Gå til sidens indhold

Arbejdsomkostningerne stiger mest i USA

Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2017

I årets tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år. Til sammenligning var stigningen i de 28 EU-medlemslande samlet set med 2,4 pct. kun en smule mindre i samme periode. I både euroområdet og Danmark udgjorde stigningen i de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2016.

Årlig ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time i Danmark, EU og USA

Arbejdsomkostninger stiger fortsat mere hos vigtige samhandelspartnere

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 3,1 pct. i Storbritannien og dermed væsentlig højere end i Danmark. I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 2,5 pct. Stigningen i de svenske arbejdsomkostninger pr. time lå med 1,7 pct. i tredje kvartal dog 0,2 procentpoint under stigningen på årsbasis i Danmark.

Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks
vigtigste samhandelspartnere

 

2016

2017

 

2. kvt.

3. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

 

pct.

EU-28

1,5

1,8

2,5

2,4

Euroområdet

1,1

1,2

1,9

1,9

Danmark

1,4

2,1

1,6

1,9

Storbritannien

2,6

2,2

2,7

3,1

Sverige

3,6

3,7

1,7

1,7

Tyskland

2,2

2,4

2,3

2,5

Højest stigning i Rumænien, fald på årsbasis i Finland

Med en stigning på 11,8 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal i år havde Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time, efterfulgt af Ungarn, hvor arbejdsomkostningerne steg næsten tilsvarende med 11,6 pct. i samme periode.

Som eneste land i EU havde Finland i årets tredje kvartal decideret negativ vækst, altså et fald, i de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time. Her aftog arbejds-omkostningerne pr. time således relativt markant med 2,2 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år.

Procentvis ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time. fra 3. kvt. 2016 til 3. kvt. 2017

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. december 2017 - Nr. 511

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. marts 2018

Kontakt

Kilder og metode

Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation