Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 151 - 160 af 325

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr januar 2025 (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører

    Hvor mange bestyrelsesmedlemmer og direktører er der i Danmark? Hvordan har antallet udviklet sig gennem tid, og hvordan er kønsfordelingen? I statistikken opgøres deltagere i reelt aktive firmaers bestyrelser og deres direktører i Danmark. ,  , Bestyrelsesmedlem , Person som er medlem, suppleant eller formand for bestyrelsen i et reelt aktivt firma., Direktør , Person som er medlem af direktionen, administrerende direktør eller direktør i et reelt aktivt firma., Udvikling i antallet af bestyrelsesmedlemmer, Her kan du se, hvordan antallet af bestyrelsesmedlemmer har udviklet sig gennem årene., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Udvikling i antallet af direktører, Her kan du se, hvordan antallet af direktører har udviklet sig gennem årene., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kønsfordeling af bestyrelsesmedlemmer, Her kan du se fordelingen af mænd og kvinder., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Kønsfordeling af direktører, Her kan du se fordelingen af mænd og kvinder., Hent flere tal i Statistikbanken om Bestyrelsesmedlemmer og direktører (BEST11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.1.2025, Opdateres næste gang, 30.1.2026, Kilder, Statistikken integrerer oplysningerne fra det erhvervsstatistiske register og oplysninger fra befolkningsstatistisk register. Kernen i statistikken er Deltagerregisteret, hvorfra der hentes oplysninger om deltagernes virksomhedsrelation, herunder deltagers funktion i relation til virksomheder. Deltagerregisterets oplysninger kommer fra det Centrale Virksomheds Register og bygger på virksomhedernes lovpligtige selvindberetning ved virksomhedsoprettelse og ajourføring af virksomhedsdata. , Deltagere omfatter kun dem, som er registreret i nævnte kilde. Derfor kan der være flere deltagere end de, der er medtaget i statistikken. Fra Generel firmastatistik hentes virksomhedsform, virksomhedsstørrelse og sektor til brug for at afgrænse og fordele virksomheder i statistikken. Fra befolkningsstatistikken hentes oplysninger om deltagernes alder, køn, uddannelse og bopæl. , I alt indgår følgende statistikker, registre og kilder i Bestyrelsesmedlemmer og direktører:, Det erhvervsstatistiske deltagerregister , Generel firmastatistik , Befolkningsstatistisk register , Befolkningens højeste fuldførte uddannelse , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Brug for flere tal om Bestyrelsesmedlemmer og direktører?, Find mere detaljerede tal om bestyrelsesmedlemmernes og direktørernes alder, uddannelse, køn og bopæl mm. i statistikbanken., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36, Mail: , ahm@dst.dk, Julie Cathrine Krabek Sørensen, Telefon: 23 66 46 60, Mail: , jck@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

    Emneside

    Pensionsformuer

    Hvor store er pensionsformuerne i Danmark, og hvordan har de udviklet sig over tid? I statistikken om pensionsformuer indgår værdien af arbejdsmarkeds- og private pensioner samt ATP. Derudover opgøres, hvor stor en del af formuen, som indgår på hhv. livsvarige-, rate-, kapitalpensioner eller aldersopsparinger., Medianformue , Medianen er det beløb, hvor præcist halvdelen af befolkningen har højere formue og den anden halvdel lavere formue. Særligt for formuer kan gennemsnittet blive trukket meget op af enkeltpersoner med store formuer - hvorfor gennemsnittet ofte ikke er repræsentativt for gennemsnittet i den brede befolkning. Medianen er et godt alternativ, hvis man ønsker et mere klart indtryk af de typiske formueniveauer i den danske befolkning., Hvor store er pensionsformuerne?, Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue for personer over 18 år siden statistikkens start i 2014. Formuen opgøres efter skat, dvs. at 40 pct. fratrækkes ordninger, der er beskattet ved udbetaling. Dette muliggør en retvisende sammenligning af forskellige pensionstyper., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Pensionsformuen topper ved pensionsalderen, En pensionsopsparing startes typisk med det første rigtige job og topper omkring folkepensionsalderen. Derefter falder værdien af pensionen ofte pga. udbetalinger og lavere restlevetid. Bemærk, at gennemsnittet - i modsætning til medianen - kan påvirkes af personer med meget høje formuer., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Kønsforskelle i pensioner, Kvinder lever gennemsnitligt længere end mænd. Det er også afspejlet i pensionsformuen, hvor kvinder har flere livsvarige ordninger, mens mænd oftere har ordninger, som udbetales hurtigere. Formuen vises efter skat for en mere retvisende sammenligning af forskellige pensionstyper., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Pensionsformue ved folkepensionsalderen, De fleste går på pension, når de er ml. 65 og 69 år. De voksende pensionsformuer det seneste årti kan både være et resultat af forhøjet pensionsalder, flere år med pensionsopsparing for personer i aldersgruppen samt afkast – som dog kan svinge fra år til år., Hent flere tal i Statistikbanken om Pensionsformue for personer bosat i Danmark (PENFOR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.6.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 100 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Formue og gæld, Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionsystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Formue og gæld, Øvrig dokumentation, Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Indkomststatistik, Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Indkomststatistik, Brug for flere tal om Pensionsformuer?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om pensionsformue, fx fordelingen på alder, køn, pensions- og selskabstype., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03, Mail: , jaq@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/pensionsformuer

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation