Arbejdsomkostningerne steg mest i USA
Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2014
Mens arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,5 pct. i den private sektor i Danmark i tredje kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, var stigningen på 2,3 pct. i USA. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen ligesom i Danmark på 1,5 pct. For euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Fra årets andet kvartal til tredje kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,1 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande samlet var årsstigningen i tredje kvartal derimod aftaget - med hhv. 0,4 pct. i euroområdet og 0,1 procentpoint i EU - i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode.
Rumænien og Slovakiet har de højeste stigninger
Rumænien og Slovakiet havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på i begge tilfælde 6,2 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 5,8 pct. Også i Estland var stigningen i arbejdsomkostningerne i tredje kvartal fortsat relativt høj med 5,5 pct. i perioden. I Grækenland, der igennem de seneste fire år har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal med 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2013.
Cypern har stadig det største fald
Tre lande havde i tredje kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne fortsat mest med 1,9 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,6 pct. under niveauet for tredje kvartal 2013. I Spanien aftog arbejdsomkostningerne pr. time en smule i forhold til tredje kvartal 2013, nemlig med 0,1 pct.
Dansk udvikling stadig langt under den svenske
Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,1 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint over stigningen i Danmark.
Løn og andre omkostninger
Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen.
Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA
|
2013 |
2014 |
||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
pct. |
|||
EU |
1,1 |
0,9 |
1,6 |
1,5 |
Euro-området |
1,0 |
0,8 |
1,6 |
1,2 |
Belgien |
2,0 |
1,9 |
1,0 |
0,8 |
Bulgarien |
8,6 |
7,4 |
3,2 |
2,6 |
Cypern |
-3,8 |
-5,1 |
-1,9 |
-1,9 |
Danmark |
1,8 |
1,2 |
1,4 |
1,5 |
Estland |
9,4 |
7,3 |
7,0 |
5,5 |
Finland |
1,7 |
1,3 |
3,0 |
0,6 |
Frankrig |
0,4 |
0,4 |
1,0 |
0,6 |
Grækenland |
-7,8 |
-3,5 |
-3,5 |
2,2 |
Irland |
0,3 |
-0,1 |
1,0 |
0,1 |
Italien |
2,2 |
1,5 |
1,1 |
1,1 |
Kroatien |
0,8 |
1,8 |
0,2 |
.. |
Letland |
3,9 |
4,9 |
6,3 |
5,8 |
Litauen |
7,3 |
7,9 |
5,3 |
3,6 |
Luxemburg |
3,2 |
2,4 |
4,3 |
3,0 |
Malta |
1,8 |
1,6 |
2,1 |
1,5 |
Nederlandene |
3,0 |
3,2 |
0,5 |
1,5 |
Polen |
1,9 |
2,8 |
5,1 |
3,7 |
Portugal |
4,7 |
-1,5 |
-1,7 |
-1,6 |
Rumænien |
3,9 |
3,4 |
6,0 |
6,2 |
Slovakiet |
3,6 |
1,9 |
5,8 |
6,2 |
Slovenien |
-5,7 |
0,7 |
3,0 |
2,5 |
Spanien |
0,2 |
1,1 |
1,1 |
-0,1 |
Storbritannien |
1,1 |
0,6 |
0,5 |
1,6 |
Sverige |
1,8 |
1,7 |
3,0 |
2,9 |
Tjekkiet |
1,9 |
0,0 |
1,6 |
1,6 |
Tyskland |
0,7 |
0,1 |
2,2 |
2,1 |
Ungarn |
2,2 |
2,4 |
3,8 |
3,0 |
Østrig |
1,7 |
4,2 |
4,3 |
2,2 |
USA |
1,9 |
1,9 |
2,0 |
2,3 |
Nyt fra Danmarks Statistik
22. december 2014 - Nr. 662
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. marts 2015
Kontakt
- Uwe Pedersen, tlf. 23 72 65 69
Kilder og metode
Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.