Søgeresultat

NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

Engelsksprogede uddannelser 2018

Engelsksprogede uddannelser 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30250

Nyt

NYT: Flest kommunalt ansatte blandt valgte kandidater

Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021

Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021, Ved kommunalvalget i november 2021 blev 2.436 personer valgt til kommunalbestyrelserne. 41 pct. af de valgte kandidater arbejdede i den kommunale sektor og 39 pct. arbejdede i private virksomheder. Noget anderledes så det ud blandt de opstillede kandidater, hvor 24 pct. arbejdede i den kommunale sektor og 44 pct. i private virksomheder. Til sammenligning arbejdede 19 pct. af alle beskæftigede over 15 år i november 2020 i den kommunale sektor., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik som ikke kan findes i Statistikbanken., Stor forskel i andel ikke-beskæftigede blandt opstillede og valgte kandidater, Der var også stor forskel i andelen af opstillede og valgte kandidater, der ikke var i beskæftigelse. Blandt opstillede kandidater var 19 pct. ikke i beskæftigelse, mens det kun gjaldt for 4 pct. af de valgte kandidater. Både blandt opstillede og valgte kandidater var størstedelen af kandidaterne, der ikke var i beskæftigelse, i gruppen "uden for arbejdsstyrken", hvilket fx er pensionister., Størst stigning var hos Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet (A) havde efter valget 2021 flest pladser i kommunalbestyrelserne, nemlig 755. Herefter kom Venstre (V) med 620 pladser og Det Konservative Folkeparti (C) med 404 pladser. I forhold til valget i 2017 var det største fald hos Dansk Folkeparti (O), der mistede 133 pladser, hvilket er et fald på 60 pct. Den største stigning var hos Det Konservative Folkeparti (C), der i 2021 fik 179 pladser flere end i 2017, hvilket er en stigning på 80 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Højeste andel kvinder blev valgt, Andelen af kvinder, der blev valgt til kommunalbestyrelserne i 2021, var på 36 pct. Det er den højeste andel nogensinde til et kommunalvalg. Alternativet (Å) havde den højeste kvindeandel med 60 pct. og Liberal Alliance (I) havde den laveste kvindeandel med 22 pct. For langt de fleste partier var der tale om en stigning i andelen af kvinder, der blev valgt, i forhold til forrige valg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. april 2022 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Bogstavsbetegnelserne refererer til følgende partier: A: Socialdemokratiet; B: Radikale Venstre; C: Den Konservative Folkeparti; D: Nye Borgerlige; F: SF - Socialistisk Folkeparti; I: Liberal Alliance; O: Dansk Folkeparti; S: Slesvigsk Parti; V: Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø: Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å: Alternativet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30307

Nyt

NYT: Mere areal med bebyggelse og infrastruktur

Arealdække 2021

Arealdække 2021, Bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg fylder stadig mere. I 2021 optog disse arealdækketyper i alt 5.647 km² - svarende til 13,1 pct. af Danmarks samlede areal på 43.090 km². Det er 272 km² mere end i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,8 pct. Bebyggede områder fylder 3.257 km², mens infrastruktur dækker de øvrige 2.390 km². Væksten i bebyggelse og trafikale anlæg varierer i Danmark fra kommune til kommune. Fredericia, Horsens og Kerteminde er topscorerne med en vækst i bebyggelse og infrastruktur på hhv. 13,5, 13,3 og 10,0 pct. Også visse omegnskommuner i Hovedstadsområdet som f.eks. Ishøj og Solrød har oplevet en relativ kraftig vækst med ca. 8,0 pct. Omvendt er det også i Hovedstadsområdet, at man finder den mindste vækst i bebyggelse og infrastruktur, da mange kommuner her allerede er mere eller mindre fuldt udbyggede. Det er kommuner som Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Vallensbæk gode eksempler på, da de alle har oplevet en arealmæssig vækst af sådanne områder i de seneste ti år på mindre end 1,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Også mere areal med tørre og våde naturtyper, I løbet af de sidste ti år er der også blevet mere af naturtyper som heder, klitter, moser og enge. De dækker nu samlet 9,2 pct. af Danmarks areal, hvilket svarer til 3.977 km². Det er 242 km² mere end i 2011. Det er først og fremmest moser og enge (i statistikken omtalt som våde naturtyper), som der er blevet mere af. I 2021 optager de 2.427 km² af Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 8,3 pct. i forhold til for ti år siden, medens tørre naturtyper som klit og hede i samme periode har haft en mindre fremgang på 3,8 pct. Statistikken opgør dog ikke, hvorvidt naturen er beskyttet eller hvilken tilstand den er i. Skovenes udbredelse er næsten den samme som i 2011, da de har haft en fremgang på knap 0,8 pct. En mindre fremgang i areal er også sket for søer og vandløb på 5,9 pct. , Mindre landbrugsarealer, Samlet set er der blevet 2,7 pct. mindre landbrugsjord siden 2011, således at denne arealtype i 2021 nu dækker 25.442 km² - svarende til 59 pct. af det samlede danske areal. Tilbagegangen skyldes primært et fald i arealet for korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder på 5,5 pct. Det opvejes til dels af en fremgang på 15,0 pct. for frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder samt en fremgang på 44,0 pct. for permanent græs og andre ekstensive afgrøder. Disse to typer landbrugsarealer fylder dog ikke meget i det samlede billede. Arealer med korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder dækker således fortsat langt hovedparten af den danske landbrugsjord, idet de udgør 23.072 km². Det svarer til 90,7 pct. af al landbrugsjord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2022 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2026, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49422

Nyt

NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50937

Nyt

NYT: 36 pct. af førstegangsmødrene var mellem 30-34 år

Husstande, familier og børn 1. januar 2025

Husstande, familier og børn 1. januar 2025, Mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var i aldersgruppen 30-34 år, hvilket er en stigning fra 29 pct. i 2008. Mere end halvdelen af de førstegangsfødende kvinder (54 pct.) var mellem 27 og 32 år; en stigning fra 2008, hvor den tilsvarende andel var 46 pct. Generelt er der færre yngre førstegangsfødende kvinder. Kun 11 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var under 25 år; et fald fra 21 pct. i 2008. De alleryngste mødre, dvs. kvinder under 20 år, udgjorde i 2024 under 1 pct. af alle førstegangsfødende. I 2008 var denne andel 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,5 år i forhold til 2008, hvor gennemsnitsalderen var 28,8 år. Sammenlignet med 2023 er gennemsnitsalderen steget med 0,3 år. Gennemsnitsalderen har også været stigende for de fædre, som blev far for første gang, om end ikke i samme grad, fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, De førstegangsfødendes alder varierer geografisk, Gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende varierede i 2024 fra 27,0 år for kvinderne i Tønder Kommune til 32,3 år for kvinder bosat i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommune. Generelt var gennemsnitsalderen højest i kommunerne omkring København og Århus, hvor bl.a. gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende kvinder i Københavns Kommune var 31,9 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod111, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. februar 2025 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51009

Nyt

NYT: Sygefraværet faldt i 2024

Fravær fra arbejde 2024

Fravær fra arbejde 2024, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Nyt fra Danmarks Statistik, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2026, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52863

Nyt

NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53141

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

Udlån af hjælpemidler 2024, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

Statistikdokumentation: Skatter og afgifter (Afsluttet)

Publikationen udkom første gang i 1976 og er udkommet hvert år siden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatter-og-afgifter--afsluttet-

Statistikdokumentation

Publikation: Selvmord 1906-1915

 , Selvmord, og Dødsfald ved ulykkelig Hændelse i Aarene 1906-1915, Udgivet i Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 52, Hft. 1,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1906-1915, 1896-1905, 1886-1895, 1876-1885, 1861-1875, 1861-1865, 1856-1860, 1845-1856, 1835-1844, Hent som pdf, Selvmord og Dødsfald 1906-1915, Kolofon, Selvmord, Borgere, Udgivet: 31. december 1917 kl. 09:30, Antal sider: 136, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20287

Publikation