It-anvendelse i virksomheder
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning. |
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter virksomheder information om deres it-systemer, it-sikkerhed, e-handel og evt. anvendelsen af forskellige it-teknologier som robotteknologi og kunstig intelligens. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udvikling i udbredelse og anvendelse af it i virksomheder. Statistikken bruges af ministerier, forskere og samfundsanalytikere. Da undersøgelsen er EU-harmoniseret, kan resultaterne sammenlignes med de øvrige medlemslande til belysning af it i virksomheder. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Fristen for indberetning er 10. februar 2023.
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.
OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support.
Indberet digitalt via computer eller tablet med MitID Erhverv/NemID. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID/NemID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING ovenfor, og indberet med MitID Erhverv/NemID.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv/NemID.
Vejledning
Vejledning findes i den digitale blanket.
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Hvert år er ca. 4.500 virksomheder pligtige til den årlige indberetning.
Hvordan udvælges virksomheder?
Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve blandt ca. 17.000 virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv, der har mindst 10 fuldtidsansatte (årsværk).
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
I kan anmode om længere frist via vores supportformular.
Seneste "Nyt fra statistikken"
Flere virksomheder mangler it-specialister
2. september 2022
Danske virksomheder oplever i stigende grad mangel på medarbejdere med de rette kompetencer til it-udvikling og -drift. I 2022 svarede hver tredje virksomhed, med mindst ti ansatte, at de beskæftiger it-specialister.