Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 831 - 840 af 1820

    Indkomsten efter skat er steget

    13. september 2012 kl. 0:00 ,  , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

    Pressemeddelelse

    Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

    Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 ,  , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for in­formation og kom­munika­tion, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

    Pressemeddelelse

    Danskerne sat på tal

    Det populære hæfte Danmark i tal er på banen igen - nu med sin 2009-version. Hæftet tegner på 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som Danmarks Statistik ligger inde med., 11. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne sat på tal, Danskerne kommer sjældnere til skade i trafikken end tidligere. På trods af at den danske bilpark har passeret 2 millioner biler, er antallet af dræbte i trafikken faldet siden 1971, hvor der ellers kun var halvt så mange biler på vejene., Det er én af mange spændende konklusioner i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, , der udkommer i dag i den nye 2009-version. Hæftet tegner på sine 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, ligger inde med., Læs bl.a. at:, drenge under ti år kommer oftere på sygehuset end piger i samme alder. Forskellen udligner sig dog i teenagealderen, og som ældre er det især kvinder, der bliver indlagt., næsten hver anden nordsjællænder har rådighed over en bil mod blot hver fjerde indbygger i København By. Rudersdal Kommune i Nordsjælland topper med 1,4 biler for hver familie., Du kan selvfølgelig også læse, hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det går med landets økonomi og meget mere., Hæftet kan uden videre bruges som baggrundsmateriale for elever i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også god at have ved hånden derhjemme, når snakken falder på os selv og det omgivende samfund., Hvor mange bor fx til leje og hvor mange bor i ejerbolig? Hvordan går det med kriminaliteten? Hvor meget snakker vi i mobil? Bestil hæftet og kig selv efter., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I vores netmagasin , Bag Tallene, kan du læse en artikel om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af Danmark i tal.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-11-Danmark-i-tal

    Pressemeddelelse

    Sjællændere har det største forbrug

    Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 ,  , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

    Pressemeddelelse

    Godt år for kunstmuseerne

    27. marts 2000 kl. 0:00 ,  , De danske kunstmuseer har i 1999 oplevet en stigning i besøgstallet, viser Danmarks Statistiks museumsstatistik, der bliver offentliggjort i dag. Besøgstallene for kunstmuseer er steget med 11,7 pct. fra 1998 til 1999. , Det er først og fremmest genåbningen af Statens Museum for Kunst, der har fået det samlede besøgstal for kunstmuseer til at stige. Statens Museum for Kunst åbnede i november 1998 efter en omfattende ombygning. Det genåbnede museum havde sidste år 450.000 gæster. I 1996, som var det seneste hele år, hvor der var åbent for publikum, havde Statens Museum for Kunst 416.000 besøgende. , Et andet kunstmuseum, der havde et godt år i 1999, var Louisiana, der steg fra 425.000 til 472.000 besøgende. Kunstmuseet i Humlebæk var dermed det mest besøgte museum i 1999. Til gengæld er Arken gledet helt ud af top ti listen. , Totalt set er der sket et mindre fald i de danske museers besøgstal. Faldet skyldes først og fremmest, at de kulturhistoriske museer er gået tilbage. Nordsømuseet er faldet fra en førsteplads til en fjerdeplads. , Der har i alt været 10,2 mio. besøgende på de 276 museer, som er med i Danmarks Statistiks opgørelse. Det er 362.000 færre besøg end i 1998 - svarende til et fald på 3,4 pct. I hovedstadsområdet er besøgstallet steget, mens resten af landet har oplevet et fald. , Se hele top ti her nedenfor! , Henvendelse, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: presse@dst.dk, De ti mest besøgte museer i 1999 , Placering i, 1.000 besøg, 1999, 1998, 1998, 1.Louisiana, 472, 425, 2, 2.Statens Museum for Kunst, 450, 91, 26, 3.Nationalmuseet,Prinsens Palæ, 410, 409, 3, 4.Nordsømuseet, 367, 440, 1, 5.Købstadsmuseet Den Gamle By, 348, 313, 5, 6.Ny Carlsberg Glyptotek, 345, 373, 4, 7.Frederiksborgmuseet, 204, 242, 6, 8.Kronborg Slot, 199, 208, 8, 9.Rosenborgsamlingen, 198, 199, 9, 10.Egeskov Slot, 198, 221, 7

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-03-2000-kunstmuseumer

    Pressemeddelelse

    Tværsnit af Danmark anno 2012

    13. juni 2012 kl. 8:53 ,  , Vi danskere sidder i gennemsnit foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. Næsten halvdelen af tiden er det musik, underholdning og dramatik, der løber over skærmen, mens vi kun bruger en fjerdedel af tiden på at se nyheder. 15 pct. af tiden ser vi programmer inden for undervisning, oplysning og kultur. , Det er bare nogle af de utallige oplysninger, du kan finde om Danmark og danskerne i , Statistisk Årbog 2012, , som udkommer i dag., Her kan du blandt meget andet også læse, at:, Fodbold er den sportsgren, danskerne dyrker mest, og det er den sportsgren, der det seneste år har oplevet den største fremgang i medlemstallet. 356.000 danskere er medlem af en fodboldklub., I dag er der 161 biografer i Danmark – det er kun halvt så mange som i 1980., 1. oktober sidste år skriver sig ind i historiebøgerne som den varmeste nogensinde. Der blev målt 26,9 grader. Det er første gang, der har været en officiel sommerdag så sent på året., I 2011 sendte danskerne 5 pct. færre sms’er end året før. Til gengæld er datatrafikken næsten fordoblet i samme periode.,  , Færre mænd, men flere kvinder rammes af lungekræft., Gennemsnitsdanskerne anno 2012 hedder Anne og Jens. Dem kan du møde i både tekst og billeder i , netmagasinet Bag Tallene: Det er typisk dansk, !. Her får du en gennemgang af deres liv, som er helt typisk dansk. På vores , temasite om gennemsnitsdanskeren, finder du fakta om Anne og Jens inden for emner som blandt andet fritid, arbejdsliv og parforhold.  , Årbogen kan købes eller downloades gratis, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-06-13-statistisk-aarbog

    Pressemeddelelse

    Trofaste danskere holder fast i industriferien

    Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

    Bag tallene

    Flest unge har set hadtale på internettet

    Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16 og 74 år har oplevet fjendtlige eller nedværdigende kommentarer online. De yngre aldersgrupper trækker gennemsnittet op. Kommentarerne handler i høj grad om politiske synspunkter og etnicitet. , 15. december 2023 kl. 8:00 ,  , Mange har nok oplevet, at det ikke er alt på sociale medier og resten af internettet, der er søde fødselsdagsønsker og eksotiske feriebilleder. To tredjedele af de 16-35-årige er efter eget udsagn stødt på hadtale på sociale medier eller andre steder på internettet inden for de seneste tre måneder. Hadtale defineres her som fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper eller enkeltpersoner. Det viser Danmarks Statistiks , nye publikation om it-anvendelse i befolkningen, , hvor der for første gang er spurgt ind til hadtale., For hele befolkningen mellem 16 og 74 år gælder det, at omkring halvdelen har oplevet hadtale online. Blandt dem, der er 45 år og derover, er andelen lavere end gennemsnittet, ”Yngre personer er i højere grad på internettet, så det er muligvis noget af forklaringen på, hvorfor flere har set hadtale online. Derudover kan der være forskel på, hvornår man oplever noget som hadtale, så generationsforskelle kan også spille ind,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ud over fordelingen på aldersgrupper viser undersøgelsen også, at flest af dansk herkomst, lang uddannelse og kvinder angiver at have set hadtale på internettet., Politiske ytringer på nettet, De negative kommentarer, der bliver set på internettet, har for tre ud af fire handlet om politiske synspunkter. Næstflest har set kommentarer omhandlende etnicitet., Sammenlignet med for ti år siden bruger lidt flere også internettet og især sociale medier til at tage del i demokratiske handlinger såsom at ytre politiske holdninger. 18 pct. ytrede således holdninger om samfundet eller politik på nettet fx på Facebook, Twitter, Snapchat eller blogs mv. Den tilsvarende andel var 16 pct. i 2013., Læs mere om hadtale i , publikationen It-anvendelse i befolkningen 2023, . Her finder du blandt andet også information om befolkningens brug af internettet og sociale medier, oplevelser med online svindel, handlevaner på internettet og online dating.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-15-flest-unge-har-set-hadtale-paa-internettet

    Pressemeddelelse

    Internationale lønmodtagere udgør en tredjedel af lønmodtagerne i landbruget

    Internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, udgør 8,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere. Men andelen varierer meget mellem brancher; landbruget har den højeste andel., 31. oktober 2024 kl. 8:00 ,  , Der er stor forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af internationale lønmodtagere. I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere 34 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Inden for sundhed og socialvæsen var den 3 pct., og inden for offentlig administration, forsvar og politi 1 pct., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, ’, Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, ’, . Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere, herunder bl.a. deres statsborgerskab og hvilke brancher, de er beskæftiget i., ”Hvis man fordeler internationale lønmodtagere efter branche og statsborgerskabsland, finder man store forskelle. Fx var der flest internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab inden for branchegruppen arbejdsformidling/vikarbureauer og anlægsentreprenører, mens der var flest internationale lønmodtagere med indisk statsborgerskab inden for branchegruppen IT-konsulenter,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere er polske (14 pct.), rumænske (10 pct.), svenske (7 pct.) og ukrainske (6 pct.), De internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner. Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der større andele af internationale lønmodtagere., Analysen viser i øvrigt at:, Der er forskel på den offentlige og private sektor: , Andelen af internationale lønmodtagere var 3 pct. i det offentlige og 11 pct. i det private.,  , Der er en overvægt af mænd blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd udgør 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere er andelen af mænd 51 pct., FAKTA, Internationale lønmodtagere forstås i analysen som personer, der:, ikke har dansk statsborgerskab, er indvandrere, højst har opholdt sig sammenhængende i Danmark i 10 år, Personer, der arbejder i Danmark, men ikke har adresse i Danmark, forstås også som internationale lønmodtagere, medmindre de i Danmark er blevet registreret som personer af dansk oprindelse eller efterkommere på et tidligere tidspunkt.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-05-udenlandsk-arbejdskraft

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation