Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 991 - 1000 af 1404

    NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

    Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

    Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20683

    Nyt

    NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

    Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023

    Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48010

    Nyt

    Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

    Flere 15-årige kommer ud på arbejdsmarkedet, og andelen af 15-årige med et fritidsjob er steget 4,5 pct. point fra 2019 til 2023. Tre jyske kommuner topper listen over andelen af unge 13-17-årige med et fritidsjob de seneste fem år., 4. marts 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Nye tal viser, at andelen af 15-årige, som har et fritidsarbejde, er steget fra 32,8 pct. i 2019 til 37,4 pct. i 2023. For de 16-årige gik udviklingen i den modsatte retning, idet deres beskæftigelsesfrekvens faldt en smule fra 42,7 pct. i 2019 til 42,5 pct. i 2023. , ”Siden 2019 er der sket en markant udvikling for de 15-årige på arbejdsmarkedet, hvor både drenge og piger i langt højere grad end i 2019 tager et fritidsjob. Dog er det fortsat de 17-årige, som topper beskæftigelsesfrekvensen,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigelsesfrekvensen for 13-17-årige er set over ét steget fra 33,1 pct. i 2019 til 35,6 pct. i 2023. Det svarer til, at 123.000 personer i aldersgruppen modtog en lønseddel i 2023 mod 112.000 personer i 2019. , Det er især pigerne blandt de 13-17-årige, som bruger en del af deres fritid på at arbejde. 36,7 pct. af pigerne arbejder i deres fritid, mens fritidsjob er lidt mindre udbredt blandt drengene, hvor 34,6 pct. arbejder i deres fritid. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint i pigernes favør i 2023., I 2019 var forskellen dog større. Her var beskæftigelsesfrekvensen for pigerne på 34,6 pct., mens den for drengene var på 31,6 pct., hvilket svarer til en forskel på 3,1 procentpoint. Det er især blandt de 17-årige drenge, at andelen med fritidsjob er steget. I 2019 havde 54,6 pct. af drengene et fritidsjob, mens 59,3 pct. af drengene havde et fritidsjob i 2023. For pigernes vedkommende havde 62,0 pct. et fritidsjob i 2019 og 62,9 pct. i 2023., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2019 og 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/RAS210, Over halvdelen af 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarked, varehus eller restauranter, I 2023 var 53,4 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftiget i supermarkeder, varehuse eller restauranter, heraf arbejdede 38,7 pct. i supermarkeder og varehuse, mens 14,7 pct. var ansat i restauranter. De 13-14-årige med fritidsjob var oftest ansat i post- og kurertjeneste med en andel på 24,3 pct., efterfulgt af restauranter med 9,3 pct., De unge på Læsø topper listen, Næsten halvdelen af de 13-17-årige på Læsø og Fanø arbejder i deres fritid, hvor hhv. 49,3 pct. og 47,8 pct. havde et fritidsjob i 2023. Der bor dog relativt få unge på disse to øer, og derfor svinger beskæftigelsesfrekvensen en del fra år til år. Blandt de større kommuner er der flest unge, der arbejder i Varde Kommune med 47,7 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune og Tønder Kommune med hhv. 46,2 pct. og 44,1 pct. Den laveste beskæftigelsesprocent findes i Frederiksberg Kommune med 28,8 pct. og dernæst i de to københavnske omegnskommuner Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune med 29,2 pct. og 29,5 pct.  , ”Set over de seneste fem år så er det i Varde, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner, hvor flest unge har haft fritidsjob,” siger Pernille Stender., Faktaboks om unges beskæftigelse:, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man tælles som beskæftiget, når man arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. , Tallene i artiklen er afrundet til en decimal.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation