Datterselskaber i udlandet
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
(English)
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning. |
Åbn DST DataDialog Læs mere under: |
OBS: Gyldig indberetning foretages ved at udfylde og uploade et standardiseret regneark. Regnearket er fremsendt til virksomheden via Digital Post. Regnearket kan også hentes via DST DataDialog ovenfor. Der kan ikke indberettes via digital indtastningsløsning. Læs mere under: Hvordan kan I indberette?
Bemærk, at indberetningen omhandler det senest afsluttede kalenderår. Virksomheder med forskudt regnskabsår indberetter for seneste regnskabsperiode med afslutning mellem 1. maj sidste år og 30. april i indeværende år.
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter selskaber oplysninger om deres udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver.
Jeres indberetning er nødvendig, da den bidrager til dækkende statistik om udvikling i globalisering og det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet gennem dansk kontrollerede datterselskaber.
Statistikken bruges af danske og internationale myndigheder og organisationer (fx EU og OECD) som grundlag for politikudvikling. Den bruges også af brancheorganisationer, forskere og medier m.m. med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Fristen for indberetning er 22. oktober 2024.
Statistikken er en årlig opgørelse af danske datterselskaber i udlandet, som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed. Her indberettes udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver.
Her kan I finde en vejledning som forberedelse til jeres indberetning.
Vejledning: Datterselskaber i udlandet - (PDF).
Guidelines for respondents to Foreign Affiliates - (PDF).
For hvert datterselskab, der var under virksomhedens kontrol i perioden, angives følgende oplysninger:
Navn | Navn på datterselskabet/filialen. |
Land | Datterselskabets/filialens beliggenhed |
Branche | Datterselskabets/filialens branche |
Branchekode | Datterselskabets/filialens branchekode. |
KTRL | Kontrol: Var datterselskabet/filialen under virksomhedens kontrol i det forskudte regnskabsår? |
TIL | Evt. tilgangsdato i perioden: Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev etableret eller kom under virksomhedens kontrol i perioden. |
AFG | Evt. afgangsdato i perioden: Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev lukket eller helt/delvist frasolgt i perioden. |
ANS | Ansatte: Angiv hvor mange personer der var ansat/aflønnet i datterselskabet/filialen i perioden. |
VAL | Valuta: Kode for den valuta, de anvendes for NOMS, PERS og ANLA. |
NOMS | Nettoomsætning: Angiv datterselskabets/filialens nettoomsætning i perioden. |
PERS | Personaleomkostninger: Angiv datterselskabets/filialens personaleomkostninger i perioden. |
ANLA | Tilgang i materielle anlægsaktiver: Angiv datterselskabets/filialens tilgang i materielle anlægsaktiver i perioden. |
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter
Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
Upload oplysninger i regneark
- Åbn DST DataDialog.
- Log på med MitID Erhverv.
- Åben besked: Datterselskaber i udlandet, Indberetningsmateriale.
- Download det vedhæftede regneark, udfyld det og gem filen på din PC eller tablet.
- Vælg START INDBERETNING øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv.
- Vælg journalnummer og periode.
- Opdater og godkend kontaktoplysninger.
- Vælg fil, og tryk på "Upload".
Erhvervsfuldmagtsaftale
Med en erhvervsfuldmagtsaftale kan ansvaret for indberetningen overdrages en anden virksomhed, fx en revisor eller administrator. Du kan finde hjælp til erhvervsfuldmagter på: Virk hjælp - Erhvervsfuldmagter.
Når fuldmagten er oprettet, kan virksomheden finde CVR-nummeret, der skal indberettes for på oversigten. Se vejledning til at skifte mellem CVR-numre her: Vejledning til indberetning via fuldmagt på Virk (PDF).
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 4900 virksomheder til en lovpligtige indberetning til denne statistik.
Hvordan udvælges virksomheder?
Statistikken er en totaltælling. Det vil sige, at samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet, er pligtige til årlig indberetning.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 717 timer pr. år.
Brug for hjælp?
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
Seneste "Nyt fra statistikken"
Flest danske datterselskaber i Tyskland
4. april 2024
Tyskland, Sverige, Norge, USA og Storbritannien var de fem lande i verden, hvor danske virksomheder ejede eller kontrollererede flest datterselskaber i 2022. I disse fem lande var der lidt over 6.300 datterselskaber.
Tabeller i Statistikbanken om 'Danske datterselskaber i udlandet'