Søgeresultat

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse

Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før., 15. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse, Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før. Andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder under uddannelse er i de seneste ti år steget fra 23 pct. til rekordhøje 41 pct. Dermed svarer deres nuværende niveau stort set til det niveau 20-årige kvinder med dansk oprindelse under uddannelse ligger på., Det viser den nye publikation , Indvandrere i Danmark 2009, , som udkommer i dag. Her har Danmarks Statistik samlet oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, Hver sjette dansker vil ifølge en fremskrivning have indvandrerbaggrund i 2050 mod hver tiende i dag , De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige kontanthjælpsmodtagere, som hverken er ledige eller i aktivering og dermed ikke arbejdsmarkedsparate , Blandt de, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere , Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere ¿ begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status. , Indvandrere i Danmark 2009, er på 219 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13467, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 553, , om udviklingen i antallet af personer med indvandrerbaggrund i befolkningen de næste 40 år., For yderligere oplysninger kontakt venligst fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-15-Indvandrere-i-Danmark

Pressemeddelelse

De ældre indtager øerne

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Se hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne, Der bliver flere ældre i befolkningen og især på øerne. Godt nok falder man næppe over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Hørsholm Kommune i Nordsjælland har flest ældre i befolkningen, når man ser bort fra småøerne i Danmark, I 1989 lå Frederiksberg og København blandt de kommuner med den højeste andel af ældre i befolkningen, mens de om ti år vil ligge blandt de kommuner med den laveste andel af ældre i befolkningen, Foruden København har Ishøj Kommune den laveste andel af ældre i befolkningen, Næsten hver sjette borger i Danmark er over 65 år. Om ti år vil det være flere end hver femte., Se mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor du også kan se, hvilke kommuner, der har den højeste og laveste andel af ældre i befolkningen.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-13-De-aeldre

Pressemeddelelse

Lucas og Emma hitter hos de nyfødte

Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008., 13. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lucas og Emma hitter hos de nyfødte, Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for drenge og piger. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., Lucas ligger for femte år i træk på toppen, mens Emma efter fire års fravær fra førstepladsen har stødt Mathilde fra tronen og altså igen lægger sig helt i front hos pigerne., Ella og Celina hoppede begge 12 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringere for pigerne nu nr. 40 og 45. Drengenes springloppe var Tristan, der rykkede 20 pladser op som nr. 44., Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2008, betyder samtidig et farvel til Filippa, Sille, Mia, Adam, Hjalte og Anders, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Ella, Celina, Hannah, Tristan, Sander og Johan., Læs mere om navneopgørelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, Fornavne 2008, , eller se hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-13-Lucas-og-Emma-hitter

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne sat på formel

2. november 2001 kl. 0:00 ,  , Først en grøn nyhed: De økologiske landbrug er i kraftig fremgang. Det økologiske landbrugs-areal blev fordoblet fra 1994 til 1995 og igen fra 1997 til 1998 - og fra 1999 til 2000 steg det yderligere med 55 pct. Det økologiske landbrugsareal dækker nu 93.354 ha., det svarer dog kun til 3,5 pct. af det samlede landbrugsareal. Det er én af de mange oplysninger om Danmark og danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, som udkommer i dag. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling, Et andet godt budskab er, at der var 2.686.131 personer i beskæftigelse i 2000 - og det er det hidtil højeste målte beskæftigelsestal. Samtidig havde Danmark i 2000 - for 14. år i træk - overskud på handelsbalancen. I det hele taget har dansk økonomi igennem de seneste ti år bevæget sig fra stagnation og faldende beskæftigelse til høj konjunktur og stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen er især øget i de private serviceerhverv de seneste ti år, mens de vareproducerende erhverv beskæftiger færre personer. Andelen af ansatte i offentlig service og forvaltning har været den samme de seneste ti år. , Om danskeren har årbogen også enkelte gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid. , Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan købes i boghandelen. Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/aarbog., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på tlf: 39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/02-11-2001-paa_formel

Pressemeddelelse

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

Tal på miljøet

13. november 2000 kl. 0:00 ,  , Danskernes omgivelser er på en række udvalgte områder blevet renere. Visse dele af jorden, vandet og luften har fået det bedre siden 1990, viser Miljø 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger miljøet på en række områder med de seneste tal, og de fleste viser en positiv udvikling. , Ozonlaget er blevet tykkere, og luften er blevet mindre belastet med svovl- og kvælstofilter. Vandet, vi bader i, er blevet renere, og antallet af badeforbud er faldet siden 1990. Vandforbruget er også faldet samtidig med, at spildevandet bærer mindre kvælstof og fosfor ud i havet. , Til gengæld er energiforbruget, udslippet af CO2 og forbruget af husdyrgødning steget i forhold til 1990 - men sammenlignet med de seneste år er der dog tale om et fald. Udslippet af CO2, der bidrager til drivhuseffekten, var i 1998 13 pct. højere end i 1990. Det svarer til et udslip på 11 tons pr. indbygger. Udslippet skyldes dels transportsektoren, dels afbrænding af kul og olie, som bruges i kraftvarmeværkerne. , Statistikken omfatter indtil videre kun de "klassiske" miljøfaktorer, mens der for en hel række nyere miljøfaktorer - så som små partikler og nye kemiske stoffer - endnu ikke foreligger en tilstrækkelig god statistik. , Miljø 2000 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Formålet med bogen er at give en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold til læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på området. Den nye udgave af bogen er væsentligt omskrevet i forhold til tidligere udgaver. Det undervisningsmæssige sigte fremgår klarere end hidtil, teksten er blevet udvidet med en række illustrationer og bag i bogen findes der nu ordforklaringer af en række miljø- og energibegreber. Der følger nu en cd-rom med bogen, som koster 295 kr. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-11-2000_miljoe

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

Danskerne vælger cyklen fra

6. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af biler er de seneste ti år vokset med 21 pct. til næsten 2,4 mio. Siden 1990 er kørslen med personbiler steget med 30 pct., togtrafikken er steget med 17 pct., og cykel-trafikken er faldet med 26 pct. Det viser Transport 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I dag udgør cykeltrafikken kun 5 pct. af den samlede trafik på vejene, og gennemsnitligt cyklede danskerne kun 450 km i 1999 mod 625 km i 1990. Samtidig kørte personbilerne gennemsnitligt 13 pct. længere i 1999 end i 1990 - og i dag udgør kørslen med personbiler 75 pct. af al trafik på vejene. , Siden 1992 har 200.000 flere familier fået bil, så der i dag er 1,5 mio. familier eller 53 pct. af alle familier, der har bil. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har Danmark dog forholdsvis få personbiler pr. indbygger. I Danmark var der 346 biler pr. 1.000 indbyggere i januar 2000. Til sammenligning havde Norge, Sverige og Tyskland hhv. 398, 418, og 499 biler pr. 1.000 indbyggere i 1997. , Den stigende biltrafik har også betydet et stigende udslip af CO2. Til gengæld er andre miljøbelastende udslip fra trafikken på vejene faldet siden 1990. Det skyldes dels brugen af katalysatorer i nye, benzindrevne biler og brugen af mere svovlfattig dieselolie, dels at der i Danmark ikke har været bly i benzinen siden 1994. , Transport 2000 giver en samlet fremstilling af de væsentligste tal på transportområdet de seneste ti år. Hovedvægten er lagt på beskrivelser af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten. Sammen med bogen følger en cd-rom med tallene. Nøgletal på transportområdet er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-11-200-cykel_fra

Pressemeddelelse

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen