Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

Indvandring er et fremtrædende emne i den offentlige debat i de nordiske lande, og med 4,2 mio. indvandrere og efterkommere (jf. definitionerne anvendt i denne analyse) udgør indvandrere og efterkommere en væsentlig del af befolkningen på 26,8 mio. i Norden.

De nordiske lande har en række ligheder og forskelle i forhold til indvandrere og efterkommere. Dette belyses i denne analyse på baggrund af en række nye statistikker, der er udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske statistikbureauer. Analysens fokus er på antal indvandrere og efterkommere i de nordiske lande samt deres uddannelses- og beskæftigelsestilknytning.


Analysens hovedkonklusioner: 

  • Med 22 pct. har Sverige den største andel af indvandrere og efterkommere i 2017 efterfulgt af Norge (17 pct.) og Danmark (13 pct.). I alle de nordiske lande er der flere indvandrere end efterkommere. 

  • I Danmark, Sverige og Norge har de to største grupper af indvandrere og efterkommere baggrund i EU/EØS-lande (eksklusiv de nordiske lande) og Asien. Disse to grupper udgør langt hovedparten af indvandrerne og efterkommerne i Danmark (71 pct.), Sverige (56 pct.) og Norge (65 pct.).  

  • Relativt mange nordiske indvandrere studerer i Danmark. Halvdelen af de 20-24-årige indvandrere fra de øvrige nordiske lande med minimum 2 års ophold i Danmark er i gang med en videregående uddannelse. I Sverige og Norge er den tilsvarende andel henholdsvis 32 og 27 pct. 

  • Indvandrere i Danmark, Sverige, Norge og Finland har generelt en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen (eksklusiv efterkommere), hvilket både gælder for mænd og kvinder. Tallene dækker dog over store forskelle mellem indvandrere fra forskellige regioner, hvor beskæftigelsen generelt er højere blandt indvandrere fra de nordiske lande og EU/EØS, mens den laveste beskæftigelse findes blandt indvandrere fra Afrika. 

  • Ca. 24 pct. af efterkommerne mellem 20 og 29 år i Danmark er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse, hvilket er en højere andel end resten af befolkningen (eksklusiv indvandrere). Samme tendens ses også i Sverige, Norge og Finland. Den højeste andel findes generelt blandt efterkommere fra Afrika, og i Danmark er 31 pct. af efterkommerne fra Afrika hverken under uddannelse eller i beskæftigelse.

Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

Kolofon

Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

Emnegruppe: Befolkning og valg

Udgivet: 26. marts 2019 kl. 08:00

Nr. 2019:4

ISSN pdf: 2446-0354

Kontaktinfo:

Jens Bjerre
Telefon: 39 17 36 77