Gå til sidens indhold

Toldkrigen påvirker flere, men alvorsgraden daler

Erhvervstillid
Indikatortal 103,0
maj 2025
Ændring -1,1 point
april - maj

Konjunkturbarometer for erhvervene maj 2025

79 pct. af virksomhederne i industrien forventer at blive påvirket af USA's toldkrig, hvilket er en stigning fra 71 pct. i april. Andelen, der forventer at blive påvirket af eksporttold, er steget fra 66 pct. til 71 pct., mens andelen, der forventer at blive påvirket af importtold er faldet fra 59 pct. til 37 pct. 29 pct. forventer at blive påvirket af begge dele, hvilket er et fald fra 54 pct. Blandt de virksomheder, der forventer at blive påvirket, er det nu mellem 80 og 90 pct., der forventer at blive lidt negativt påvirket. Det er en større andel end i sidste måned, hvor det var mellem 40 og 60 pct. af de påvirkede, der var det i lav grad. I denne måned har virksomhederne vurderet om påvirkningen er negativ eller positiv. For eksporttold er der 1,5 pct. af virksomhederne, der forventer at blive lidt eller meget positivt påvirket, mens det samme tal er 0,3 pct. for importtold. Branchefordelte resultater kan findes i dette dataark med ekstraspørgsmål 2025. De ekstra spørgsmål om toldkrigen tager nu en pause, men Danmarks Statistik følger udviklingen og er klar til med kort varsel igen at inkludere spørgsmål om den aktuelle geopolitiske situation i det månedlige konjunkturbarometer.

Påvirkning af ændret told på im- og eksport til USA for industri i alt. Maj 2025Kilde: Dataark med ekstraspørgsmål 2025

Told på eksport til USA rammer brancherne vidt forskelligt

Mens det for samtlige virksomheder i industrien er 12,8 pct. af virksomhederne, der forventer at blive meget negativt påvirket af øget eksporttold til USA, så dækker det over store forskelle brancherne imellem. Elektronikindustri, Møbel og anden industri mv. og Fremstilling af elektrisk udstyr er med hhv. 37,9, 31,5 og 22,4 pct. de tre branchegrupper, hvor de største andele melder om meget negativ påvirkning. Særligt fremstilling af elektrisk udstyr skiller sig ud, da det samtidig er den branchegruppe, hvor størst andel forventer at blive positivt påvirket, da 19,6 pct. melder det, mod 1,4 pct. for industrien samlet set.

Ca. hver anden virksomhed i industrien melder om mangel på efterspørgsel

Når virksomhederne svarer på, om der er faktorer, der begrænser deres produktion, er der i maj 46 pct. af virksomhederne i industrien, der melder, at mangel på efterspørgsel begrænser produktionen. Dermed er det den klart mest dominerende faktor, mens mangel på arbejdskraft nu rammer 8 pct. af virksomhederne. For bygge og anlæg er mangel på arbejdskraft og mangel på efterspørgsel på niveau med hinanden, da hhv. 24 og 25 pct. af virksomhederne melder om de to begrænsninger. De tilsvarende tal for serviceerhverv er, at 35 pct. melder om mangel på efterspørgsel, mens 22 pct. melder om mangel på arbejdskraft.

Erhvervstilliden falder yderligere

Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, falder igen i maj til 103,0 fra 104,1 i april. For de fire underliggende tillidsindikatorer falder industrien fra 103,6 til 96,3, bygge og anlæg falder marginalt fra 99,8 til 99,5 og detailhandel fra 102,3 til 101,9, mens serviceerhverv stiger fra 104,4 til 106,2. Faldet i den samlede erhvervstillid skyldes primært det markante fald i industrien, mens det delvist vejes op af stigningen blandt serviceerhverv. Indikatorværdien er fortsat over det historiske gennemsnit, defineret ved værdien 100.

Erhvervstillidsindikator i Danmark. Maj 2025Kilde: www.statistikbanken.dk/etillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf)Tillidsindikatorer for erhvervene i Danmark. Maj 2025Kilde: www.statistikbanken.dk/etillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf)

Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger

Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk)

2024

2025

 

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Tillid

Erhvervstillidsindikator

106,7

105,3

103,7

106,9

105,1

104,1

103,0

Industri

Tillidsindikator

110,4

104,8

105,3

107,3

107,2

103,6

96,3

 

Produktionsforventning

24

9

15

17

16

15

14

 

Beskæftigelsesforventning

13

4

9

12

15

-1

-7

Bygge og anlæg

Tillidsindikator

100,0

104,5

102,9

101,6

101,1

99,8

99,5

 

Omsætningsforventning (sk)

0

5

3

0

0

-2

-2

 

Beskæftigelsesforventning (sk)

-3

5

2

0

-1

-4

-3

Serviceerhverv

Tillidsindikator

106,6

104,8

104,4

107,0

105,2

104,4

106,2

 

Omsætningsforventning

12

9

7

14

13

11

11

 

Beskæftigelsesforventning

8

3

4

7

10

4

7

Detailhandel

Tillidsindikator

97,9

103,6

94,5

102,5

98,6

102,3

101,9

 

Omsætningsforventning

13

23

1

16

13

15

16

 

Beskæftigelsesforventning

1

-2

-6

7

0

5

5

Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar.
Kilde: www.statistikbanken.dk/2459

Find flere konjunkturbarometertal

www.statistikbanken.dk/2459 findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden Et overblik over dansk økonomi giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer.

Erhvervstillid
Indikatortal 103,0
maj 2025
Ændring -1,1 point
april - maj

Nyt fra Danmarks Statistik

21. maj 2025 - Nr. 143

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. juni 2025

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation