Søgeresultat

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018,  , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur,  , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018,  , Alle,  , Dansker,  , Indvandrer/, efterkommer,  , Grundskole/, gymnasie,  , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser,  , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

NYT: Offentligt overskud på 19,5 mia. kr. i 1. kvt 2023

Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, 28. juni 2023, I første kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,5 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. lavere end i fjerde kvartal 2022. De offentlige udgifter udgjorde 316,7 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 106,3 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,6 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 336,2 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue fortsætter med at stige, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 18,9 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 529,4 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,5 mia. kr. og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver, hvorimod et kursfald på 9,2 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier medvirkede til at mindske stigningen. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 95,1 mia. kr. i løbet af det sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med 1,1 mia. kr. til 840,5 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden 30,5 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en nedbringelse af kommunernes og regionernes kortsigtede lån på 8,2 mia. kr., hvorimod en stigning i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2022 er blevet opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2022 nu opgjort til 20,3 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter med 1,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023, 28. juni 2023 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45278

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2017

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning., Statistisk Tiårsoversigt 2018 udkommer 16. august med tema om urbanisering. , Læger og lærere på senere og længere pension, Temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2017 belyser, at personer med forskellig uddannelsesbaggrund går et forskelligt arbejds- og pensionsliv i møde. Personer uddannet som læge og lærer går generelt senere på pension – og i mindre omfang på førtidspension - end en række faglærte grupper såvel som personer uden anden uddannelse end grundskolen. Alligevel kan læger og lærere se frem til et længere otium. De faglærte grupper, som blandt andet omfatter murere og social- og sundhedshjælpere, har både en større dødelighed i løbet af deres arbejdstid og en gennemsnitligt kortere pensionstilværelse. Temaartiklen belyser disse forskelle ud fra en række udvalgte uddannelser for både kvinder og mænd., Tiårets tendenser, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af udviklingen på mange forskellige områder i samfundet gennem de seneste ti år. De viser blandt andet, at:, Folkekirkens popularitet er faldet. I 2016 meldte tæt på 25.000 sig ud, og det er næsten tre gange så mange som i 2007. Samtidig kom der 17 pct. færre nye medlemmer til., Efterskoler vinder frem som alternativ til grundskolens ældste klasser. I 2016 gik 28.296 elever i 8.-10. klasse på efterskole, og det er 24 pct. flere end i 2006. Det skal holdes op imod, at der i 2016 kun var 2 pct. flere elever end i 2006 på de ældste klassetrin i alt., For hver 100 kr. vi havde i 2015 lagde vi 28 kr. i sparebøssen inkl. til pension, og det er mere end dobbelt så meget som i 2005, hvor kun 13 kr. gik til opsparing., Flere sikrer sig mod arbejdsløshed i forlængelse af den økonomiske krise. I 2016 var 81 pct. af arbejdsstyrken medlemmer af en A-kasse mod 75 pct. i 2006. Flere kvinder (85 pct.) end mænd (77 pct.) vælger den ekstra sikkerhed., Smart-tv’ets popularitet er fordoblet på bare fire år. I 2017 pryder apparatet 53 pct. af de danske hjem., Samlet sælger danske butikker økologiske fødevarer for næsten tre gange mere end for ti år siden. Fx er detailomsætningen af frugt mere end femdoblet og grøntsager mere end firedoblet siden 2006., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2007 og frem. Her kan du bl.a. læse, at det snart er ti år siden den store finanskrise ramte USA og resten af verden i efteråret 2008. Det var også i foråret 2008, en større strejke inden for det offentlige ramte bl.a. ældre- og børnepleje samt sundhedsområdet. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen meget velegnet til undervisning., Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1964, Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt. ,  , Rettelser:, Side 167 Miljø og energi, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2017, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2276-0, Udgivet: 17. august 2017 kl. 09:00, Antal sider: 224, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=27701

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2019

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven., I 2019 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der er 3,8 mio. danske e-handlende i 2019, hvilket svarer til ca. 80 pct. af befolkningen mellem 16-89 år. I forhold til 2011 er der 900.000 flere e-handlende i 2019., Online køb er især steget i den ældre del af befolkningen, hvor den siden 2011 er tredoblet., Danmark og Storbritannien er de lande, hvor online køb er mest udbredt. Andelen af europæere mellem 16-74 år, der har handlet online inden for det seneste år, er 63 pct. Den tilsvarende andel i Danmark er 84 pct., ’Smart home’ produkter, også kaldt , ’internet of things, ’ (IoT), blev anvendt af 10 pct. af EU-borgerne i 2019. De nordiske lande og Nederlandene topper listen over udbredelsen af internetforbundne ’smart home’ produkter i hjemmet. Danmark er med 23 pct. det land, hvor den højeste andel af borgere har betjent ’smart home’ produkter., Danmark er det land i EU, hvor den største del af befolkningen (81 pc.) mellem 16 og 74 år anvender sociale netværkstjenester fx Facebook eller Instagram., Til spørgsmålet ‘, I hvor høj grad har du tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på dine personlige oplysninger, ?’ svarer de fleste , ’i høj, ’ eller ’, i nogen grad, ’ (henholdsvis 27 og 49 pct.). 17 pct. angiver ’, i mindre grad, ’ mens yderligere 6 pct. mener, at de ’, slet ikke, ’ har tillid til, at det offentlige passer godt på deres personlige oplysninger., I 2019 vurderer 48 pct. af danskerne, at de ’i nogen grad’ ved tilstrækkeligt om sikkerhed på nettet, og 15 pct. svarer ‘i høj grad.’ Hver fjerde mener, at deres viden ’i mindre grad’ er tilstrækkelig, mens 7 pct. svarer, at de ’slet ikke’ ved nok, Falske mails er den mest udbredte form for it-kriminalitet, som 43 pct. af danskerne mellem 16-89 år har været udsat for i 2019., Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., I 2019 svarer 8 pct. af danskerne i alderen 16-89 år, at de har anvendt velfærdsteknologi i forbindelse med sundhedsmæssig behandling, pleje eller omsorg,  , Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen , It-an­vendelse i befolkningen 2019, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2019, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2352-1, Udgivet: 6. marts 2020 kl. 08:00, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=29449

Publikation: Landbrugsstatistik

Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:,  , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:,  , I. Samlet foderforbrug,  , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:,  , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon: , Landbrugsstatistik Bind 1, 1900-1965, Bind 1: Landbrugsareal og høstudbytte samt gødningsforbrug, Indhold:, Indledning., A. Landbrugsareal og høstudbytte:,  , I. Samlet landbrugsareal og høstudbytte: , 1. Samlet landbrugsareal; 2. Samlet høstudbytte.,  , II. Korn og bælgsæd: , 1. korn og bælgsæd i alt , 2. Hvede , 3. Rug , 4. Byg , 5. Havre , 6. Majs, milo m.v. , 7. Blandsæd , 8. Bælgsæd , III. Rodfrugter: , 1. Rodfrugter i alt , 2. Kartofler , 3. Kålroer , 4. Turnips , 5. Runkelroer , 6. Fodersukkerroer , 7. Sukkerroer til foder , 8. Sukkerroer til fabrik , 9. Gulerødder. , IV. Græs og grønfoder: , 1. Græs og grønfoder i alt , 2. Græs og grønfoder til hø og til ensilering m.v., V. Andre landbrugsarealer: , 1. Frø og industriafgrøder m.v. i alt , 2. Frø til udsæd , 3. Industriplanter m.v. , 4. Brak og læggeplads til tørv. , B. Gødningsforbrug , a. Produktion, import og eksport af handelsgødning , b. Samlet gødningsforbrug , c. Handelsgødningsforbrug fordelt på landsdele , d. Gødningsforbrugets indhold af P, K og N og af plantenæringsstofferne P2O5K2O og N., Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 22,  , Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 1, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1968 kl. 09:00, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?pid=1667

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2021

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år danskernes biler. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning., Statistisk Tiårsoversigt 2022 udkommer 17. august med temaartikel om unge iværksættere. Fra 2022-udgivelsen er pdf-udgaven  gratis. , Flere biler og kørte kilometer, På trods af visioner om en grønnere fremtid, har vi fået 0,6 mio. flere biler de seneste 10 år, og vi kører 24 pct. længere i dem. Samtidig køber stadigt flere familier bil nummer to – eller tre. Der kommer stadigt flere elbiler, men de fylder ikke meget i bilparken endnu., Det er nogle af de overordnede pointer i temaartiklen ”Flere biler trods grønne visioner” i Statistisk Tiårsoversigt 2021, som udkommer i dag. Selv om der er opstået forskellige måder at dele biler, er bilparken vokset, så der nu er 466 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i 2011 var 389. Artiklen peger dog samtidig på, at bilerne er blevet mere energieffektive, så CO2-udslippet fra vores bilkørsel har været nogenlunde konstant siden 1990 trods den voksende bilpark., Læs temaartikel om danskernes biler, Viser udviklinger i samfundet, Bogen giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, I 2020 fik 15-19 årige mænd 3.300 domme for overtrædelse af straffeloven pr. 100.000 mænd i aldersgruppen. Dette er et fald på 37 pct. i forhold til 2010. For kvinder i samme aldersgruppe var antallet 762 i 2020, svarende til et fald på 39 pct. på ti år., Flere piger vælger gymnasiet og færre en erhvervsfaglig uddannelse. 74,7 pct. gik på en gymnasial uddannelse 3 måneder efter grundskolen i 2020, mens 69,2 pct. gjorde det i 2011. Til gengæld faldt andelen, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse fra 14,7 pct. til 10,4 pct. af pigerne., Hjertesygdomme er skyld i færre dødsfald. I 2019 gjaldt det 11,4 pct. af alle dødsfald, mens 16,1 pct. af dødsfaldene i 2009 skyldtes hjertet., 3.264 ægtepar består af to af samme køn, mens 2.591 par er registrerede partnere. Det blev muligt at gifte sig med en partner af samme køn i 2012. Året efter var der 391 ægtepar og 3.884 registrerede partnerskaber. 32 pct. af ægteparrene har børn, mens 23 pct. af de registrerede partnerskaber har det., Find flere tal bag bogen, Har du købt bogen, kan du hente pdf-udgaven med links til bogens tal i regneark her:, Statistisk Tiårsoversigt 2021, Adgangskoden finder du i bogens kolofon.,  , Rettelser:, Side 10 Temaartiklen, Side 61 Indkomst, Side 62 Indkomst, Side 163 Bidrag til EU fra medlemslande, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2021, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2381-1, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Antal sider: 209, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=32730

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2018

Statistisk Tiårsoversigt fejrer 60 års jubilæum i 2019. Årets udgave udkommer 15. august med et temakapitel, der dykker ned i historien og ser tilbage til ændringer på tværs af samfundet siden 1948, det første år, der indgik i den første udgave af bogen i 1959., Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning., Mere urbanisering på 10 år – både lokalt og regionalt, Årets temaartikel belyser urbaniseringen af jobs og indbyggere det seneste tiår. Urbaniseringen er dobbelt ved det, at bevægelsen fra land til by både foregår på landsplan og lokalt. I de fleste kommuner er befolkningen vokset mere i den største by end i kommunen som helhed. Også arbejdspladserne er koncentreret mere i byerne. Det skyldes blandt andet, at der har været mest fremgang for erhverv, der typisk ligger i byerne, mens der fx er færre beskæftiget i industrien end for ti år siden. Urbaniseringen foregår internationalt, og fx i Storbritannien og Tyskland bor en noget mindre del af befolkningen på landet end i Danmark., Tiårets tendenser, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af udviklingen på mange forskellige områder i samfundet gennem de seneste ti år. De viser blandt andet, at:, Færre flytter til Danmark fra Færøerne. 933 flyttede hertil i 2017, og det var 33 pct. færre end i 2007., Stadigt færre må klare sig med etagevask. 69.000 boliger har ikke bad i boligen i 2018, og det er 19 pct. færre end i 2010., 175 personer mistede livet i trafikken i 2017, og det er mindre end halvt så mange som i 2007. 57 pct. blev dræbt i uheld med personbiler., Selv om 38 pct. flere europæiske film havde premiere i 2017 end 2007, solgte de 27 pct. færre billetter. Omvendt solgte amerikanske film med 7,2 mio. billetter 13 pct. flere end i 2007 trods 19 pct. færre premierer., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er der en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2008 og frem. Her kan du bl.a. læse, at det er ti år siden den store finanskrise ramte USA og resten af verden i efteråret 2008. Det var også i foråret 2008, en større strejke inden for det offentlige ramte bl.a. ældre- og børnepleje samt sundhedsområdet. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen meget velegnet til undervisning., Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1964, Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt., Rettelser:, Side 68 Boligforhold, Side 56 Sociale forhold og sundhed, Side 31 Uddannelse, Side 70 Kriminalitet, Side 71 Kriminalitet, Side 43 Arbejdsmarked og løn, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2018, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2300-2, Udgivet: 16. august 2018 kl. 08:00, Antal sider: 228, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=27702

Statistikdokumentation: Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik)

Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik) 2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/lejeindeks-for-erhvervsejendomme--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik)

Statistikken udgives 3-4 dage efter referenceperiodens udløb.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/naturgas-ugentlig--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Rekordmange førstegangskøbere

Hver ejendom tæller også kun en gang i statistikken, så en ejendom kan i teorien blive købt at to i løbet af året, men kun optræde i statistikken en enkelt

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-17-rekordmange-foestegangskoebere

Bag tallene