Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1571 - 1580 af 2375

      NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

      Præcisionslandbrug 2025

      Præcisionslandbrug 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52564

      Nyt

      NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

      Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

      Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52894

      Nyt

      NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

      Krisecentre 2024

      Krisecentre 2024, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53002

      Nyt

      NYT: Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025, Der blev slagtet 3,3 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2025, hvilket er det næstlaveste antal i 30 år, kun andet kvartal 2023 var lavere. Eksporten af svin udgjorde 4,1 mio. svin, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket var en reduktion på 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Af slagtningerne var de 3,0 mio. slagtesvin, mens resten var søer og orner. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. juli 2025 viste, at der var 11,9 mio. svin i Danmark, se , www.statistikbanken.dk/svin, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Lille stigning i produktionen af mælk, Produktionen af mælk er steget 1 pct., hvilket skyldes større produktion af konventionel mælk, mens produktionen af økologisk mælk er reduceret med 9 pct. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2025 viser, at der var 547.000 malkekøer, hvilket er uændret i forhold til opgørelsen den 30. juni 2024, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Lille fald i slagtninger af kvæg, mens slagtninger af fjerkræ steg, Slagtninger af kvæg faldt 5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal i 2024. Der blev slagtet 105.000 stk. kreaturer i andet kvartal 2025. I modsætning til kvæg, så steg slagtninger af fjerkræ, primært kyllinger, med 4 pct. til 27 mio. fjerkræ. , Animalsk produktion,  , 2024, 2025,  , Ændring, 2.kvt. 2024,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2025,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 117, 124, 122, 128, 120, 120,  , -3, Slagtninger, 1, 103, 111, 109, 113, 105, 105,  , -5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14, 13, 13, 14, 16, 15,  , 14, Heraf kalve, 13, 12, 13, 13, 14, 14,  , 11,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 670, 7, 823, 7, 506, 7, 707, 8, 020, 7, 408,  , -5, Slagtninger, 1, 3, 705, 3, 502, 3, 393, 3, 654, 3, 789, 3, 342,  , -5, Eksport af levende svin, 4, 3, 965, 4, 321, 4, 113, 4, 053, 4, 230, 4, 066,  , -6, Heraf smågrise, 3, 854, 4, 212, 4, 014, 3, 952, 4, 128, 3, 952,  , -6,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 26, 28, 27, 26, 27,  , 4,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 435, 1, 488, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498,  , 1, Indvejet på mejerierne, 1, 416, 1, 468, 1, 433, 1, 373, 1, 390, 1, 479,  , 1, Heraf konventionel, 1, 245, 1, 304, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330,  , 2, Heraf økologisk, 171, 164, 152, 148, 151, 149,  , - 9,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21, 23, 22, 22, 23, 24,  , 6, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 6, Æg fra fritgående høns, 1, 1, 2, 1, 1, 2,  , 24, Skrabeæg, 9, 10, 10, 10, 10, 11,  , 8, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 6, 6,  , 1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2025 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53783

      Nyt

      NYT: Stor stigning i industriens produktivitet

      Produktivitetsudviklingen 2024

      Produktivitetsudviklingen 2024, Fra 2020 til 2024 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år, hvilket er markant mere end tidligere perioder. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten i industrien, mens en øget kapitalintensitet bidrager med 2,1 procentpoint af stigningen. 9,1 procentpoint, og derved hovedparten, af væksten i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, fx ved overgang til en mere global produktion eller ved at optimere udnyttelsen af tekniske fremskridt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Medicinalindustrien trækker den store stigning i arbejdsproduktiviteten, I perioden 2020-2024 steg arbejdsproduktiviteten i industrien fratrukket medicinalindustrien kun 3,0 pct. pr. år. Det er dermed i meget høj grad medicinalindustrien, der trækker den markante stigning i arbejdsproduktiviteten i den samlede industri, idet den voksede med 11,7 pct. pr. år., Den store stigning i TFP i industrien i perioden 2020-2024 skyldes i høj grad en stor stigning i TFP for medicinalindustrien. Hovedparten af stigningen i industriens arbejdsproduktivitet kommer fra medicinalindustrien og i medicinalindustrien stiger TFP meget markant med 21,6 pct. årligt i perioden, hvilket dermed også øger TFP for hele industrien. En stor del af medicinalindustriens produktion og værdiskabelse er de senere år sket i udlandet. Dermed er der sket en markant større værdiskabelse i danske virksomheder uden at arbejdskraftindsatsen i Danmark er fulgt med i nær samme omfang. Det betyder alt andet lige en betydelig fremgang i produktiviteten. , Internationalt set høj produktivitet i industrien, men ikke uden medicinal, I et internationalt perspektiv har industriens vækst i arbejdsproduktiviteten været meget høj i forhold til fx EU-27, Tyskland og Sverige. Hvor industriens arbejdsproduktivitet fra 2020 til 2024 voksede med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år i Danmark, voksede den kun med 1,4 pct. i EU som helhed. Den tyske industris produktivitet voksede i samme periode med 1,5 pct. pr. år, mens den i Sverige voksede med 0,8 pct. pr. år. Hvis medicinalindustrien udelades ligger produktivitetsudviklingen i industrien ekskl. medicinal på 3,0 pct. pr. år. Dette minder langt mere om udviklingen i produktiviteten i det øvrige EU., Kilde: , Eurostat, Industriens produktivitetsvækst vigtig for den samlede produktivitetsvækst, I de markedsmæssige byerhverv i alt er arbejdsproduktiviteten vokset med 1,3 pct. pr. år i perioden 2020-2024. Produktiviteten i Danmark som helhed er således meget gennemsnitlig og særligt har bidraget fra øget kapitalintensitet været svagt i den seneste periode. Det er bl.a. et udtryk for, at nyinvesteringer i kapitalapparat ikke er sket i samme omfang som tidligere., Tages der højde for at store globaliserede danske virksomheder i industrien, herunder specielt medicinalindustrien, har haft en betydelig højere produktivitetsvækst, tegner det et billede af en svag produktivitetsvækst i byerhvervene ekskl. industri. , Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 3,7, 3,4, 3,2, 11,7, Kapitalintensitet, 2, 2,0, 0,9, 1,6, 2,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Anden kapitalintensitet, 1,8, 0,7, 1,3, 2,0, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 1,4, 2,3, 1,4, 9,1, * Foreløbige tal., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks byerhverv,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 1,1, 1,5, 2,0, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,2, 1,0, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,1, 0,3, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,6, 0,1, 0,6, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,1, 1,1, 0,8, 0,8, * Foreløbige tal., Anm.: Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv.,, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:381), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2023 revideret ned fra 0,9 til 0,0. Revisionen skyldes en nedadgående revision af den gennemsnitlige årlige vækst i BVT fra 5,4 pct. til 4,0 pct. og at den gennemsnitlige årlige udvikling i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 4,4 til 4,0 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2021 og 2022, mens tallene for 2023 og 2024 stadig er foreløbige., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. december 2025 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53795

      Nyt

      NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

      Musikskoler 2023:2024

      Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51359

      Nyt

      NYT: Flere modtagere af kontanthjælp på mindstesats

      Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2025

      Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2025, Fra september 2024 til september 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 2.400. Antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats er steget med 4.400 over det seneste år, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats på et år er faldet med 5.500. Statistikkens opgørelse efter satstyper følger i forlængelse af kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025, jf. afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ky22, Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats, Siden september 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.600, svarende til et fald på 43 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 4.700, svarende til en stigning på 37 pct. siden september 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse og 2025, hvor den nye kontanthjælpsreform medførte flere modtagere af mindstesatsen.  , Flere jobparate og flere yngre ydelsesmodtagere, Fra juni til september steg antallet af , jobparate, ydelsesmodtagere sæsonkorrigeret med 100, svarende til en stigning på 0,9 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg med 200 i oktober, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:335). Antallet af 16-24-årige og antallet af 25-39-årige , ydelsesmodtagere steg i tredje kvartal begge med 200 sæsonkorrigeret, svarende til stigninger på hhv. 0,9 og 0,8 pct., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2025, Ændring,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Juni 2025, - Sep. 2025,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 86,7, 86,5, 86,3, 86,7, 86,4, 86,2, -0,2, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 1, 15,5, 15,4, 15,4, 15,4, 15,5, 15,6, 0,9, Aktivitetsparat, 2, 71,2, 71,1, 70,9, 71,3, 70,9, 70,6, -0,4, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 44,2, 44,0, 44,0, 44,3, 44,1, 44,0, 0,1, Kvinder, 42,5, 42,4, 42,3, 42,3, 42,3, 42,2, -0,4, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,1, 21,1, 21,1, 21,3, 21,3, 21,3, 0,9, 25-39 år, 33,2, 33,1, 33,0, 33,4, 33,3, 33,3, 0,8, 40-66 år, 32,4, 32,3, 32,1, 32,0, 31,8, 31,5, -1,8, 1, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Stort fald i antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere over de seneste 10 år, Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er mere end halveret i forhold til udgangen af 2015. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020, som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022, som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Særlige forhold i forbindelse med denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse har Danmarks Statistik, som følge af kontanthjælpsreformen, foretaget en større omlægning af statistikken. Pr. 1. juli 2025 eksisterer kategorien , uddannelseshjælp, ikke længere. Disse personer er overgået til at modtage kontanthjælp på grundsats. Tilsvarende eksisterer kategorien , SHO-ydelse, heller ikke efter den 1. juli 2025. Disse personer modtager i stedet kontanthjælp på mindstesats. , Danmarks Statistik har tilbageført kontanthjælpsstatistikken over modtagere af de forskellige satstyper til januar 2016 ved at ligestille de tidligere modtagere af uddannelseshjælp med modtagere af kontanthjælp på grundsats samt tilsvarende at ligestille de tidligere modtagere af SHO-ydelse med modtagere af kontanthjælp på mindstesats. Endelig er de tidligere modtagere af kontanthjælp blevet ligestillet med modtagere af kontanthjælp på højeste sats. I samme omgang har Danmarks Statistik sammenlagt en række mindre anvendte ydelser under 'Øvrige' kategorien. , I statistikbanken er der oprettet seks nye kvartalsvise tabeller med tidsserier fra og med januar 2016, mens de afsluttede tabeller findes under arkiverede tabeller. Samtidig er den sæsonkorrigerede tabel (KYS01) videreført med en tidsserie helt tilbage til januar 2007. , Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51466

      Nyt

      NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

      Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

      Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.200 fra andet kvartal til tredje kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fuldtidsbeskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 1.100 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Stat, 196, 839, 197, 573, 198, 279,  , 0,4, 0,4, Regioner, 132, 699, 133, 260, 133, 644,  , 0,4, 0,3, Kommuner, 438, 167, 438, 722, 439, 805,  , 0,1, 0,2, Sociale kasser og fonde, 2, 018, 2, 008, 2, 004, -0,5, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i tredje kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* ,  , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732,  , 0,2, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 67, 363, 68, 035, 68, 485,  , 1,0, 0,7, Forsvar, 28, 223, 28, 447, 28, 819,  , 0,8, 1,3, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 073, 28, 198, 28, 339,  , 0,4, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 566, 28, 558, 28, 941,  , 0,0, 1,3, Miljøbeskyttelse, 4, 993, 4, 789, 4, 313,  , -4,1, -9,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 125, 1, 083, 1, 064,  , -3,7, -1,8, Sundhedsvæsen, 226, 488, 227, 147, 227, 734,  , 0,3, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 965, 29, 082, 29, 072,  , 0,4, 0,0, Undervisning, 140, 784, 140, 856, 141, 325,  , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 215, 141, 215, 368, 215, 639,  , 0,1, 0,1, Uoplyst, 0, 0, 0,  , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51480

      Nyt

      NYT: Stort offentligt overskud i 2024

      Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

      Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51486

      Nyt

      NYT: 3.500 flere lønmodtagere i oktober

      Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2025

      Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i oktober med 3.500 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I oktober havde 3.072.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.700 personer højere end i september, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i oktober med 800 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 39.000 flere lønmodtagere på et år, I oktober var der 39.000 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 30.800 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,4 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i oktober 8.500 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Største stigninger i , Transport, og i , Sundhed og socialvæsen, I oktober var der i branchen , Transport, en stigning på 800 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I branchen , Sundhed og socialvæsen, steg antallet af lønmodtagere ligeledes med 800 personer i oktober, svarende til 0,1 pct. I , Industri, faldt antallet af lønmodtagere med knap 100 personer i oktober måned., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , Oktober, 2024,  , September, 2025*,  , Oktober 2025*,  , Udvikling , oktober 2024, - oktober 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 033, 041, 3, 068, 496, 3, 072, 023, 0,1, 38, 982, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 883, 477, 891, 185, 891, 985, 0,1, 8, 508, 1,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 149, 216, 2, 177, 310, 2, 180, 038, 0,1, 30, 822, 1,4, Uoplyst sektor, 348, 0, 0, -348,  , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , Oktober, 2024,  , September, 2025*,  , Oktober 2025*,  , Udvikling , oktober 2024, -oktober 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 033, 041, 3, 068, 496, 3, 072, 023, 0,1, 38, 982, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 591, 43, 636, 43, 808, 0,4, 217, 0,5, Råstofindvinding, 3, 947, 3, 770, 3, 732, -1,0, -215, -5,4, Industri, 337, 442, 343, 523, 343, 448, 0,0, 6, 006, 1,8, Energiforsyning, 16, 582, 17, 504, 17, 490, -0,1, 908, 5,5, Vandforsyning og renovation, 14, 795, 14, 971, 15, 015, 0,3, 220, 1,5, Bygge og anlæg, 187, 431, 189, 865, 190, 113, 0,1, 2, 682, 1,4, Handel, 457, 021, 457, 094, 457, 682, 0,1, 661, 0,1, Transport, 147, 544, 149, 602, 150, 400, 0,5, 2, 856, 1,9, Hoteller og restauranter, 134, 538, 138, 365, 138, 343, 0,0, 3, 805, 2,8, Information og kommunikation, 122, 869, 122, 125, 122, 335, 0,2, -534, -0,4, Finansiering og forsikring, 91, 795, 94, 122, 94, 160, 0,0, 2, 365, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 44, 647, 46, 010, 46, 118, 0,2, 1, 471, 3,3, Videnservice, 187, 410, 189, 679, 189, 615, 0,0, 2, 205, 1,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 768, 168, 127, 168, 211, 0,0, 4, 443, 2,7, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 661, 169, 292, 169, 917, 0,4, 4, 256, 2,6, Undervisning, 230, 520, 232, 267, 232, 200, 0,0, 1, 680, 0,7, Sundhed og socialvæsen, 553, 910, 557, 393, 558, 204, 0,1, 4, 294, 0,8, Kultur og fritid, 63, 424, 64, 616, 64, 668, 0,1, 1, 244, 2,0, Andre serviceydelser mv., 65, 799, 66, 533, 66, 565, 0,0, 766, 1,2, Uoplyst aktivitet, 348, 0, 0, -348, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for perioden april til september 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion opjusteret med 300 personer i april, 200 i maj, 300 i juni, samt nedjusteret med 100 personer i juli, 300 i august og 800 i september. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51553

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation