EU-27 havde størst årsstigning på 3,4 pct. pr. time

Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2020

I første kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor på årsbasis med 3,4 pct. i de 27 EU-medlemslande samlet set. Herefter fulgte de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, med en stigning på 3,1 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til første kvartal 2019 med 2,8 pct. Stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets første kvartal var mindre med 2,3 pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne for både de enkelte EU-lande og for USA vedrørende første kvartal 2020 i varierende grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. De danske tal er endnu ikke påvirket, eftersom datagrundlaget udelukkende dækker februar måned. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Storbritannien efter Brexit har højest stigning blandt store handelspartnere

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med 5,7 pct. i forhold til første kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 3,0 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 2,8 pct., en smule mindre end i Tyskland på årsbasis i samme periode, men lå stadig en del over stigningen i Danmark.

Litauen har den højeste stigning i EU

Med en stigning på 11,2 pct. fra første kvartal 2019 til første kvartal i år havde Litauen den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 9,5 pct. i samme periode. Også Østrig lå i første kvartal i den høje ende med en stigning på 9,2 pct., hvilket må siges at være yderst usædvanligt. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser på baggrund af udbrud af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at statistikken over udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende første kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Dels er der både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov

Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for fjerde kvartal 2019 fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der træder i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set.