Scenekunst og idræt får flest kulturmidler
Kulturministeriets udbetalinger 2018
Den største andel på 15 pct. af Kulturministeriets udbetalinger gik i 2018 til scenekunst - svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. På andenpladsen lå i lighed med året før idræt, der samlet blev udbetalt 1,0 mia. kr. til, svarende til en andel på 12 pct. På tredjepladsen lå folkeoplysning og folkehøjskoler, der dækkede 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger, svarende til 0,9 mia. kr. Kulturministeriet udbetalte i 2018 i alt 8,9 mia. kr. til kulturelle formål i Danmark og i udlandet, svarende til 1,1 pct. af de samlede statslige driftsudgifter. Dette er en stigning på 2,7 pct. i forhold til året før, hvor de samlede udbetalinger udgjorde 8,7 mia. kr. Stigningen siden 2016 skyldes først og fremmest, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen i 2016 blev overført fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/kubs01.Særlige tværgående formål
Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner som fx scenekunst og museer, fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx er knap 0,5 mia. kr. øremærket aktiviteter, projekter og andre formål til børn og unge. Et tilsvarende beløb er målrettet uddannelse. Kulturministeriet udbetalte 645 mio. kr. til internationale formål i 2018.
Tyskland får flest internationale kulturpenge
Tyskland modtog 486 mio. kr. i 2018, hvilket er langt den største andel af de midler, som Kulturministeriet udbetalte til internationale formål. Det drejede sig primært om tilskud til driften af en række foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver. 19 pct. af udbetalingerne til internationale formål blev udbetalt til Danmark, og de gik fx til rejselegater, internationale festivaler eller til deltagelse i internationalt organisationsarbejde. Norden uden for Danmark fik knap 3 pct. af det samlede beløb, mens resten af verden tilsammen fik omkring 4 pct. af de midler, der blev udbetalt til internationale formål.
Kilde: www.statistikbanken.dk/kubs11.Nyt fra Danmarks Statistik
16. maj 2019 - Nr. 191
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. marts 2021
Kontakt
- Søren Østerballe, tlf. 39 17 35 25
Kilder og metode
Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet og Statsregnskabet kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder.