Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Udsatte børn og unge 2007

Publikationen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt tidligere udsatte, der nu er voksne.

Udsatte børn og unge 2007 har også fokus på kriminalitet blandt 10-14-årige, herunder også om de har været ofre for kriminalitet.

Hvad er "udsatte børn og unge"?
Udsatte børn og unge opfattes i publikationen som 0-22-årige, der er anbragt uden for eget hjem, eller som modtager bestemte former for forebyggende foranstaltninger.
Udsatte børn og unge har i reglen et dårligere udgangspunkt for deres voksentilværelse end andre børn og unge, fordi de udsatte børn og unge kan have en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller have sociale problemer.
 
Foruden en samlet beskrivelse af udviklingen 1997-2007 med fordeling på køn, alder, geografi og støttens art omfatter publikationen nye analyser af sundhed, kriminalitet og uddannelse blandt udsatte børn og unge.
 
Danmarks Statistiks datagrundlag om udsatte børn og unge går tilbage til 1977.
 
Publikationen opgør situationen i 2007 for udsatte og ikke-udsatte børn og unge. Desuden er der analyser af, hvordan 20-39-årige, som tidligere i deres liv har været udsat, klarer sig med hensyn til sundhed, kriminalitet og uddannelse.
 
Blandt mange interessante konklusioner finder man disse:
  • 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser.
  • Anbragte er typisk i plejefamilie i ca. 1.000 dage, dvs. næsten tre år.
  • 15-17-årige udsatte havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007.
  • 40 pct. af de personer, som fik behandling for stofmisbrug i 1997-2007, var tidligere udsatte.
  • Hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var et tidligere udsat barn.

Hver tiende udsat 15-17-årige har en dom for kriminalitet.


Udsatte børn og unge

Kolofon

Udsatte børn og unge
Befolkning og valg
ISBN pdf: 978-87-501-1825-1
Udgivet: 30. juni 2010 kl. 09:30
Antal sider: 80
Kontaktinfo:
Anne Vibeke Jacobsen
Telefon: 39 17 30 18

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev