Gå til sidens indhold
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds
Dele af hjemmesiden virker ikke for øjeblikket, herunder søgefunktionen. Vi beklager.
Hvidt kryds

Industriens konjunkturindikator negativ, men stabil

Konjunkturbarometer for industri september 2016

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet fra minus 7 i august til minus 8 i september. Nedgangen skyldes bl.a., at produktionsforventningerne er på det laveste niveau siden december 2014. Den samlede indikator ligger fortsat i det snævre interval mellem minus 5 og minus 8, hvor den har ligget det seneste år bortset fra juni måned.

Sammensat konjunkturindikator for industri, sæsonkorrigeret

Laveste produktionsforventninger i 20 måneder

I sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger faldet fra 9 i august til 6 i september. Det er det laveste tal siden december 2014.

Færdigvarelagrene vurderes som for store ved indgangen til september med nettotallet 6. I september 2015 var tallet 15. Det er en forbedring, idet lagrene i mindre grad end sidste år vurderes at være for store, og den aktuelle vurdering af lagrene er den mest gunstige siden august 2014.

I ikke-sæsonkorrigerede tal vurderer industrien med nettotallet minus 23, at ordrebeholdningen ikke er tilstrækkelig. Tallet var minus 15 i september sidste år.

Sammensat konjunkturindikator for industri


Nettotal

 

Færdig-
varelagre1

Samlet
ordrebeholdning

 

Produktions-
forventninger

Sammensat
konjunkturindikator

 

 

ikke-sæsonkorrigeret

 

sæsonkorrigeret

2015

September

15

-15

 

13

-6

2016

April

13

-16

 

11

-6

 

Maj

11

-26

 

12

-8

 

Juni

9

-13

 

17

-2

 

Juli

11

-18

 

13

-5

 

August

9

-21

 

9

-7

 

September

6

-23

 

6

-8

1 Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning.

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder ligger positivt

I ikke-sæsonkorrigerede tal er den sammensatte konjunkturindikator for industrien på minus 6 i september. Tre ud af fire branchegrupper ligger i minus. Kun fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) ligger positivt og er gået an anelse frem fra 1 i august 2015 til 2 i september 2016.

Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret

 

2015

2016

Nettotal

Sept.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Industri, i alt

-4

-4

-7

-2

-6

-6

-6

Investeringsgodeindustri

-9

-8

-8

-8

-5

-10

-10

Mellemproduktindustri

-4

0

-7

1

-4

-2

-11

Fremstilling af varige forbrugsgoder

-4

-9

-14

-19

-12

-7

-10

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder

1

-1

-6

2

-6

-3

2

Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet produktion, vurderet færdigvarelager og vurderet ordrebeholdning.

Positive produktionsforventninger

Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens forventninger til produktionen positive med nettotallet 10. I september 2015 var tallet 18. Alle fire branchegrupperinger angiver positive forventninger til produktionen. Det samlede nettotal for beskæftigelsesforventningerne er nul mod 4 i september sidste år. Kun fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder ligger positivt med nettotallet 12.

Forventninger til udviklingen de næste tre måneder, sept.-nov. 2016, ikke-sæsonkorrigeret

Nyt fra Danmarks Statistik

29. september 2016 - Nr. 412

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. oktober 2016

Kontakt

Kilder og metode

Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling.
Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer.
Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving.

Vis hele teksten » « Minimer teksten