter og værdipapirer mv. udgjorde tilsammen en værdi på 2,6 mio. kr. Samtidig havde familierne i gennemsnit en gæld på lidt mindre end 900.000 kr., hvoraf 650.000 kr. var gæld med pant i den faste ejendom, især boligen. 

Større ulighed

Indkomstulighed måles med udgangspunkt i familiernes indkomst korrigeret for de stordriftsfordele som er ved at bo flere sammen. I 2014 havde den ene procent med højest indkomst 5,5 pct. af den samlede indkomst. De 10 procent med lavest indkomst havde 2,8 pct. (Tabel 7.1)

Indkomstuligheden er vokset ganske markant siden årtusindeskiftet. Det kan blandt andet tilskrives udviklingen på boligmarkedet, de lave renter, større lønspredning, beskatningen og endelig indkomstfaldet for de unge, som i forvejen var aldersgruppen med lavest indkomst.


Indkomster

Kolofon

Indkomster
Arbejde og indkomst
ISBN pdf: 978-87-501-2226-5
Udgivet: 7. september 2016 kl. 09:00
Antal sider: 116
Kontaktinfo:
Judith Zukunft
Telefon: 39 17 34 15

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig