Gå til sidens indhold

Fald i jordbrugets investeringer

Jordbrugets investeringer 2014

Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008.

Jordbrugets faste bruttoinvesteringer efter type og afskrivninger i 2010-priser

Stigning i investeringer i kvægstalde

Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i Lov om kvæghold, som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden HDYR1.

Uændrede afskrivninger

Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger.

Seks år med negative nettoinvesteringer

Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008.

Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser

 

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

 

mio. kr.

Bruttoinvesteringer i alt

15043

15720

8350

7395

7282

7832

9084

8159

Afskrivninger i alt

9255

9927

9946

10033

10095

10189

10169

10104

Nettoinvesteringer i alt

5788

5793

-1596

-2638

-2813

-2356

-1085

-1944

Driftsbygninger

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruttoinvesteringer

7763

7435

4023

3199

2813

2907

3140

3437

Afskrivninger

3457

3726

3739

3789

3847

3943

3951

4019

Nettoinvesteringer

4306

3709

284

-590

-1034

-1036

-810

-583

Maskiner og inventar

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruttoinvesteringer

7094

7927

4152

4055

4329

4731

5761

4517

Afskrivninger

5798

6201

6206

6244

6248

6246

6218

6084

Nettoinvesteringer

1296

1726

-2054

-2189

-1919

-1514

-457

-1567

Plantager mv.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruttoinvesteringer

186

358

174

142

139

194

182

205

Afskrivninger

-

-

-

-

-

-

-

-

Nettoinvesteringer

186

358

174

142

139

194

182

205

Nyt fra Danmarks Statistik

4. november 2015 - Nr. 521

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. oktober 2016

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2021 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2021 forhøjet med 1,9 pct. for bygningsinvesteringer og 1,9 pct. for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation