Forside

Søgeresultat

Viser resultat 821 - 830 af 1425

NYT: Stabil andel afbryder videregående uddannelse

28. april 2021, Ændret 06. maj 2021 kl. 11:00, Teksten i sidste del af andet afsnit er blevet præciseret, og overskriften til fjerde afsnit er blevet rettet i forhold til oprindelig version., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I de sidste 15 år har andelen af 30-35-årige, der har afbrudt en videregående uddannelse uden senere at fuldføre en anden uddannelse, ligget meget stabilt på omkring 5 pct. hvert eneste år. Dette skal ses i sammenhæng med, at der har været en konstant stigning i andelen i aldersgruppen, der har fuldført en videregående uddannelse. Igen i 2020 blev der sat rekord i dette. 42,3 pct. i aldersgruppen har fuldført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, COVID-19-pandemien kan have indflydelse, Det kan dog ikke udelukkes, at COVID-19-pandemien har haft en vis effekt på stigningen i personer med fuldført videregående uddannelse, idet der er kommet færre indvandrere til Danmark, og statistikken kun medtager videregående uddannelser taget i Danmark. Når der er færre indvandrere i befolkningen, vil der alt andet lige også være en større andel i befolkningen, der har taget en videregående uddannelse i Danmark, da indvandrere oftere har taget en uddannelse i deres hjemland. , Forældres uddannelse i forhold til børnenes, Blandt de personer, hvis forældre har en videregående uddannelse, er der stadig stor forskel på andelen med en fuldført videregående uddannelse afhængig af, hvilken type uddannelse forældrene har. Blandt de personer, hvor den højest fuldførte uddannelse hos forældrene er en kort videregående uddannelse, er det 54,9 pct., der har en videregående uddannelse. Hvis det i stedet er en mellemlang videregående uddannelse, er det 66,4 pct., og hvis det er en lang videregående uddannelse, er det 79,9 pct., som har fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning er det for personer, hvor forældrene har hhv. grundskole, erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse som højest fuldførte 23,2 pct., 39,8 pct. og 47,4 pct., der har fuldført. , Jo højere uddannelse forældre har, jo , mindre, sandsynlighed for afbrud, Samme tendens ses, hvis man kigger på afbrudte i forhold til fuldførte. For at give det mest fyldestgørende billede af, hvem der falder fra, ses der her på andelen af afbrudte ud af alle, der har påbegyndt en videregående uddannelse. Blandt personer, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, har 6,1 pct. afbrudt uddannelsen, mens det er 10,4 pct., hvis det er en kort videregående uddannelse. Største andel afbrud findes hos de personer, hvor forældrene har en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Her er det 15,9 pct., der har afbrudt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status42, 29-årige er aldersgruppen, hvor flest har en videregående uddannelse i 2020, Hvis man ser på alle aldre mellem 25 og 45 år, er det blandt 29-årige, man finder flest med en videregående uddannelse. 44 pct. af de 29-årige havde i 2020 en fuldført videregående uddannelse. Det er ikke bare aldersgruppen med flest videregående uddannede i 2020, men også den historisk højest uddannede i alle årene siden 2005., Aldersgruppen mellem 25 og 45 år med størst , andel med en videregående uddannelse, I året, Alder for størst andel, Pct., 2005, 31 år, 32,4, 2006, 32 år, 33,2, 2007, 33 år, 33,8, 2008, 31 år, 34,5, 2009, 32 år, 35,5, 2010, 33 år, 36,1, 2011, 32 år, 36,6, 2012, 33 år, 37,1, 2013, 34 år, 37,4, 2014, 35 år, 37,7, 2015, 36 år, 37,9, 2016, 37 år, 38,1, 2017, 28 år, 39,6, 2018, 29 år, 41,2, 2019, 30 år, 42,6, 2020, 29 år, 44,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, Fuldførte videregående uddannelser 2019/2020, 28. april 2021 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2022, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32805

NYT: Biografernes billetsalg halveret i 2020

9. april 2021, Der blev solgt knapt 7,0 mio. biografbilletter i 2020, hvilket var 5,8 mio. færre billetter end i 2019, svarende til et fald på 45 pct. Forklaringen er de omfattende nedlukninger under COVID-19. Billetsalget i starten af året var på samme niveau som i 2019 med en stor stigning omkring vinterferien. Fra marts måned blev der solgt ganske få billetter, da det kun var få biografer, fx drive-in biografer, der måtte holde åbent under nedlukningen. Efter den kontrollerede genåbning af biograferne, steg billetsalget, men har hele året kun ligget på omkring halvdelen af niveauet i 2019., Kilde: særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bio2, Stort fald i billetsalg til amerikanske film, Der er i snit blevet solgt 12,8 mio. biografbilletter fra 2015-2019, hvoraf billetter solgt til amerikansk producerede film udgjorde over halvdelen med et gennemsnit på godt 7,2 mio. billetter. Sammenlignes gennemsnittet for perioden 2015-2019 med antal solgte billetter til amerikanske film i 2020, er der 4,6 mio. færre solgte billetter til amerikanskproducerede film. Det svarer til et fald på 64 pct. Der ses også et fald på 67 pct. i antal solgte billetter til europæiske film ekskl. Danmark. Der var et snit på 1,9 mio. billetter til europæiske film fra 2015-2019, hvilket er reduceret med 1,3 mio. til blot 636.000 solgte billetter i 2020. , Danske film klarede sig godt på trods af COVID-19, Danske film solgte 3,5 mio. billetter i 2020, hvilket er højere end gennemsnittet fra årene 2015-2019 på omkring 3,3 mio. Det betød, at danskproducerede film udgjorde en betydeligt større andel af det samlede billetsalg i 2020, nemlig 50 pct., sammenlignet med omkring 26 pct. årene før. Det skal ses i lyset af, at der blot var 22 danskproducerede premierefilm i 2020 - hvilket er det laveste antal danske premierefilm siden året 2000. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Færre filmvisninger og premierefilm i biograferne, Der blev vist færre film på det store lærred i biograferne i 2020 med 435 mod 506 film i 2019. Heraf var 131 premierefilm i 2020, hvilket var 87 færre sammenlignet med 2019. Fra 1980 og frem har der ikke været så stort et fald i antal premierefilm mellem to år, og det skyldes, at mange premierefilm blev udskudt på grund af COVID-19 og nedlukning af biograferne., Fem danske film solgte flest billetter i 2020, Den oscarnominerede film , Druk, havde premiere i uge 39 og var den film, der solgte flest billetter med 785.000. Den næstmest sete film var den danskproducerede , Retfærdighedens Ryttere, med 448.000 solgte billetter. , Klovn The Final, havde premiere i uge 5 og solgte 425.000 billetter. , De Forbandede år, og , Far til fire og vikingerne, lå nr. 4 og 5 på listen over årets mest sete film i biografen med 363.000 og 300.000 solgte billetter. I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter. , De ti mest sete biograffilm. 2020, , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter, , , , 1.000, I alt, , , 6, 990, Druk, Danmark, 39, 784, Retfærdighedens ryttere, Danmark, 47, 447, Klovn the final, Danmark, 5, 425, De forbandede år, Danmark, 2, 363, Far til fire og vikingerne, Danmark, 40, 300, Frost 2, USA, 52, 300, Tenet, USA, 35, 219, Vores mand i Amerika, Danmark, 33, 193, 1917, England, 1, 186, Bad boys for life, USA, 3, 179, Kilde: , www.dst.dk/ext/serviceit/biograf--xlsx, Biografer og film 2020, 9. april 2021 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32650

NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

3. marts 2025, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49882

NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

2. oktober 2023, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45750

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

30. marts 2023, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelse 2022, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45550

NYT: Flere flytter over Øresund

25. april 2025, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51087

NYT: COVID-19 flytter motion og træning til dagligstuen

25. august 2020, Nedlukningen under COVID-19 betød et skift i befolkningens motionsvaner. I stedet for foreninger og motionscentre, som var lukket pga. COVID19, dyrkede flere borgere i andet kvartal 2020 motion på egen hånd og uden betalt medlemskab. Andelen, der benyttede sig af , foreninger, klubber, eller , motionscentre, , faldt med en tredjedel sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen, der dyrkede motion på egen hånd, steg samtidigt fra 51 til 63 pct. Tallene vidner om, at mange har flyttet deres træningsaktiviteter fra de nedlukkede klublokaler eller motionscentre og hjem til dagligstuen eller ud i det fri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums02, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser motionsvanerne både før og under nedlukningen af fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter pga. COVID-19., Vi blev ved med at motionere under nedlukningen, Andelen, der ikke dyrkede motion i de seneste tre måneder i andet kvartal 2019 og i andet kvartal 2020, er uændret. Andelen af de mest aktive motionister er steget, mens gruppen af mindre aktive motionister er faldet. Der er således 3 procentpoint flere, der motionerede dagligt eller næsten dagligt, mens færre motionerede én til to dage om ugen. Stigningen i andelen af danskere, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport til og fra arbejdsstedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Apps erstatter instruktører og trænere, Andelen af motionister, der streamer træningsvideoer, er mere end fordoblet i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Brug af træningsapps med tips, træningsprogrammer mv. er også blevet mere populære. Næsten halvdelen af motionisterne benytter sig af skridttællere eller løbeure til at måle gå- eller løberuter, tid, forbrændte kalorier, mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums01, Mindst en halv mio. nye fitness- og sundhedsapps, Godt hver tiende købte fitness- eller sundhedsapps i andet halvår 2020. Køb af fitness- eller sundhedsapps er mest udbredt i den yngre del af befolkningen. Hver femte anskaffede sig nye motionsapps mv. blandt de 16-24-årige. Til sammenligning er de tilsvarende andele 4 pct. og 0 pct. i grupperne 65-74 år og 75-89 år. Flere kvinder (12 pct.) end mænd (9 pct.) har downloadet nye 'sunde' apps i andet halvår 2020. Find flere tal om internetkøb i statistikken om , Befolkningens it-vaner 2020, ., Kulturvaner 2. kvt. 2020, 25. august 2020 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31796

NYT: Danskerne tager især i biografen i skoleferien

3. april 2018, Ændret 04. april 2018 kl. 11:30, Oplysningen om billetindtægter er fjernet fra tabellen over de ti mest sete biograffilm 2017, da det vurderes at billetindtægter i et kalenderår er et upræcist mål for filmenes indtjening., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016. Det svarer til, at hver dansker går i biografen to gange om året. 17 pct. af billetsalget var koncentreret i vinterferien, påskeferien, efterårsferien og juleferien, hvor uge 7 toppede med 657.000 solgte billetter. Herefter fulgte juleferien med 486.000, samt påskeferien og efterårsferien med hhv. 453.000 og 443.000 solgte billetter. Derimod går danskerne markant mindre i biografen om sommeren, hvor uge 34 lå lavest med 113.000 solgte billetter. I uge 30 var der dog 280.000 solgte billetter, hvilket muligvis skyldtes nedbør og dårligt vejr i juli måned. Gennemsnitligt bliver der solgt 236.000 biografbilletter hver uge., For første gang siden 1980 var der flere europæiske end amerikanske film, Der har siden 1980 været flest amerikanske filmtitler på det danske marked. Men de europæiske titler har halet ind, og for første gang siden 1980 er der flere europæiske filmtitler end amerikanske i de danske biografer. Der var 217 europæiske film, hvoraf 102 var premierefilm, mod 175 amerikanske film, heraf 87 premierefilm. Der var 12 pct. flere europæiske filmforevisninger end i 2016. , De amerikanske film sælger fortsat klart flest billetter, På trods af et stigende antal europæiske film solgte de amerikanske film fortsat flest billetter. Amerikanske film udgjorde 60 pct. af alle solgte billetter, mens europæiske film blot udgjorde 14 pct., selvom det kun var 33 pct. af alle viste film og 35 pct. af alle premierefilm, der var amerikanske. Amerikanske titler udgjorde otte ud af de ti mest sete film, og heraf tager , Star Wars: The Last Jedi, førstepladsen med 470.000 billetter. Antallet af solgte billetter til amerikanske film var i 2017 knapt 7,2 mio., og det var 7 pct. færre end i 2016. , Dansk films markedsandel var på 21 pct., Danske film solgte 2,5 mio. biografbilletter, hvilket er næsten 200.000 færre end i 2016. Dansk films andel af det samlede billetsalg var 21 pct. i 2017. 36 danske film havde premiere i 2017, det samme antal som året før. Ti danske film opnåede et salg på over 100.000 biografbilletter, mens det året før kun var seks danske film, der opnåede det. Den mest sete danske film i 2017 var , Alle for tre, med 313.000 solgte billetter. Det er et stykke vej fra de mest sete danske film i 2016, som fx Klassefesten 3: Dåben med 524.599 og Flaskepost fra P med 687.842 solgte billetter., De ti mest sete film solgte 27 pct. af alle billetter, De 11,9 mio. solgte billetter skabte billetindtægter på 854 mio. kr. De ti mest sete biograffilm stod for 27 pct. af samtlige solgte billetter og 28 pct. af alle billetindtægterne. Dog skal der tages højde for, at de ti mest sete film har forskellige premiereuger, og tallene kun viser antal solgte billetter i 2017., De ti mest sete biograffilm. 2017, , Nationalitet, Premiere-, uge, Antal solgte , billetter, , , , 1.000 billetter, I alt, , , 11, 927, Star Wars: T--Last Jedi, USA, 50, 470, Skønheden og udyret, USA, 11 , 377, Grusomme mig 3, USA, 26, 369, Fifty Shades - I mørket, USA, 6, 320, Alle for tre, Danmark, 5, 313, Vaiana, USA, 5, 294, Dunkirk, USA, 29, 291, Fast & Furious 8, USA, 15, 266, The Boss Baby, USA, 14, 253, Dræberne fra Nibe, Danmark, 2, 248, Biografer og film 2017, 3. april 2018 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2019, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24591

NYT: Stagnation i antallet af flytninger over Øresund

17. april 2018, I 2017 blev det en anelse mere populært at flytte fra Skåne til Østdanmark og en anelse mindre populært at flytte den modsatte vej. Samlet set var der således 55 flere flytninger i 2017 end året før. I Hovedstadsområdet er boligpriserne ligesom i midten af 00'erne stærkt på vej opad, men i modsætning til dengang har prisernes himmelflugt endnu ikke givet sig udslag i en stigning i antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne. Dengang var det de relativt lavere boligpriser i Skåne, som var drivkraften i flyttestrømmen mod øst. Denne forskel er ikke længere så udtalt. I Skåne er priserne også i stigning, og især Malmø-området oplever i disse år markante stigninger i boligpriserne. Dette er formentlig med til at hæmme lysten til at flytte fra Østdanmark til Skåne. I dag ligger antallet af flytninger i denne retning på blot en tredjedel af niveauet i midten af 00'erne, og siden 2010 har antallet af flytninger i modsat retning ligget højere., Personer født i Danmark flytter hyppigst over Øresund, Det har gennem alle årene siden statistikkens start i 1998 været personer født i Danmark, der har været mest aktive, når det gjaldt flytning over Øresund. Dette gør sig stadig gældende i begge retninger. Der har dog været en udvikling over tid., For flytninger fra Østdanmark til Skåne udgjorde andelen af personer, der var født i Danmark lidt over 70 pct. i de hektiske år midt i 2000'erne, mens andelen af personer født i Sverige i denne periode lå lidt under de 10 pct. Siden da har sidstnævntes andel været voksende og udgør i 2017 knap 21 pct., mens andelen af personer født i Danmark i dag ligger på ca. 45 pct. for denne flytteretning. Efterhånden gør en stigende andel af personer født i et tredje land sig gældende, når det gælder flytning i denne retning. Dette segment udgøres af en bred vifte af personer fra hele verden med personer født i Mellemøsten (6,5 pct.) og den øvrige del af Asien (6,3 pct.) som de mest fremtrædende grupper i 2017., Flere svenskfødte end tidligere flytter fra Skåne til Østdanmark, Også i flytteretningen fra Skåne til Østdanmark toppede andelen af personer født i Danmark midt i 00'erne, hvor de stod for ca. 65 pct. af det samlede antal flytninger. I 2017 stod de for 38,2 pct. af alle flytninger i denne retning. Personer født i Sverige står i 2017 for 32,4 pct., hvilket er markant højere end i midt-00'erne, hvor de blot havde en andel på lidt over 20 pct. I forhold til tiden lige inden Øresundsbroens åbning i 2000 er det dog stadig relativt lavt, da de her stod for lidt over 40 pct. af samtlige flytninger. Personer født i tredjelande står også her for en stigende andel af flytningerne. I 2017 drejer det sig primært om personer født i europæiske lande uden for EU (8,2 pct.), Mellemøsten (6,0 pct.) og øvrige Asien (5,1 pct.)., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2017, 17. april 2018 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2019, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26801

NYT: Flytninger over Øresund udlignes over tid

16. april 2019, I 2018 var der - som i de foregående år - flere, som flyttede fra Skåne til Østdanmark end den modsatte vej. Der ses dog en tendens til, at forskellen imellem de to flytteretninger udlignes over tid. I 2000'erne gik flyttestrømmen over Øresund overvejende fra Østdanmark til Skåne som følge af de høje boligpriser i Hovedstadsområdet og tilsvarende lave i Skåne. Det kulminerede i 2006, hvor der var et nettooverskud på knap 3.000 personer, som flyttede i denne retning. I 2010 vendte billedet. Nu flyttede flere fra Skåne til Østdanmark. Det kulminerede foreløbigt i 2013, hvor netto ca. 1.400 personer flyttede mod Østdanmark. I de senere år har de to flyttestrømme atter nærmet sig hinanden. I 2018 var forskellen nede på et nettooverskud på 348 personer, der flyttede fra Skåne mod Østdanmark., Uændret samlet niveau af flytninger, Totalt var der i 2018 ca. 3400 personer som flyttede mellem Østdanmark og Skåne i begge retninger. Dette slutter sig til normen for antallet af flytninger imellem disse to hovedlanddele, der med lidt udsving siden 2014 konstant har ligget på ca. 3500 om året., Flytninger mellem Danmark og Sverige, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen, , , , , , , , Fra Østdanmark til Skåne, 1, 876, 1, 713, 1, 334, 1, 322, 1, 419, 1, 386, 1, 522, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 551, 2, 764, 2, 326, 1, 950, 2, 041, 2, 129, 1, 870, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige, , , , , , , , Fra Danmark til Sverige, 3, 970, 3, 555, 3, 056, 3, 033, 3, 289, 3, 246, 3, 309, Fra Sverige til Danmark, 4, 442, 4, 970, 4, 183, 3, 734, 3, 979, 4, 083, 3, 813, Personer i 20'erne og 30'erne flytter hyppigst over Øresund, Det er primært personer i 20'erne og 30'erne, som tager turen over Øresund for at etablere sig i nabolandet. Herefter er der en klar aftagende tendens, så jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for, at man flytter over Sundet. Der er relativt mange børn i aldersgruppen 0-9 år, der flytter. Omvendt er der relativt få teenagere og store børn i aldersgruppen 10-19 år. Det kan tyde på, at der er en del småbørnsfamilier blandt de flyttende, mens familier med større børn er knap så tilbøjelige til at rykke teltpælene op., Samme aldersfordeling i begge retninger, Der er ikke den store forskel på aldersfordelingen imellem de to flyttestrømme. Ligeledes har aldersmønstret vist sig at være yderst stabilt i de 20 år, flyttestatistikken har eksisteret., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2018, 16. april 2019 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2020, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28510

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation