Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige.
Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes.
  • Forskelle i indkomst, alder, uddannelsesmæssig baggrund og ægteskabelig status mellem boligejere og lejere kan kun delvist forklare formuegabet.
  • Uligheden i nettoformue kan tilskrives omtrent lige store bidrag fra pensioner, andre finan-sielle aktiver og boligformue/gæld.
Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Kolofon

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Emnegruppe: Arbejde, indkomst og formue

Udgivet: 20. december 2016 kl. 09:00

Nr. 2016:28

ISSN pdf: 2446-0354

Kontaktinfo:

Laust Hvas Mortensen
Telefon: 39 17 32 18

Katja Møller Hjelvang
Telefon: 39 17 34 72