Forside

Søgeresultat

Viser resultat 961 - 970 af 1504

NYT: En ud af fire følger forældres uddannelse

25. juli 2019, For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på bl.a. , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Særligt kvinder uddanner sig i samme retning som deres mor, Blandt kvinder havde 19 pct. af de nye studerende en mor, der havde højest fuldførte uddannelse inden for samme fagområde. Hos mændene var det tilfældet for 14 pct. Dermed optræder mors fagområde oftere end fars hos begge køn. 13 pct. af mændene gik i samme retning som deres far, mens det kun gjaldt for 8 pct. af kvinderne., Specifikke fagområder går især i arv, Der er forskel på, hvor stor en andel af de studerende på de enkelte fagområder, der har en forælder med en uddannelse inden for samme fagområde. På det store fagområde erhvervsøkonomi, administration og jura var det eksempelvis 43 pct. af dem, der påbegyndte en af disse uddannelser i 2018, der havde en forælder med højest fuldførte uddannelse inden for området. Blandt alle nye påbegyndte på de videregående uddannelser var det kun 35 pct., der havde en forælder med en uddannelse inden for det område. De store uddannelser her er HA i erhvervsøkonomi, markedsføringsøkonom, finansøkonom og jura. På det næststørste fagområde social og sundhed var det 33 pct. af de nye studerende, der har en forælder med en uddannelse inden for området. Men for alle nye studerende havde 31 pct. en forælder med uddannelse inden for social og sundhed. Så for nye studerende på det område er det ikke meget mere normalt med en forælder med en uddannelse inden for social og sundhed end for andre nye studerende. Dette område inkluderer bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og medicin., Store kønsforskelle i uddannelsesvalget, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker mænd, og hvilke der tiltrækker kvinder. Det kunstneriske område og social og sundhed var domineret af kvinder. På begge områder udgjorde kvinder 79 pct. af alle nye studerende. Men også jordbrug, skovbrug og fiskeri, det humanistiske område, serviceområdet og undervisning og læring havde over 60 pct. kvinder. Mændene søgte i højere grad mod mekanik, jern og metal samt transportområdet. Hhv. 91 og 90 pct. af de nye studerende inden for disse områder var mænd. Andre mandsdominerede områder var informations- og kommunikationsteknologi, teknik, teknologi og industriel produktion, forsvar, politi og sikkerhed og bygge- og anlægsteknik, hvor over 70 pct. af de påbegyndte var mænd. I alt var 45 pct. af de nye studerende på videregående uddannelser i 2018 mænd., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på elevregistret., Tre fagområder skiller sig ud for indvandrere og efterkommere, Der var generelt ikke så stor forskel på, hvilke områder efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse begyndte på. På de fleste fagområder lå forskellene i de enkelte områders andele inden for maksimalt 2 procentpoint. Enkelte fagområder skilte sig dog ud. Inden for erhvervsøkonomi, administration og jura begyndte flere efterkommere i forhold til indvandrere og personer med dansk oprindelse. På uddannelser inden for social og sundhed begyndte flere indvandrere end de andre grupper. Endelig var samfundsvidenskab domineret af personer med dansk oprindelse., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 25. juli 2019 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32735

Nyt

NYT: Udvekslingsophold populært blandt indvandrere

18. april 2018, Ændret 28. juni 2018 kl. 16:10, Tallene for udgående og indgående udvekslingsophold var desværre for høje ved første offentliggørelse, da der siden er blevet observeret dubletter. Alle berørte tal er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Ser man på antallet af udvekslingsophold i forhold til antallet af indskrevne studerende, er andelen af udvekslingsophold dobbelt så stor blandt indvandrere i forhold til personer med dansk oprindelse. I skoleåret 2016/2017 var 155.100 studerende med dansk oprindelse indskrevet på de videregående uddannelser, og i den periode var der i alt , 10.500, udgående udvekslingsophold blandt studerende med dansk oprindelse - det svarer til 7 pct. Til sammenligning var 27.000 indvandrere indskrevet som studerende, og der var i alt , 3.700, udgående udvekslingsophold af indvandrere i den periode - det svarer til 14 pct. Heraf var der i 34 pct. af tilfældene tale om studerende, der tager på udveksling i det land, hvor de er statsborgere., Spanien og Tyskland mere populære blandt studerende indvandrere, De fleste udvekslingsophold for indvandrere fra danske uddannelsesinstitutioner var i Spanien, Tyskland, USA og Storbritannien. Til sammenligning var de fleste udvekslingsophold for studerende med dansk oprindelse i USA, Storbritannien og Australien, hvor rækkefølgen er angivet efter popularitet. , Østeuropæiske lande tiltrækker deres egne statsborgere, De østeuropæiske lande er ikke så populære blandt studerende med dansk oprindelse, men tiltrækker derimod østeuropæiske statsborgere, som studerer i Danmark. I 2016/2017 var der i alt , 153, udgående udvekslingsophold til Ungarn, for , 99, af opholdene var der tale om østeuropæiske statsborgere. Ingen studerende med dansk oprindelse var på udvekslingsophold i Slovakiet i 2016/2017, men der var, 94, udvekslingsophold i landet af slovakiske statsborgere. Norge var det land med flest udgående ophold af egne statsborgere, med i alt , 135, ophold i 2016/2017, men i modsætning til de østeuropæiske lande, er Norge også relativt populær blandt studerende med dansk oprindelse. , Danske statsborgere på udveksling i Danmark, I skoleåret 2016/2017 var der i alt , 114, indgående udvekslingsophold af studerende med dansk statsborgerskab. , I , 14, af tilfældene var der tale om studerende fra , Tyskland, , mens der var , ni, fra Norge og , otte fra hhv. USA og Spanien, ., Over de sidste fem år har der i alt været , 489, indgående udvekslingsophold af danske statsborgere. , Hver femte tager på udveksling, Af de 74.700 studerende, der i skoleåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde , 14.400, været på mindst et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse, hvilket svarer til , 19, pct. Dette er en stigning på , 3, procentpoint i forhold til for to år siden. Studerende, der har fuldført en kort videregående uddannelse, har den største andel, idet 24 pct. af dem har været på udvekslingsophold under deres uddannelse. Modsat har dimittender fra , bacheloruddannelser og de lange videregående uddannelse, de mindste andele. I begge grupper har 18 pct. af alle fuldførte i 2016/2017 været på udveksling under deres uddannelse., Stor stigning i udvekslingsophold på korte videregående uddannelser, I skoleåret 2016/2017 var studerende fra danske uddannelsesinstitutioner på i alt , 15.300, udvekslingsophold i udlandet. Tilsvarende var udenlandske studerende på i alt , 8.500, udvekslingsophold i Danmark. På de korte videregående uddannelser var der i skoleåret 2016/2017 i alt 300 indgående ophold, til sammenligning var der 2.400 udgående ophold. Det er tre gange så mange som for fem år siden, hvor der i skoleåret 2012/2013 var 800 udgående ophold på de korte videregående uddannelser. For de udgående udvekslingsophold i 2016/2017 var den hyppigste varighed på to uger på , de korte videregående uddannelser, , , tre måneder på de mellemlange videregående uddannelser, og omkring fem måneder, på bachelor, og de lange videregående uddannelser., Forskellige tendenser på universiteterne, I skoleåret 2016/2017 var udenlandske studerende på i alt 6.200 udvekslingsophold på de danske universiteter. Tilsvarende var studerende fra danske universiteter på i alt , 8.200, udvekslingsophold i udlandet. På , seks, af de otte universiteter er der flere udgående end indgående udvekslingsophold på et år. På Aalborg universitet var der i alt 193 indgående udvekslingsophold i 2016/2017, og der var 804 udgående ophold. , CBS og DTU, er de universiteter med flere indgående end udgående udvekslingsophold. , På DTU, var der i 2016/2017 i alt , 842, indgående udvekslingsophold, og der var , 703, udgående udvekslingsophold. På , CBS, var der , 1.390, indgående og , 1250, udgående udvekslingsophold., Udvekslingsstuderende 2016/2017, 18. april 2018 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27479

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,6 pct. det seneste år

29. februar 2024, Lønningerne steg med 3,6 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Stigningerne i tredje og fjerde kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Den lavere lønudvikling i fjerde kvartal end i 3. kvartal skal bl.a. ses i lyset af, at udgangspunktet for år-til-år-beregningen var forholdsvis højt i fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i sektoren , virksomheder og organisationer, Lønningerne steg med 4,6 pct. i sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder. I samme periode steg lønningerne med 0,8 pct. i regionerne, 1,6 pct. i kommunerne og 2,2 pct. i staten , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , bygge og anlæg, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling med en stigning på 6,2 pct. i forhold til fjerde kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , Undervisning og sundhed, , hvor lønningerne steg 2,5 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 3. kvt. 2023, 4. kvt. 2023, , pct., Sektorer i alt, 4,1, 3,6, Virksomheder og organisationer i alt, 4,9, 4,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,1, 4,8, Bygge og anlæg, 5,9, 6,2, Handel og transport mv., 5,3, 5,3, Information og kommunikation, 4,6, 4,2, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,8, Ejendomshandel og udlejning, 3,7, 3,4, Erhvervsservice, 4,9, 3,4, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 2,5, Kultur, fritid og anden service, 3,9, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,4, 2,2, Regioner, 2,5, 0,8, Kommuner, 2,9, 1,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 4. kvt. 2023, 29. februar 2024 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46515

Nyt

NYT: Fortsat flere får boligsikring

18. februar 2015, I december 2014 modtog 238.000 husstande den form for boligsikring, der gives til andre end pensionister. Det er en stigning på 6,7 pct. i forhold til samme periode året før. Boligsikring til ikke-pensionister er den form for boligstøtte, der udelukkende gives til lejere. Den gennemsnitlige boligsikring i december måned 2014 var på 1.284 kr., hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til samme måned året før., Tre former for boligstøtte, Der findes tre former for boligstøtte i Danmark. Den ene og antalsmæssigt største støtte er boligydelse til pensionister. De to andre former for boligstøtte er boligsikring til ikke-pensionister og førtidspensionister., I december 2014 modtog 566.000 husstande en af de tre former for boligstøtte, og det er 2,2 pct. flere end i december året før. Den samlede udbetalte boligstøtte steg med 3,5 pct. og udgjorde 1.187 mio. kr. i december 2014. Husstande, der fik boligstøtte, modtog i gennemsnit 2.099 kr. i december måned 2014, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til samme måned i 2013., Færre får boligydelse, I december 2014 modtog 0,9 pct. færre husstande boligydelse end i 2013. Antallet har været faldende siden 2007. Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med ændrede regler for nye førtidspensionister, der gør, at de nu får tildelt boligsikring efter andre regler og dermed bliver flyttet til en anden kategori (se nedenfor). Husstande, der fik boligydelse, modtog i gennemsnit 2.836 kr. i december 2014, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til samme måned året før., Flere førtidspensionister får boligsikring, I december 2014 modtog 43.000 husstande boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt pension efter 1. januar 2003, og det er en lille stigning fra 42.900 i 2013. Boligsikringen til førtidspensionister var i december 2014 på 1.715 kr. i gennemsnit pr. husstand, hvilket er en stigning på 2,6 pct., Boligstøtte. December, , Husstande, , Udbetalt beløb, , Gnsntl. beløb pr. husstand, , 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 553, 355, 565, 653, 1, 146, 778, 1, 187, 330, 2, 072, 2, 099, , , , , , , , Boligsikring til ikke pensionister, 222, 771, 237, 631, 278, 639, 305, 230, 1, 251, 1, 284, Heraf almindelig boligsikring, 222, 620, 237, 547, 278, 482, 305, 127, 1, 251, 1, 284, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 42, 933, 43, 045, 71, 775, 73, 824, 1, 672, 1, 715, Boligydelse til pensionister, 287, 651, 284, 977, 796, 364, 808, 276, 2, 769, 2, 836, Lejere, 271, 018, 269, 732, 773, 150, 786, 433, 2, 853, 2, 916, Ejere, 680, 625, 1, 128, 1, 045, 1, 659, 1, 672, Andelshavere, 15, 684, 14, 414, 21, 398, 20, 230, 1, 364, 1, 403, Bofællesskaber, 269, 206, 688, 568, 2, 558, 2, 757, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003, samt stærkt bevægelseshæmmede., Boligstøtte december 2014, 18. februar 2015 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19195

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

29. januar 2016, Fra 2014 til 2015 er antallet af fuldførte erhvervsuddannelser faldet med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse., Stigning i fuldførte på alle uddannelsesområder, Blandt ungdomsuddannelserne er antallet af fuldførte uddannelser på det gymnasiale område steget med 48 pct. siden skoleåret 2005/2006, mens antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er steget med 2 pct. Blandt de videregående uddannelser findes de største stigninger på området for korte videregående uddannelser, som er steget med 86 pct., og universiteternes bacheloruddannelser, hvor antallet af fuldførte uddannelser er steget med 68 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 61.000 påbegyndte en gymnasial uddannelse, I 2015 påbegyndte 61.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2005/2006 steget 34 pct. , I skoleåret 2014/2015 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 60 pct. siden skoleåret 2005/2006. Stigningen har været særlig stor på de korte videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser, der begge har haft en stigning i tilgangen på 81 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. I Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er , indgangsforløb 1, niveaumæssigt helt overvejende placeret som et indgangsforløb. , Indgangsforløb 2, er placeret sammen med hovedforløbene, da eleverne skal have valgt den erhvervsuddannelse de vil gennemføre inden de begynder og , indgangsforløb 2, er målrettet den specifikke uddannelse. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2014/2015, 29. januar 2016 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21555

Nyt

NYT: Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år

23. juni 2015, Siden 2010 er antallet af danske studerende på de videregående uddannelser, som tager et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af et studieår, næsten fordoblet fra 6.000 i 2010 til 11.000 i 2014. Det svarer til en stigning på 82 pct., Stigende andel på udlandsophold, Antallet af indskrevne studerende på de videregående uddannelser er steget fra 213.326 i 2010 til 267.706 i 2014. Det vil sige, at 2,8 pct. af de danske studerende var på udlandsophold i 2010, mens det var 4,1 pct. i 2014. Der er tale om et øjebliksbillede et givet år, og det kan derfor ikke direkte sammenlignes med, hvor mange studerende der i alt har været udenlands i løbet af deres samlede studieforløb., En del af forklaringen på, at flere studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, kan være, at regeringen siden 2013 har haft en målsætning om, at mindst 50 pct. af de studerende på de videregående uddannelser i løbet af deres studietid skal have haft et udlandsophold. , De studerende foretrækker fortsat USA, USA er fortsat en stor magnet, når de danske studerende drager til udlandet på udvekslingsophold. Først og fremmest blandt de studerende på bachelor/lange videregående uddannelser, hvor 15 pct. valgte USA. Ophold i de nordiske lande scorer højt blandt de studerende på de mellemlange uddannelser, hvor 14 pct. af de studerende valgte de nordiske lande. Også Storbritannien og Australien er blandt de mest eftertragtede lande, når studerende tager på udveksling. , Færre udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, Uddannelsesinstitutionernes mindre optag af udenlandske udvekslingsstuderende er fortsat i studieåret 2013/2014. I alt 8.500 udenlandske studerende var på udvekslingsophold på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i studieåret 2013/2014, svarende til at fald på 8,7 pct. i forhold til året før. Der var i 2013/2014 1,28 dansker i udlandet for hver udenlandsk udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det var 1,02 i 2012/2013. , Danmark får flest studerende fra Tyskland, Af de udvekslingsstuderende, som kommer til Danmark, kommer der flest fra Tyskland, idet 12 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende kommer herfra. Dernæst følger USA, Frankrig, de nordiske lande og Spanien., Kortere danske ophold, De danske udvekslingsstuderende har gennemgående et kortere ophold i udlandet end de udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark. 38 pct. af de danske studerende i udlandet har et ophold på højst tre måneder, mens det kun er 10 pct. af de udenlandske studerende, som er i Danmark på så kort et ophold. , 15 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende er på udveksling i Danmark i mere end et halvt år, mens det kun er 6 pct. af de danske studerende, s0m er i udlandet mere end et halvt år., Udvekslingsstuderende, opholdets varighed. , 2013/2014, , Danskere, i udlandet , Udlændinge, i Danmark, , antal, Studerende, 10, 889, 8, 523, , pct., Opholdets længde:, , , I alt, 100,0, 100,0, 0-3 måneder, 38,0, 10,3, 4-6 måneder, 55,9, 74,4, 7-12 måneder, 5,8, 14,7, 12 måneder el. mere, 0,3, 0,6, Udvekslingsstuderende 2013/2014, 23. juni 2015 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2016, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19534

Nyt

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

30. januar 2018, Fra 2016 til 2017 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse med 10 pct., og siden 2008 er antallet fuldførte erhvervsuddannelsesforløb faldet med 5 pct. Antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, faldt ligeledes fra 2016 til 2017 med hhv. 11 og 7 pct. Disse fald skal dog ses i lyset af, at antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse og en lang videregående uddannelse i 2016, som følge af fremdriftsreformen, var meget højt. Siden 2008 er antallet af studerende, der fuldfører en bacheloruddannelse, steget med 44 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en lang videregående uddannelse, steget med 90 pct., Antallet af fuldførte forløb på det gymnasiale område næsten uændret, Antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser faldt 1 pct. fra 2016 til 2017, men siden 2008 har der været en stigning på 40 pct. Siden 2008 er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, samlet set steget med 18 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med 62 pct. I 2017 fuldførte 78.000 en ungdomsuddannelse og 74.000 en videregående uddannelse. , Over en halv mio. studerende, 1. oktober 2017 var der over en halv mio. studerende - heraf var 260.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 263.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 101.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2007/2008. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 70 pct. I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 60.500 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2007/2008 steget 25 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét grundforløb er der nu to grundforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Se en grafisk illustration fra Undervisningsministeriet , Erhvervsuddannelser, ., Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , grundforløb 1, , nogle med et , grundforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , grundforløb 2, . Derfor opgøres det hos Danmarks Statistik ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne opgøres i Danmarks Statistik som tilgang til , grundforløb 1, , , grundforløb 2, og for nogle elevers vedkommende til , hovedforløbet, . Det gælder fx eleverne, som har gennemført et grundforløb før reformen; eleverne som foretager et omvalg af deres uddannelse mellem grundforløbet og hovedforløbet; eller eleverne over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2016/2017, 30. januar 2018 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26372

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

27. oktober 2022, 2.618 kvinder var indskrevet på landets kvindekrisecentre i løbet af 2021. Det er en stigning på 12 pct. i forhold til 2020, hvor der var indskrevet 2.339 kvinder. I 46 pct. af opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 2.254 børn. 141 kvinder og 81 børn havde ophold, der kun varede et døgn, mens 73 kvinder og 47 børn boede på kvindekrisecenter i hele 2021. En tredjedel af opholdene varede mellem 31 og 119 døgn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, Den største andel af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 38 pct. svarende til 1.006 af kvinderne, der søgte ophold på et kvindekrisecenter, havde senest bopæl i Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, hvor 169 svarende til 6 pct. af kvinderne oprindeligt havde bopæl. , 47 pct. af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, 47 pct. af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, svarende til 1.219 kvinder. 47 pct. svarende til 1.243 kvinder har dansk oprindelse. De sidste 6 pct. har uoplyst herkomst. , Gennemsnitsalderen på kvinderne var 36 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 36 år. 15 pct. af kvinderne var mellem 18 og 24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover. En trejdedel af kvinderne var mellem 30 og 39 år. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter alder. 2021, , Ophold, Kvinder, , antal, I alt, 3, 094, 2, 618, 18-24 år, 465, 390, 25-29 år, 500, 414, 30-39 år, 1, 024, 850, 40-49 år, 631, 530, 50 år og over, 322, 282, Uoplyst alder, 152, 152, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Indsamling, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af krisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38290

Nyt

NYT: Stort fald i danske studerendes udvekslingsophold

17. maj 2021, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2019-2020 end i perioden 2018-2019. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og det er desuden den næststørste ændring mellem to perioder, kun overgået af perioden 2015-2016, hvor der var en stigning på 2.900 ophold i forhold til 2014-2015. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020. Det skal desuden understreges, at tællingen dækker afsluttede ophold i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, hvorfor en del af opholdene fandt sted inden COVID-19 for alvor satte ind., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udenlandske studerenes ophold i Danmark er næsten uændret, Den samme udvikling kan dog ikke findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2019-2020 kun er faldet med 300 ophold eller 3,6 pct. , De udenlandske studerende afslutter primært deres udvekslingsophold i januar og juni. 75 pct. af udvekslingsopholdene varer 4-6 måneder, hvormed de må formodes at være begyndt inden grænserne for alvor blev lukket i 2020. De danske studerende afslutter derimod deres udvekslingsophold mere jævnt fordelt over året. Derfor må opholdene formodes at være mere påvirkede af de lukkede grænser. Kun 55 pct. af de danske studerendes udvekslingsophold varer 4-6 måneder, mens 29 pct. tager et udvekslingsophold på tre måneder eller under. , Store forskelle landene imellem, Australien overhalede i perioden 2019-2020 Storbritannien, som næstmest populære udvekslingsmål for danske studerende. Ligeledes var der igen flere studerende, som tog til Sverige end til Belgien. I begge tilfælde skyldtes det, at Storbritannien og Belgien oplevede relativt store fald på hhv. 389 og 121 udvekslingsophold, mens Australien og Sverige oplevede en nogenlunde stabil udvikling med et fald på hhv. 38 og 6 ophold., USA er fortsat danske studerendes mest populære land at tage på udvekslingsophold i, selvom der de senere år har været et stort fald, så de i dag ligger på ca. 1.300 ophold. Dette er på niveau med antallet af ophold i 2013., Tyskland og Norge har ligeledes oplevet et stort fald i antallet af danske udvekslingsophold fra 866 og 591 ophold i 2017-2018 til 481 og 427 ophold i 2019-2020., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Faldet er på tværs af de faglige områder, Antallet af danske studerendes udvekslingsophold faldt fra perioden 2019 til 2020 for alle faglige områder. Området , business, administration and law, oplevede det største fald på 864 ophold fra 2018-2019 til 2019-2020. , Business, administration and law, har dog også været det fagområde med flest udvekslingsophold siden 2010, i 2019-2020 med 3.255 udvekslingsophold. Dette er over 800 ophold mere end de samlede STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics). , Danske studerendes udvekslingsophold på STEM-uddannelserne faldt ligeledes fra 2019 til 2020, men set i forhold til de øvrige fagområder og uddannelsernes generelle niveau, var det et relativt lille fald. Antallet af STEM-ophold faldt fra 2.763 til 2.442 i perioden, hvilket er et fald på cirka 300 ophold. , Faldet i antal udvekslingsophold for STEM-uddannelserne kom primært fra ingeniøruddannelserne, mens både it-uddannelserne og de øvrige naturvidenskabelige uddannelser stort set havde samme antal udvekslingsophold i 2019-2020 som i 2018-2019. , Af de øvrige fagområder adskiller , health and welfare, sig ved at være noget mindre end STEM og , business, administration and law, (1.700 ophold i 2019-2020), men alligevel har de oplevet det næststørste fald i antallet af danske studerendes udvekslingsophold (513 færre ophold i 2019-2020)., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2019/2020, 17. maj 2021 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2022, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32771

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation