Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1171 - 1180 af 1498

NYT: Lønnen steg mest i kommuner og regioner i 1. kvt.

29. maj 2020, I første kvartal 2020 var det de ansatte i kommuner og regioner, som med hhv. 3 pct. og 2,9 pct. havde den største årlige lønstigning i forhold til samme kvartal sidste år. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,5 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,4 pct. Den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, landede således på 2,6 pct. i årets første kvartal. Da lønindekset er baseret på data for den midterste måned i kvartalet, dvs. februar måned i første kvartal, er tallene i denne offentliggørelse ikke påvirket af COVID-19 nedlukningen i marts 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Store udsving i de offentlige sektorer skyldes ofte generelle lønstigninger, For de offentlige sektorer gælder det, at lønudviklingen i høj grad afspejler de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne på det offentlige område. Dette kan medføre store udsving i den opgjorte lønudvikling, da både antallet af og størrelsen på de generelle lønstigninger kan variere imellem perioderne, som dækkes af årsstigningen. Introduktionen af en stor generel lønstigning i et kvartal, vil dermed som regel have en umiddelbar og tydelig effekt på årsstigningen i det pågældende kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:91, ). Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode. , Tiltagende årlig lønudvikling i de to største private hovedbrancher, I de to største hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer tiltog den årlige stigning i lønnen i første kvartal 2020 i forhold til den årlige stigning i fjerde kvartal 2019. I hovedbranchen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, steg timelønnen på årsbasis med 2,7 pct. i årets første kvartal, hvilket er en lille smule højere end årsstigningen på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år. Også i hovedbranchen , handel og transport mv., tiltog den årlige lønudvikling fra 2,1 pct. i fjerde kvartal sidste år til 2,4 pct. i dette års første kvartal., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche, , 4. kvt.2019, 1. kvt.2020, , pct., Sektorer i alt, 2,2, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,5, 2,7, Bygge og anlæg, 2,7, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,4, Information og kommunikation, 2,3, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 2,5, 2,5, Erhvervsservice, 2,1, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,2, 2,6, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 3,1, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,6, 2,4, Regioner, 1,5, 2,9, Kommuner, 1,8, 3,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden, til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29943

Nyt

NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i regionerne

27. november 2015, I årets tredje kvartal havde de ansatte i regionerne den højeste lønstigning på 2,5 pct. på årsbasis. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i tredje kvartal på 0,8 pct. I forhold til årets andet kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set især tiltaget i regionerne med 0,7 procentpoint og med 0,4 procentpoint for de statsansatte. I kommunerne er lønstigningen i perioden øget en smule med 0,1 procentpoint. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:432, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,4 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til tredje kvartal sidste år. Umiddelbart efter fulgte ansatte inden for , finansiering og forsikring, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,3 pct. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til tredje kvartal 2014., Højeste lønstigninger i offentlig forvaltning og service til kultur og sundhed, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 1,4 pct. klart højest i årets tredje kvartal. Lavest var lønstigningen for de statsligt ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,3 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche, , 2015, Årlig ændring, , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, , , , - 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,8, 128,2, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,0, 130,5, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 127,0, 125,8, 2,7, 1,4, Handel og transport mv., 125,3, 125,7, 0,9, 0,9, Information og kommunikation, 129,6, 130,6, 1,3, 2,0, Finansiering og forsikring, 137,3, 138,1, 2,2, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,0, 126,8, 3,1, 2,4, Erhvervsservice, 128,9, 129,6, 1,7, 2,0, Undervisning og sundhed mv., 123,7, 124,4, 0,6, 1,4, Kultur, fritid og anden service, 122,3, 121,8, 0,6, 0,2, Staten i alt, 129,1, 129,6, 0,4, 0,8, Forskning og udvikling, 131,4, 131,6, 0,6, 0,3, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 126,7, 127,8, 0,3, 0,8, Undervisning, 128,1, 128,4, 0,3, 0,4, Kultur og fritid, 129,3, 130,3, 0,2, 1,4, Kommuner og regioner i alt, 130,3, 131,0, 1,8, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 135,3, 135,6, 1,9, 2,4, Kommunal og regional administration, 127,8, 128,5, 1,9, 2,0, Undervisning, 131,0, 132,3, 2,1, 2,0, Sundhedsvæsen, 128,7, 129,8, 1,8, 2,5, Sociale institutioner, 129,9, 130,2, 1,5, 1,7, Kultur og fritid, 132,8, 133,2, 2,5, 2,0, Regioner i alt, 131,0, 132,0, 1,8, 2,5, Kommuner i alt, 129,7, 130,1, 1,8, 1,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2015, 27. november 2015 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23385

Nyt

NYT: Flere modtager ekstra børnetilskud

14. april 2016, Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Eksempelvis kan enlige forsørgere få udbetalt både ordinært og ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud blev i fjerde kvartal 2015 udbetalt til 133.000 enlige forsørgere. Det er næsten 200 familier flere end året før, og tilskuddet er dermed det eneste på området, hvor antallet af familier er steget fra 2014 til 2015. Af de enlige forsørgere fik 132.500 udbetalt 181 mio. kr. i ekstra børnetilskud. Kun enlige forsørgere kan søge det ordinære og det ekstra børnetilskud., Knap 669.000 familier modtog ydelser, I fjerde kvartal 2015 modtog 668.700 familier børneydelse, ungeydelse og børnetilskud. Familierne fik i alt udbetalt 4,1 mia. kr., hvilket svarer til, at hver familie i gennemsnit fik udbetalt 6.190 kr. i kvartalet mod 6.142 kr. året før., Børneydelsen udgjorde tre fjerdedele af de samlede ydelser, 570.819 familier fik udbetalt børneydelse. Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.353 kr. via børneydelsen. Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet:, •, babyydelse til de 0-2-årige på 4.443 kr. pr. barn, •, småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.519 kr. pr. barn, •, ydelse til de 7-14-årige, som udgør 2.769 kr. pr. barn., Ungeydelsen er næststørst, Ungeydelsen er den næststørste børneydelse. I fjerde kvartal 2015 modtog 189.411 familier ungeydelse. Hver familie modtog i gennemsnitligt 2.786 kr., Børne- og ungeydelsen er gjort indkomstafhængig, Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 723.100 kr. (topskattegrundlaget i 2015)., For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapningsgrundlaget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk moderen), der overstiger 723.100 kr. For par der er gift opgøres aftrapningsgrundlaget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 723.100 kr., Godt 8.000 familier modtog flerbørnstilskud, Der udbetales et flerbørnstilskud ved tvillinger og øvrige flerbørnsfødsler, ud over det første barn. Tilskuddet blev udbetalt til 8.185 familier. Beløbet på 2.239 kr. udbetales indtil det syvende år., Færre får særligt børnetilskud, Det særlige børnetilskud kan gives til børn af studerende, der ikke er berettigede til SU, og børn af førtids- og folkepensionister samt forældreløse børn. Særligt børnetilskud blev givet til 19.147 familier, som fik udbetalt 93 mio. kr. Det er 466 familier mindre end året før., Børneydelser. 4. kvt., , Familier, Børn, Udbetalt, beløb, Gennemsnitligt, udbetalt beløb, pr. familie , , antal, 1.000, kr., kr., 2014, , , , , Børneydelser i alt, 1, 673, 873, 1, 159, 134, 4, 138, 779, 6, 142, Børneydelse, 574, 167, 958, 487, 3, 055, 150, 5, 321, Ungeydelse, 192, 010, 210, 475, 530, 630, 2, 764, Ordinært børnetilskud, 132, 655, 198, 321, 261, 522, 1, 971, Ekstra børnetilskud, 132, 204, -, 177, 768, 1, 345, Særligt børnetilskud, 2, 19, 613, 26, 402, 94, 843, 4, 836, Flerbørnstilskud, 8, 593, 8, 685, 18, 866, 2, 196, 2015, , , , , Børneydelser i alt, 1, 668, 779, 1, 148, 872, 4, 139, 454, 6, 190, Børneydelse, 570, 819, 951, 223, 3, 055, 496, 5, 353, Ungeydelse, 189, 411, 207, 772, 527, 765, 2, 786, Ordinært børnetilskud, 132, 850, 197, 501, 264, 391, 1, 990, Ekstra børnetilskud, 132, 464, -, 180, 776, 1, 365, Særligt børnetilskud, 2, 19, 147, 25, 485, 92, 771, 4, 845, Flerbørnstilskud, 8, 185, 8, 276, 18, 255, 2, 230, 1, Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser., 2, Inklusive særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2015, 14. april 2016 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2017, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21558

Nyt

NYT: Flere ugifte mænd end kvinder får en handicapydelse

30. september 2016, I andet kvartal 2016 modtog 24.866 voksne personer en handicaprelateret ydelse. Mænd udgør 54 pct. af ydelsesmodtagerne. Af disse er 82 pct. ugifte. Tallet er kun 66 pct. for de kvindelige modtagere af handicapydelser. Kvinderne er i højere grad end mændene enten enker, fraskilte eller gift. Disse tre grupper udgør tilsammen 34 pct. af de kvindelige modtagere af en handicapydelse, mens det gælder 18 pct. af mændene. Opgørelsen er foretaget på baggrund af indberetninger fra 32 af landets kommuner, som har godkendt data til Danmarks Statistiks handicapdokumentation for andet kvartal 2016., Om statistikken, Handicapdokumentationen er et forløbsregister, som indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap., Flest får socialpædagogisk støtte, Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den mest udbredte type handicapydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse. Borgere der bor på botilbud modtager som regel socialpædagogisk støtte på tilbuddet. På baggrund af dette indberetter en del kommuner botilbud som '§85 tilbud'. Ydelsestypen 'Socialpædagogisk støtte' dækker i disse tilfælde over botilbud., Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget løbende, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne med tiden har fået flere sager registreret i forbindelse med fx revisiteringer. Kommunerne har indberettet til statisikken siden 1. juli 2013., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2014, 2015, 2016, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, Ydelser i alt, 32, 292, 33, 146, 33, 982, 34, 222, 34, 523, 35, 028, 35, 380, Aktivitets- og samværsydelse, 5, 309, 5, 401, 5, 431, 5, 448, 5, 496, 5, 574, 5, 586, Praktisk hjælp, 4, 5, 6, 7, 7, 7, 6, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 1, 1, 586, 1, 650, 1, 694, 1, 688, 1, 683, 1, 526, 1, 488, Socialpædagogisk støtte, 12, 464, 12, 968, 13, 582, 13, 810, 13, 992, 14, 510, 14, 859, Afløsning, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 7, Borgerstyret personlig assistance, 514, 533, 529, 528, 527, 532, 532, Kontaktpersonordning for døvblinde, 85, 84, 87, 95, 97, 97, 97, Ledsageordning, 2, 882, 2, 942, 3, 019, 3, 086, 3, 116, 3, 122, 3, 127, Psykologisk behandling, 36, 45, 49, 52, 58, 54, 53, Speciallægelig behandling, 6, 8, 7, 8, 7, 8, 8, Terapi, 14, 13, 14, 12, 14, 14, 14, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 2, 920, 2, 947, 2, 963, 2, 877, 2, 883, 2, 948, 2, 951, Dagaflastning, 42, 44, 44, 46, 45, 47, 48, Længerevarende ophold, 3, 688, 3, 686, 3, 693, 3, 684, 3, 680, 3, 705, 3, 724, Midlertidigt ophold, 2, 566, 2, 642, 2, 686, 2, 704, 2, 734, 2, 699, 2, 703, Døgnaflastning, 82, 79, 80, 79, 86, 87, 86, Personlig hjælp og pleje, 87, 91, 92, 92, 92, 91, 91, Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af indberetninger fra 32 kommuner. , 1, Ydelsen 'Socialpædagogisk støtte på tilbud' er en beregnet ydelse. Den består af socialpædagogisk støtte, som er givet til en borger, der samtidig bor på tilbud., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort:, www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2016, 30. september 2016 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24038

Nyt

NYT: Lidt flere udsatte børn og unge i 2020

29. oktober 2021, 50.100 børn og unge modtog mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen opgjort pr. 31. december 2020. Det er en lille stigning på 1 pct. sammenlignet med 2019, hvor 49.600 børn og unge modtog en social støtteforanstaltning. En social støtteforanstaltning kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Disse børn og unge udgør 3,3 pct. af befolkningen mellem 0-22 år. Det er på niveau med andelen i 2019. Et barn eller en ung kan godt modtage både en forebyggende foranstaltning og samtidigt være anbragt. Andelen af børn og unge, der modtog en forebyggende foranstaltning, var på 2,8 pct. både i 2019 og i 2020. Også andelen af anbragte børn og unge ligger stabilt på 0,9 pct. i både 2019 og i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu43, Flere får forebyggende foranstaltninger, I løbet af de seneste fem år er antallet af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, steget med 7 pct. fra 40.000 i 2016 til 43.000 i 2020. Stigningen skyldes især, at der var 15 pct. flere 12-17-årige, der modtog en forebyggende foranstaltning i 2020 end i 2016. Der var desuden også en stigning på 5,7 pct. for de 0-5-årige. For de 18-22-årige modtog 4.900 en forebyggende foranstaltning i 2016, mens der i 2020 var 4.400, hvilket er et fald på 8,7 pct., Færre anbringelser af større børn og unge, Der var 13.500 anbragte børn og unge i 2020. Det er på niveau med 2019, hvor 13.600 børn og unge var anbragt. I hele perioden fra 2016 til 2020, er antallet af anbragte børn og unge faldet med 4,5 pct. Dette afspejler, at antallet af anbragte børn i aldersgrupperne 6-11-årige og 12-17-årige er faldet i peroden. I den yngste aldersgruppe, de 0-5-årige, har der været en lille stigning i antallet af anbragte børn i perioden 2016-2019, mens der var et fald i antallet af anbragte børn i aldersgruppen fra 2019 til 2020. De 18-22-årige i efterværn er på samme niveau over hele perioden., Udsatte børn og unge 0-22 årige i hele tusinder. 31 december, , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, , andel i pct., Udsatte børn og unge ift. 0-22 år i befolkning, 3,13, 3,24, 3,23, 3,26, 3,32, Forebyggende foranstaltninger, 2,59, 2,70, 2,70, 2,77, 2,84, Anbragte børn og unge, 0,92, 0,92, 0,91, 0,89, 0,90, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 48,3, 49,7, 49,4, 49,6, 50,1, Forebyggende foranstaltninger, 40,0, 41,5, 41,3, 42,0, 42,8, 0-5 år, 5,1, 5,4, 5,2, 5,5, 5,4, 6-11 år, 11,7, 12,2, 11,8, 12,1, 11,9, 12-17 år, 18,3, 19,1, 19,4, 20,1, 21,1, 18-22 år, 4,9, 4,8, 4,9, 4,3, 4,4, Uoplyst alder, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Anbragte børn og unge, 14,2, 14,1, 14,0, 13,6, 13,5, 0-5 år, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,5, 6-11 år, 3,4, 3,4, 3,4, 3,3, 3,2, 12-17 år, 7,1, 7,0, 6,7, 6,5, 6,7, Uoplyst alder, -, -, -, -, -, Efterværn med døgnophold 18-22 år (§76.3 1), 2,2, 2,2, 2,2, 2,1, 2,1, Anm.: Paragraffen i parentes henviser til Serviceloven. , Samme person kan godt modtage både en forebyggende foranstaltning og samtidigt være anbragt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, , , /folk1a, og , /anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2020, 29. oktober 2021 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31885

Nyt

NYT: Lidt flere kvinder på kvindekrisecenter i 2020

29. september 2021, Ændret 24. november 2021 kl. 08:00, Der var desværre 47 børn for meget i opgørelsen ved offentliggørelsen. Derudover er der præciseret forskellen på denne opgørelse og Tilbudsportalen sidst i artiklen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2020 boede der 2.294 kvinder på landets kvindekrisecentre. 1.838 af disse kvinder blev indskrevet i 2020. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2019, hvor der blev indskrevet 1.783 kvinder. I halvdelen af opholdene på kvindekriscentrene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 2.1, 10, børn. 1.997 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 297 kvinder og 234 børn oplevede mere end ét ophold i 2020. På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 84 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter i 2020. Hvert medbragt barn var i gennemsnit 8, 6, døgn på et kvindekrisecenter. 40 pct. af kvinderne opholdt sig 30 døgn eller mindre på kvindekrisecenter, mens tilsvarende tal var 3, 8, pct. for børnene. 121 af kvinderne og 91 af børnene havde ophold, der kun varede et døgn. Der var 66 kvinder og 5, 3, børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, 335 kvinder havde også ophold før 2020, For de 2.294 kvinder, der havde et ophold i 2020, havde 335 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter før 2020, hvor det ikke var en del af et sammenhængende forløb. Fordelt på tidligere år havde 226 af kvinderne haft ophold i 2019, 101 af kvinderne havde haft ophold i 2018 og 75 af kvinderne havde haft ophold i 2017. , Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Halvdelen (47 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.078 kvinder, mens 46 pct. eller 1060 kvinder har dansk oprindelse. I befolkningen udgør kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund 14 pct. af alle kvinder. For 7 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 5 pct., mens 3 pct. kom fra hvert af landene Tyrkiet, Irak, Somalia og Pakistan. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2020, havde mere end halvdelen (52 pct.), eller 1.1, 05, børn en anden oprindelse end dansk., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, Størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 39 pct. eller 893 af kvinderne, der lod sig indskrive på et kvindekrisecenter, havde senest bopæl i Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 152 eller 7 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Der er således relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. , Længden på opholdene svingede betydeligt mellem regionerne. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 109 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 54 døgn., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 15 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover., Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2020, , Ophold, Kvinder, , antal, I alt, 2, 679, 2, 294, 18-24 år, 404, 342, 25-29 år, 431, 367, 30-39 år, 907, 760, 40-49 år, 526, 445, 50 år og over, 258, 227, Uoplyst alder, 153, 153, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Indsamling af data, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. , Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af krisecentre i, Tilbudsportalen, . Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed ingå som flere tilbud i statistikken. For året 2020 indgår der 67 kvindekrisecentre i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 64 tilbud i Tilbudsportalen., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2020, 29. september 2021 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32775

Nyt

NYT: Flere tidligt forebyggende indsatser iværksat i 2022

8. juni 2023, Ændret 08. juni 2023 kl. 10:48, Der er desværre fundet fejl i to tal i første tabel. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2022 blev der iværksat 18.900 tidligt forebyggende indsatser. Det er en stigning på 14 pct. i forhold til 2021, hvor der blev iværksat 16.600. Forebyggende indsatser er sociale støtteforanstaltninger, som kommunen kan tilbyde børn eller familier, hvor barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Tidlige forebyggende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse og kan derfor hurtigere iværksættes. De forebyggende indsatser, der blev iværksat som følge af børnefaglige undersøgelser steg også, dog kun med 2 pct., fra 36.900 iværksættelser i 2021 til 37.700 iværksættelser i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Antallet af anbringelser ligger stabilt, Antallet af anbragte 0-22 årige ved udgangen af året er faldet fra 15.000 til 13.600 siden 2011 (, anbaar2, ). Den udvikling følger befolkningstallet således, at 0,9 pct. af de 0-22 årige hvert år har været anbragt (, bu43, ). Fra 2021 til 2022 steg antallet af anbragte pr. 31. december dog med 1,6 pct. Til sammenligning steg antallet af 0-17 årige, der underrettes om til kommunen, med 9 pct. (, und2, ), og antallet af 0-22 årige, der modtager forebyggende indsats, steg med 5 pct. fra 2021 til 2022 (, isbu02, ). , Flere piger modtager forebyggende indsatser, og flere piger anbringes, Siden 2011 har lidt flere drenge end piger modtaget en forebyggende indsats eller været anbragt. Men fra 2021 til 2022 er andelen af piger, der modtager forebyggende indsats, steget fra 46 til 48 pct. Ud af de 3.500 iværksatte anbringelser pr. år i 2021 og 2022, udgjorde pigerne 50 pct. begge år. Tidligere har pigerne højst udgjort 48 pct. af iværksatte anbringelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu04, og , anbaar2, Flere får konsulentbistand, færre får rådgivning om familieplanlægning, Forebyggende indsatser spænder over mange forskellige typer af indsatser lige fra økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til aflastningsophold - og længden af indsatserne varierer tilsvarende. Omkring en tredjedel af alle indsatser i et givent år er videreført fra året før, mens to tredjedele er nye indsatser. Antallet af de tidlige forebyggende indsatser, der har været i gang i løbet af året, er steget med 12 pct. fra 2021 til 2022, men stigningen er ikke jævnt fordelt på de forskellige slags indsatser. En af de største stigninger på 24 pct. fra 2021 til 2022 ses i indsatsen netværk- og samtalegrupper. Den hyppigste af de tidligt forebyggende indsatser er konsulentbistand, som er steget med 10 pct. fra 2021 til 2022. Derimod har der været et fald på 3 pct. fra 2021 til 2022 for indsatser, der har til formål at rådgive om familieplanlægning. Indsatser, der har til formål at bekæmpe ungdomskriminalitet, faldt med 8 pct. i 2022., Udvalgte forebyggende indsatser, som har været i gang/aktive i løbet af året, , 2020, 2021, 2022, Udvikling fra, 2021 til 2022, , antal indsatser, pct., Alle forebyggende indsatser som følge af en børnefaglig undersøgelse, 74, 279, 77, 151, 79, 110, 3, Heraf, , , , , Familiebehandling med samtykke (§52.3.3), 20, 869, 22, 655, 23, 387, 3, Fast kontaktperson for barnets eller den unge med samtykke (§52.3.6), 12, 112, 12, 570, 13, 097, 4, Behandling af barnets eller den unges problemer med samtykke (§52.3.3), 4, 809, 5, 470, 5, 862, 7, Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til udgifter i forbindelse, med støttende indsatser (§52.a.1.1), 6, 216, 5, 788, 5, 697, -2, Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§52.3.2), 5, 260, 5, 222, 5, 096, -2, Alle tidligt forebyggende indsatser , 21, 785, 24, 239, 27, 185, 12, Heraf, , , , , Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser (§11.3.1), 13, 169, 14, 072, 15, 530, 10, Netværks- eller samtalegrupper (§11.3.2), 988, 1, 204, 1, 496, 24, Rådgivning om familieplanlægning (§11.3.3), 1, 347, 1, 130, 1, 092, -3, Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller ung persons eller , familiens vanskeligheder (§11.3.4), 2, 642, 2, 787, 3, 132, 12, Rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med, adfærdsvanskeligheder samt deres familier (§11.7), 1, 972, 3, 301, 3, 996, 21, Bekæmpelse af ungdomskriminalitet, 671, 1, 079, 990, -8, Anm.: Der er 26 forskellige forebyggende indsatser, som kræver en børnefaglig undersøgelse, 9 slags tidligt forebyggende indsatser og 12 forskellige indsatser til bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som indsamles af Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu01, Støtte til udsatte børn og unge 2022, 8. juni 2023 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47280

Nyt

NYT: Færre iværksatte anbringelser i 2021

21. juni 2022, I løbet af 2021 blev 3.300 anbringelser af børn og unge iværksat. Det er 6,6 pct. færre iværksatte anbringelser end i 2020, og det er samtidig det laveste antal iværksatte anbringelser i perioden 2012-2021. Antallet af iværksatte anbringelser var til sammenligning højest i 2016, hvor 4.500 børn og unge blev anbragt uden for hjemmet. Befolkningsudviklingen blandt 0-22 årige (, folk1a, ) har også været aftagende i samme periode, men i mindre grad., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, og , anbaar8, Uændret andel af befolkningen, som er anbragt, Andelen af børn og unge i befolkningen, som er anbragt uden for hjemmet, er under 1 pct. og har været uændret i perioden 2017-2021. Udviklingen følger således befolkningsudviklingen (, folk1a, ). Antallet af anbragte børn og unge pr. 31. december 2021 var 13.400, hvilket er 0,9 pct. færre end i 2020 og det laveste antal de seneste ti år., Flere børn og unge modtager forebyggende foranstaltninger, Antallet af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, er steget med 7 pct. fra 40.800 i 2017 til 43.800 i 2021. Stigningen skyldes især, at der var 17 pct. flere 12-17-årige, der modtog en forebyggende foranstaltning i 2021 end i 2017. Der var for samme periode også en stigning på 3,8 pct. for de 0-5-årige. Blandt de 18-22-årige modtog 4.200 en forebyggende foranstaltning i 2021, mens antallet i 2017 var 4.600, svarende til et fald på 8,7 pct. I samme periode er det samlede antal af forebyggende foranstaltninger steget i forhold til befolkningsudviklingen, fra 2,7 pct. i 2017 til 2,9 pct. i 2021., Udsatte børn og unge (0-22-årige). 31. december, , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, , andel i pct., Udsatte børn og unge ift. 0-22-årige i befolkningen, 3,2, 3,2, 3,2, 3,3, 3,4, Forebyggende foranstaltninger, 2,7, 2,7, 2,7, 2,8, 2,9, Anbragte børn og unge, 0,9, 0,9, 0,9, 0,9, 0,9, , antal personeri tusinder , Udsatte børn og unge i alt (netto), 49,1, 48,8, 49,1, 49,4, 50,1, Forebyggende foranstaltninger, 40,8, 40,6, 41,5, 42,1, 43,8, 0-5 år, 5,3, 5,1, 5,6, 5,4, 5,5, 6-11 år, 12,0, 11,8, 12,1, 11,8, 11,9, 12-17 år, 18,9, 19,2, 20,0, 20,9, 22,1, 18-22 år, 4,6, 4,6, 3,9, 4,0, 4,2, Anbragte børn og unge, 14,1, 13,9, 13,5, 13,5, 13,4, 0-5 år, 1,6, 1,6, 1,6, 1,5, 1,5, 6-11 år, 3,4, 3,4, 3,3, 3,2, 3,2, 12-17 år, 7,0, 6,7, 6,5, 6,7, 6,7, 18-22 år (efterværn med døgnophold §76.3.1), 2,2, 2,2, 2,1, 2,1, 2,1, Anm.: Paragraffen i parentes henviser til Serviceloven. 'Udsatte børn og unge' er defineret som børn og unge, som er anbragte uden for hjemmet og/eller modtager forebyggende foranstaltninger. Den samme person kan således godt modtage både en eller flere forebyggende foranstaltninger og samtidig være anbragt. Tallene opdateres hvert år tilbage i tiden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu43, , , /bu04a, og , /anbaar2, Typer af forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge, I 2021 var 67 pct. af de forebyggende foranstaltninger målrettet hele familien, mens 33 pct. var målrettet barnet eller den unge. De to mest anvendte forebyggende foranstaltninger var hhv. , familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, (Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 3) med 24,3 pct. og , fast kontaktperson for barnet eller den unge alene, (Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 6) med 13,4 pct. Disse foranstaltninger kræver en forudgående børnefaglig undersøgelse og afgørelse. Der findes særlige indsatser, som ikke kræver en børnefaglig undersøgelse, og kan derfor iværksættes straks jf. Serviceloven § 11. Den tredje hyppigste forebyggende foranstaltning er , konsulentbistand, herunder familierettede indsatser, (Serviceloven § 11, stk. 3, nr. 1) med 9,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/buff01, Støtte til udsatte børn og unge 2021, 21. juni 2022 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40734

Nyt

NYT: Kommunerne modtager flere underretninger

22. juni 2020, Når en borger eller offentligt ansat er bekymret for en ung eller et barns velbefindende eller udvikling har vedkommende pligt til at underrette kommunen. Kommunerne modtog 137.986 underretninger om børn og unge i 2019. Det er en stigning på 10.232 underretninger fra 2018 til 2019. Antallet af underretninger er steget hvert år siden statistikken blev udgivet første gang for 2015. Den største årlige stigning i antallet af underretninger skete fra 2016 til 2017, hvor antallet af underretninger steg med 13.107., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, ., Kommunerne modtager underretninger om flere børn, Antallet af børn og unge, der er blevet underrettet om i 2019, var 79.001. Det er en stigning på 3.750 børn fra 2018 til 2019. Antallet af børn, der er blevet underrettet om, er som antallet af underretninger steget siden statistikken først blev udgivet for 2015. Stigningen var størst fra 2015 til 2016. Den årlige stigning i antallet af børn, der blev underrettet om, er dog aftagende. , Det er sundhed for piger og kriminalitet, stoffer og skoleproblemer for drenge, Årsagerne til underretningerne er jævnt fordelt mellem drenge og piger for de fleste årsager, men for en række årsager er der forskel mellem kønnene. Sundhedsforhold hos barnet eller den unge gav oftere anledning til underretninger om piger end drenge. I 2019 var 54 pct. af underretninger med årsagen sundhedsforhold hos barnet eller den unge omhandlede piger, mens 44 pct. omhandlede drenge. Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da kategorien køn også indeholder ufødte og uoplyst køn. , For en række årsager til underretninger gælder det modsat, at der oftere underrettes om drenge i 2019. Det gælder for årsagerne 'kriminalitet hos barn, ung' (80 pct. af underretningerne var om drenge), 'misbrug hos barn, ung', (67 pct. var om drenge), og 'skoleproblemer hos barn, ung' (55 pct. var om drenge). , Årsager til underretninger. 2019, , Drenge , Piger , , antal, pct., antal, pct., Kriminalitet hos barn, ung, 6, 777, 80, 1, 694, 20, Misbrug hos barn, ung, 2, 296, 68, 1, 101, 32, Skoleproblemer hos barn, ung fx fravær, 7, 075, 55, 5, 838, 45, Sundhedsforhold hos barn, ung, 3, 534, 44, 4, 316, 54, Anm.:Kategorierne uoplyst køn og uoplyst for ufødte er udeladt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und3, . , Politi og domstole underretter oftere, Politi og domstole underrettede 16.184 gange i 2019 svarende til 12 pct. af alle underretninger. Antallet af underretninger fra politi og domstole er steget siden 2015, og den største stigning var på 4.309 underretninger fra 2018 til 2019. , Underretninger fra Politi og domstole, , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , antal, Underretninger fra Politi og domstole, 7, 786, 7, 879, 10, 207, 11, 875, 16, 184, , pct., Andel af alle underretninger, 8, 8, 9, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, . , 38 pct. af årsagerne fra politi eller domstol skyldes forældrenes adfærd, Blandt årsagerne til underretninger fra politi og domstole er det især forældrenes adfærd, der bidrager til stigningen. Det er primært årsagerne "anden bekymrende adfærd hos forældre", "kriminalitet hos forældre", "misbrug hos forældre" og "højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne", der er flere af. Antallet af disse årsager er steget med 4.374 fra 2018 til 2019. De fire årsager udgør 38 pct. af årsagerne til underretninger fra politi og domstole i 2019. , Underretninger om børn og unge 2019, 22. juni 2020 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2021, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30802

Nyt

NYT: Modtagere af handicapydelser har lavere uddannelse

11. februar 2016, Blandt modtagere af handicapydelser har 15 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 6 pct. har en videregående uddannelse. Således har 21 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens dette gælder for 61 pct. af hele befolkningen. Hele 74 pct. af modtagerne af handicapydelser har kun gået i grundskole. Til sammenligning er tallet 29 pct. for hele befolkningen. Modtagerne af handicapydelser omhandler 16.301 personer fra 26 kommuner fordelt over hele landet., Nye data, Data om borgere med handicap er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Man har derfor mulighed for at få mere at vide om borgere med handicap som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik., Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der har et handicap., Der er en række begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune., Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype. Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget løbende, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013., De offentliggjorte tal kan ses på Danmarks Statistiks nye kommunekort , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2014, 2015, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , antal, Ydelser i alt, 22, 549, 23, 178, 23, 588, 24, 000, 24, 613, 24, 908, 24, 686, Aktivitets- og samværsydelse, 4, 085, 4, 130, 4, 156, 4, 204, 4, 271, 4, 311, 4, 331, Praktisk hjælp, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 910, 957, 978, 1, 005, 1, 088, 1, 121, 1, 109, Socialpædagogisk støtte, 8, 896, 9, 262, 9, 547, 9, 751, 10, 071, 10, 212, 10, 370, Afløsning, 1, 1, -, -, -, -, -, Borgerstyret personlig assistance, 354, 349, 346, 348, 364, 364, 360, Kontaktpersonordning for døvblinde, 86, 90, 91, 90, 89, 88, 93, Ledsageordning, 2, 132, 2, 218, 2, 228, 2, 276, 2, 321, 2, 363, 1 977, 1, Psykologisk behandling, 19, 23, 22, 25, 27, 30, 11, Speciallægelig behandling, 4, 3, 4, 3, 4, 2, 2, Terapi, 6, 8, 9, 8, 7, 6, 4, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 1, 959, 1, 976, 2, 001, 2, 030, 2, 044, 2, 050, 2, 063, Dagaflastning, 66, 61, 57, 57, 53, 41, 40, Længerevarende ophold, 2, 391, 2, 411, 2, 417, 2, 428, 2, 460, 2, 468, 2, 457, Midlertidigt ophold, 1, 543, 1, 591, 1, 635, 1, 667, 1, 698, 1, 733, 1, 750, Døgnaflastning, 40, 41, 41, 54, 60, 66, 66, Personlig hjælp og pleje, 57, 56, 56, 54, 54, 53, 54, Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 26 kommuner., 1, Faldet i Ledsageordninger fra 2. kvt. 2015 til 3. kvt. 2015 skyldes, at Odense Kommune har ændret praksis., Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser tildeles personer med psykiske funktionsnedsættelser. Psykiske funktionsnedsættelser dækker over kognitive funktionsnedsættelser og sindslidelser., Omsorg for voksne med handicap september 2015, 11. februar 2016 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24037

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation