Gå til sidens indhold

Fortsat positive forventninger i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv februar 2017

Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er faldet fra 9 i januar til 7 i februar. Dermed holder indikatoren sig positiv og oppe på det niveau, som den var på for et år siden. Faldet i februar skyldes ugunstige vurderinger af udviklingen i omsætningen og forretningssituationen igennem de seneste tre måneder.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv, sæsonkorrigeret

Broget billede af udviklingen i serviceerhvervene i EU-lande

Udviklingstendensen i den sammensatte konjunkturindikator, standardiseret over 2015-2017, varierer imellem EU-lande. Danmark har haft en nedadgående tendens i 2016, som dog er vendt de seneste par måneder. Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien har haft temmelig jævne forløb uden store udsving det seneste år. Polen stikker noget ud og har haft en stigende tendens over det seneste halve år.

Standardiseret sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv i EU-lande, 2015-17, sæsonkorrigeret

Anm.: De sæsonkorrigerede sammensatte konjunkturindikatorer stammer fra DG ECFIN's database og er standardiseret og udglattet af hensyn til sammenligningen. Tidsserierne går fra januar 2015 til og med januar 2017.

Fald i faktisk omsætning og forretningssituation

Servicesektoren angiver i februar 2017, at udviklingen i den faktiske omsætning gennem de seneste tre måneder (november-januar) er positiv med nettotallet 5. Det er et fald i forhold til januar, hvor nettotallet var 10 og i forhold til februar sidste år, hvor tallet var 9. Udviklingen i den faktiske forretningssituation (november-januar) vurderes også positivt med nettotallet 5, mod 9 i januar og 4 i februar 2016.

Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (februar-april) er på nettotallet 10 og er steget fra 9 i december. Tallene er sæsonkorrigerede.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret


Nettotal

 

Omsætning,
faktisk

Forretningssituation,
faktisk

Omsætning,
forventet

Sammensat
konjunkturindikator

2016

Februar

9

4

11

8

 

September

7

6

6

6

 

Oktober

2

2

7

4

 

November

-2

-1

6

1

 

December

3

5

7

5

2017

Januar

10

9

9

9

 

Februar

5

5

10

7

Negative beskæftigelsesforventninger i nogle brancher

De samlede forventninger til beskæftigelsen er negative med minus 2, hvilket især skyldes transport og finans, forsikring, ejendom mv. der markerer sig med særdeles negative forventninger. Der er dog positive forventninger over hele linjen til omsætningen. Forventningerne til salgspriser/takster varierer noget, og samlet set er de uændrede.

Forventning til udviklingen de næste tre måneder, februar-april 2017, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

27. februar 2017 - Nr. 82

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. marts 2017

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.

Vis hele teksten » « Minimer teksten