Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Outsourcing af arbejdspladser til især lande med et lavere lønniveau har i mange år været en del af danske virksomheders forretnings-model. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks undersøgelser af danske virksomheders internationale outsourcing, giver denne analyse et overblik over den samlede outsourcing.

Det undersøges også, om der er sammenhæng mellem outsourcing og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, ved at se på udviklingen i uddannelsesniveauet blandt ansatte på industrivirksomheder. 

Analysens hovedkonklusioner:  

  • Siden starten af 2000’erne er 80-85.000 job flyttet til udlandet. Heraf kommer 45-48.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år.
  • Kun få virksomheder har flyttet produktion hjem igen. Det drejer sig især om mindre virksomheder med 20-49 ansatte. Det samlede antal job, der er etableret som følge af tilbagesourcing, udgør mindre end 200 job i perioden 2014-2016.
  • Industrivirksomheder med høj outsourcingsintensitet har næsten halveret antallet af ufaglærte ansatte i perioden 2008-2016. Til sammenligning faldt antallet af ufaglærte med 20 pct. i de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden.
  • Antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på 1.400 undersøgte industri-virksomheder er steget med ca. 10.000 fra 2008-2016. Væksten har været størst hos de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden, med 4.450 flere ansatte med en lang videregående uddannelse (85 pct. stigning), mens der blev ansat 1.100 flere (53 pct.) i virksomheder med en høj outsourcingsintensitet.
  • Personer med en videregående uddannelse udgjorde ved udgangen af 2016 en højere andel af medarbejderne i de industrivirksomheder, som har outsourcet, end i virksomheder, som ikke har outsourcet. Tilsvarende er andelen af ufaglærte og erhvervsuddannede højere i virksomheder, som ikke har outsourcet, end i virksomheder, der har outsourcet.



Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Kolofon

Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Emnegruppe: Erhvervslivet på tværs

Udgivet: 20. februar 2018 kl. 08:00

Nr. 2018:3

ISSN pdf: 2446-0354

Kontaktinfo:

Peter Bøegh Nielsen
Telefon: 39 17 31 89

Helle Månsson
Telefon: 39 17 31 13