Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1361 - 1370 af 2376

    Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

    Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

    Bag tallene

    Prisfald på spiritus og cigaretter påvirker økonomien

    Den laveste inflation i 50 år, øget omsætning i butikkerne og flere passagerer på færgerne. Afgiftslettelserne på spiritus og cigaretter kan mærkes overalt i samfundet., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Bacardi og Ballantine's; Smirnoff og Sambuca. I godt otte måneder har det været lidt sværere at modstå fristelsen til at liste sin foretrukne flaske spiritus ned i indkøbsvognen. Siden 1. oktober har det nemlig været markant billigere at købe spiritus og cigaretter i Danmark. , Det har ikke alene sat skub i salget af sprut og cigaretter. Det har også sat svingninger i samfundsøkonomien. , I Helsingør oplevede enkelte butikker en tidobling af omsætningen i oktober i forhold til måneden før. Lignende dramatiske stigninger i butikshandlen blev registreret i havnebyer som Frederikshavn og København. , Virkningerne af afgiftslettelserne kan imidlertid registreres over hele landet - ikke blot i grænsebyerne ved Øresund og Kattegat. , Danmarks Statistiks landsdækkende indeks for omsætningen i supermarkeder, discountbutikker og vinforretninger viste en markant omsætningsstigning i løbet af oktober. Udviklingen i landets vinforretninger var den mest dramatiske, hvor indeks steg fra 89 i september til 130 i oktober.  , Ifølge cheføkonom i Dansk Handel og Service, Jan Poulsen, har afgiftslettelserne ikke blot betydet et øget salg af cigaretter og spiritus. , "Når en husstand har købt det månedlige forbrug af spiritus og cigaretter, er der nu pludselig penge til overs i forhold til tidligere. Mange familier vælger at bruge disse penge til at købe andre varer. Derfor har afgiftslettelserne været en positiv oplevelse for næsten alle butikker - ikke blot dem, der sælger spiritus og cigaretter," siger Jan Poulsen. , Han mener, at afgiftslettelserne har været givtige for samfundsøkonomien, idet meget af den spiritus og de cigaretter, der tidligere blev købt i udlandet, nu bliver købt i Danmark. , Øget handel på Øresund og Kattegat , Nedsættelsen af afgifterne har også været en positiv oplevelse for en række færgeselskaber. , I 4. kvartal 2003 oplevede øresundsruterne til Sverige en fremgang på 13 pct. i passagertallet i forhold til samme periode året før. På ruterne mellem Jylland og Sverige steg passagertallet 15 pct. i samme periode. , Historisk lav inflation, De lavere priser på spiritus og cigaretter har samtidig været en af de vigtige årsager til, at den danske inflation netop nu befinder sig på et historisk lavt niveau. , Fra marts i fjor til marts i år er priserne kun steget med 0,7 pct. Det er den laveste stigning, Danmarks Statistik har registreret, siden man begyndte at indsamle de månedlige inflationstal i 1968. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-01-Lavere-afgifter-paa-spiritus

    Bag tallene

    Danskerne er blandt EU's flittigste brugere af internet

    Vi har europæisk førsteplads, fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over internettet., 14. december 2007 kl. 0:00 ,  , Borgerne i Danmark er de mest flittige i EU til at bruge internettet til at sende jobansøgninger, kontakte offentlige myndigheder og downloade og installere software. Og Danmark ligger på en europæisk andenplads når det gælder husstande med adgang til bredbånd, kun overgået Holland. , Det fremgår af en række it-indikatorer, som EU's statistiske organ, Eurostat, har offentliggjort. 80 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år anvender søgemaskiner, 72 pct. sender e-post og 34 pct. bruger nettet til at se tv eller høre radio, hvilket bringer danskerne ind på en andenplads på disse områder. , Nummer ét til  hjemmesider , Tallene peger i retning af, at de danske internetbrugere for alvor er ved at gøre nettet til deres eget. Danskerne ligger nemlig også nummer ét, både når det drejer sig om at lave hjemmesider og når det gælder om at sælge ting via internetauktioner og lignende., 18 pct. af de adspurgte har på et tidspunkt lavet hjemmesider og 22 pct. sælger ting via nettet. Begge dele er typisk noget, brugeren gør af helt egen drift eller fx i foreningsregi, i modsætning til brug af internetbank eller indsendelse af selvangivelser, hvor borgeren bliver kraftigt tilskyndet af banker og skattevæsen til at benytte internettet. , Borgernes brug af internettet i Danmark og EU. 2007, Også de danske virksomheder kan bryste sig af en europæisk førsteplads, nemlig når det gælder brug af eksterne leverandører til at varetage it-funktioner. Det benytter 76 pct. af danske virksomheder sig i større eller mindre omfang af, hvor gennemsnittet blandt alle virksomheder i EU er 44 pct. , 84 pct. af virksomhederne har hjemmesider, hvilket giver en europæisk andenplads. Til gengæld er det kun 80 pct. af de danske virksomheder, der har bredbåndsforbindelse, og det rækker ikke længere end til en europæisk niendeplads. 33 pct. har modtaget ordrer via internettet, mod et europæisk gennemsnit på 14 pct., og her sætter Danmark sig på førstepladsen. , Virksomheders køb og salg via nettet. 2006,  , Ser man i stedet på, hvor mange virksomheder der har modtaget mindst 25 pct. af de samlede ordrer via nettet, ryger Danmark ned på en andenplads. Seks procent har ordreindgang via nettet i den størrelse, mod et europæisk gennemsnit på tre procent. , Flere tal kan findes på Eurostats hjemmeside: , http://ec.europa.eu/eurostat, Detaljerede danske tal kan downloades fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk/it, under 'Befolkningens brug af internet' og 'Danske virksomheders brug af it'. ,  ,   , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort fredag 14. december 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-12-14-Danskerne-blandt-eus-flittigste-paa-nettet

    Bag tallene

    Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

    Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil.  Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

    Bag tallene

    Otte fakta om Danmark og Tyskland

    Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

    Bag tallene

    Nye krav til international statistik

    Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem organisationernes ledere og de statistiske fagfolk., 30. marts 2005 kl. 0:00 ,  , En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre statistikkens uafhængighed. , "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organisationer er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE.  , Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik international organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. , Flere krav, "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det ikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. , Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale organisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. , Ingen særstatus til statistikerne, Baggrunden for problemerne skal findes internt i de internationale organisationer, vurderer Heinrich Brüngger. , "De statistiske afdelinger i de internationale organisationer har ingen speciel status i forhold til organisationens politiske ledelse. Direktøren i organisationen kan betragte det som helt legalt at beordre den statistiske afdeling til at ændre i statistikken eller aflyse en offentliggørelse.", Mere selvstændighed, Afdelingschef Lars Thygesen, tog for kort tid siden springet fra Danmarks Statistik til OECD, som er en vigtig organisation for international officiel statistik.   , "Jeg mener, at der er brug for nogle principper, som er skræddersyet til de internationale organisationer, og som kan forhindre, at ledelsen bøjer statistikken på en statistisk uforsvarlig måde," siger Lars Thygesen. Derfor er han - ligesom OECD's ledelse - en varm tilhænger af bedre retningslinier for statistikproduktionen i de internationale organisationer. , "Offentligheden kan stole på statistikken fra OECD. Men det er klart, at der i de internationale organisationer kunne tænkes at være en risiko for, at de involverede beslutningstagere, der diskuterer politiske afvejninger, beslutter sig for at undlade at lade statistikken belyse et emne, fordi det er politisk ubekvemt - eller belyse det på en skæv måde," siger Lars Thygesen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-30-Internationale-organisationer

    Bag tallene

    Efterspurgte tal fra samfundets skyggeside

    Siden første udgave i 1832 har kriminalstatistikken været en af de mest efterspurgte og omtalte statistikker. Uanset om emnet er sædelighedsforbrydelser, indbrud eller overtrædelser af færdselsloven tilbyder kriminalstatistikken fakta om de aspekter af samfundet, som ofte er sværest at belyse., 9. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Hvor mange spædbørn bliver slået ihjel af deres mødre? Receptionisten hos Danmarks Statistik stiller rutinemæssigt telefonen om til 4. sal i Danmarks Statistiks bygning på Østerbro, når en journalist, forsker eller interesseret borger ringer med et spørgsmål om kriminaliteten i Danmark. Denne gang er det en journalist fra et dagblad, som er i færd med en artikel til næste dags avis, og hun har i sagens natur rygende travlt., Efter en kort research i databasen finder en af kriminalstatistikkens medarbejdere svaret: I løbet af de seneste tre år er der registreret ét tilfælde, hvor der er anmeldt drab på spædbarn eller uforsvarlig omgang ved barnefødsel. Journalisten takker for oplysningerne, og har næste dag sin artikel i avisen under overskriften "Drab på spædbørn er sjældne". , Stor interesse , Kriminalstatistikken er en af de mest efterspurgte og citerede opgørelser fra Danmarks Statistik. Ebbe Frørup, der har været statistikkens ankermand siden 1996, bliver dagligt ringet op af journalister. , "Spørgsmålene kommer typisk i stimer, når der er sket en forbrydelse, der får meget omtale i medierne," siger Ebbe Frørup og fortsætter: , "I den seneste tid har journalisterne stillet mange spørgsmål om antallet af domme for pædofili, men også dyremishandlinger, voldsforbrydelser, tricktyverier og gerningsmandens nationale oprindelse er blandt de områder, som journalisterne vil have oplysninger om." , Rivende udvikling, Da den første kriminalstatistik udkom i 1832, indeholdt den stort set blot en fortegnelse over hvilke domme, som blev afsagt ved domstolene i løbet af det seneste år - lige fra "Arbeide i Tvangsarbeidsanstalter" til "Korporlig Straf". Men i løbet af årene er statistikken blevet mere og mere detaljeret. , "I dag har vi ikke blot detaljerede oplysninger om gerningsmanden - vi har også oplysninger om ofrene for personfarlig kriminalitet," siger Ebbe Frørup. Det er i dag også muligt at sige noget om ofrene for voldsforbrydelser: Hvor gamle er ofrene? Er ofrene i højere omfang mænd end kvinder? I hvor høj grad kender offer og gerningsmænd hinanden, fordi de er i familie eller bor på samme adresse? , Statistikken over kriminalitet og etnisk oprindelse, der blev udsendt første gang i 1995, er også et eksempel på, hvordan offentligheden i dag kan få langt flere detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder omkring lovovertrædelserne. Danmark er et af de få lande i Europa, der fører statistik over gerningsmændenes nationale oprindelse. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-09-Kriminalstatistikken

    Bag tallene

    Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

    De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af  forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

    Bag tallene

    Her ligger landets ældste og nyeste sommerhuse

    Nye låneregler skal sætte gang i sommerhussalget. Danmarks Statistik giver her et overblik over, hvor du kan finde frem til sommerhuse, der taler til netop din smag., 25. april 2017 kl. 15:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Er du på udkig efter et sommerhus, der er på den gode side af de 100 år? Så er chancerne størst, hvis du kan se dig selv tilbringe weekender og ferier på Bornholm, Lolland eller i Odsherred., Med 589 sommerhuse opført før 1915 er Bornholm stedet at søge hen, hvis du er på udkig efter et sommerhus, der er mindst 102 år gammelt. Dermed er godt 14 procent af øens i alt 4.155 sommerhuse i en aldersklasse for sig. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., På Lolland er 351 – eller knap 9 procent – af i alt 3.939 sommerhuse fra før 1915, mens lidt færre end 1 procent af sommerhusene i Odsherred er lige så gamle. Her er det totale antal sommerhuse til gengæld 27.268, så den beskedne andel svarer til, at 253 sommerhuse er opført inden 1915., Den kommune i landet, hvor andelen af sommerhuse fra denne tid udgør mest, er Ærø. Her er næsten 60 procent af øens 279 sommerhuse opført inden 1915., Stråtækt eller bindingsværk, Er du mest til , stråtækte, sommerhuse, er mulighederne større i Varde, Ringkøbing-Skjern eller Holstebro Kommune. Her er henholdsvis 1.347, 1.309 og 811 sommerhuse med stråtag, hvilket svarer til 16, 13 og 34 procent af alle sommerhuse i de respektive kommuner., I alt er 9.127 eller godt 4 procent af sommerhusene i Danmark med stråtag., Er det i stedet afgørende at finde et , bindingsværksommerhus, , så er det igen Bornholm, Lolland og Odsherred Kommune, der har flest at byde på af slagsen. Henholdsvis 367, 219 og 198 sommerhuse med bindingsværk kan man finde i de tre kommuner., Nyt sommerhus, Vil du i stedet have et nyere sommerhus, er der blevet opført 2.588 i 2015-2016. Igen er Odsherred med fremme, da 400 af disse nye sommerhuse ligger indenfor kommunens grænse. 153 ligger i Ringkøbing-Skjern, mens Gribskov Kommune har fået nye 150 sommerhuse, siden vi gik ind i 2015, til vi gik ud af 2016., Ser man på materialevalget i de nye sommerhuse, så har hverken bindingsværk eller stråtag bevaret sin popularitet. Af de 2.588 sommerhuse fra 2015 eller senere er 2.330 træbeklædte, 142 er bygget i mursten, mens fem er bindingsværk., Til sammenligning har bygherrerne valgt stråtag til 47 af disse nyere sommerhuse, mens tagpap er blevet den mest populære løsning og valgt til 1.146 af sommerhusene opført siden 2015., Sommerhuse er i denne artikel afgrænset til bygninger anvendt til fritidsbenyttelse beliggende i områder udlagt til sommerhuse.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-25-her-ligger-landets-aeldste-og-nyeste-sommerhuse

    Bag tallene

    I disse kommuner bor landets største læseheste

    Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation