Kriminalitet 2009
Kriminalitet er en årlig udgivelse med kriminalstatistik, der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832. Kriminalstatistikken omfatter overtrædelser af straffelov, færdselslov og andre særlove.
Flere anmeldelser for brud på straffeloven
I 2009 blev der i alt anmeldt 492.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til 2008.
Det er tredje år i træk, antallet af anmeldelser stiger efter en årrække, hvor antallet ellers var faldende. Stigningen skyldes især flere anmeldelser af indbrud, som steg med 14 pct.
Færre sædelighedsforbrydelser
Af andre interessante konklusioner er bl.a. disse:
- Set i et tiårsperspektiv er antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser faldet med en fjerdedel, mens antallet af voldsforbrydelser omvendt er steget med en fjerdedel.
- Der blev truffet 188.400 strafferetlige afgørelser i 2009. Det er 6 pct. flere end i 2008. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig.
- Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct.
- Tre ud af fire kvindelige ofre var udsat for en ejendomsforbrydelse, herunder især tyveri fra lommer og tasker. Næsten halvdelen af de mandlige ofre var udsat for en voldsforbrydelse.
- Den gennemsnitlige længde af ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 68 måneder.
Bilag på engelsk
Tabellerne i Kriminalitet kan også bruges af ikke-dansktalende, da publikationen har et stort bilag med engelsk oversættelse af de danske begreber.
Kolofon
KriminalitetSociale forhold
ISBN: 978-87-501-1904-3
Udgivet: 9. december 2010 kl. 09:30
Antal sider: 134
Kontaktinfo:
Iben Pedersen
Telefon: 23 60 37 11