Gå til sidens indhold

Virksomhedernes it-udgifter uændret 52 mia. kr.

It-udgifter i virksomheder 2013

Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 52 mia. kr. på it i 2013. Dermed har de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it været på samme niveau de sidste tre år. Den største post, udgifter til it-serviceydelser, steg 3 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde dermed 53 pct. af it-udgifterne. Posten inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Efter it-serviceydelser var køb af software den næststørste udgiftspost med en andel på 26 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Udgifter til standardsoftware faldt 4 pct., mens udgifter til kundespecifikt software steg 4 pct. Det betyder, at standardsoftware i 2013 udgjorde 15 pct. af de samlede it-udgifter mod 16 pct. i 2012.

Virksomhedernes it-udgifter. 2013

Meget stabile andele for de enkelte udgiftsposter

Hardware har udgjort en stadig mindre andel af de samlede it-udgifter. I 2013 udgjorde hardware 11 pct. af de samlede udgifter, hvilket er et fald fra 2012 på 7 pct.

For posten øvrigt it-udstyr er der sket en stigning i udgifterne på 400 mio. kr., og deres andel af de samlede udgifter er øget fra 5 pct. til 6 pct. Det er særligt udgifter til telekommunikationsudstyr, der er steget.

Endelig faldt udgifterne til leje af it-udstyr med 15 pct. og udgjorde i 2013 4 pct. af de samlede it-udgifter.

Finanssektoren bruger 220.000 kr. pr. medarbejder til it

De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte er uændret 54.000 kr. pr år. Der er store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit har til it pr. medarbejder.

Finansiering og forsikring er den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat er størst, nemlig 220.000 kr. Information og kommunikation har de næststørste it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 132.000 kr. Bygge og anlæg ligger lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat.

Store firmaer bruger flest penge pr. medarbejder på it

Jo større virksomheden er, desto større er de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 70.000 kr. pr. fuldtidsansat. I firmaer med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 33.000 kr., mens firmaer med 10-49 fuldtidsansatte brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat.

Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Mellemstore firmaer med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små firmaer med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Firmaer med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse.

It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2013

 

I alt

Branche

Fuldtidsansatte

 




 

Industri


 

Bygge
og
anlæg
 

Handel og transport, mv.
 

Informa-
tion og
kommunikation

Finansiering
og
forsikring

Ejendoms-
handel
og anden
service

Viden-
service

 

10-49


 

50-99


 

100+


 

 

mio. kr.

It-udgifter i alt

52093

10906

989

10410

8982

15462

1988

3357

7319

3840

40935

Hardware1

5662

1393

127

1252

1578

554

199

559

1034

459

4169

Øvrigt it-udstyr2

3085

306

78

469

1115

853

77

187

455

240

2390

Standardsoftware3

7951

2333

122

1360

1110

1947

251

829

1032

563

6356

Kundespecifikt software4

5724

1179

39

896

840

2167

418

185

618

567

4539

It-serviceydelser

27618

5219

584

6147

3456

9726

973

1512

3962

1892

21764

Leje af it-udstyr

2054

476

39

286

884

215

69

85

219

119

1717

 

1.000kr.

It-udgifter pr. fuldtidsansatte5

54

44

13

30

132

220

26

42

27

33

70

1 Computere, skærme, printere og netværksudstyr.
2 Telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, herunder måleinstrumenter og forskningsudstyr.

3 Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning.
4 Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov.
5 Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. marts 2015 - Nr. 124

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. marts 2016

Kontakt

Kilder og metode

Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året.

Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation