Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1311 - 1320 af 2371

Analyser: Danske virksomheder er i EU´s digitale top

Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU's digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU's digitaliseringsindeks., Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens., Analysens hovedkonklusioner:, Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland., De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder – både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU., Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. , Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. , Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede tek-nologier., De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter, Hent som pdf, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Kolofon, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. februar 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Søndergaard Rasmussen, Telefon: 23 47 20 06

https://www.dst.dk/analyser/32277-danske-virksomheder-er-i-eus-digitale-top

Analyse

Analyser: Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

Indvandring er et fremtrædende emne i den offentlige debat i de nordiske lande, og med 4,2 mio. indvandrere og efterkommere (jf. definitionerne anvendt i denne analyse) udgør indvandrere og efterkommere en væsentlig del af befolkningen på 26,8 mio. i Norden., De nordiske lande har en række ligheder og forskelle i forhold til indvandrere og efterkommere. Dette belyses i denne analyse på baggrund af en række nye statistikker, der er udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske statistikbureauer. Analysens fokus er på antal indvandrere og efterkommere i de nordiske lande samt deres uddannelses- og beskæftigelsestilknytning., Analysens hovedkonklusioner:, , Med 22 pct. har Sverige den største andel af indvandrere og efterkommere i 2017 efterfulgt af Norge (17 pct.) og Danmark (13 pct.). I alle de nordiske lande er der flere indvandrere end efterkommere. , I Danmark, Sverige og Norge har de to største grupper af indvandrere og efterkommere baggrund i EU/EØS-lande (eksklusiv de nordiske lande) og Asien. Disse to grupper udgør langt hovedparten af indvandrerne og efterkommerne i Danmark (71 pct.), Sverige (56 pct.) og Norge (65 pct.). , Relativt mange nordiske indvandrere studerer i Danmark. Halvdelen af de 20-24-årige indvandrere fra de øvrige nordiske lande med minimum 2 års ophold i Danmark er i gang med en videregående uddannelse. I Sverige og Norge er den tilsvarende andel henholdsvis 32 og 27 pct. , Indvandrere i Danmark, Sverige, Norge og Finland har generelt en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen (eksklusiv efterkommere), hvilket både gælder for mænd og kvinder. Tallene dækker dog over store forskelle mellem indvandrere fra forskellige regioner, hvor beskæftigelsen generelt er højere blandt indvandrere fra de nordiske lande og EU/EØS, mens den laveste beskæftigelse findes blandt indvandrere fra Afrika. , Ca. 24 pct. af efterkommerne mellem 20 og 29 år i Danmark er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse, hvilket er en højere andel end resten af befolkningen (eksklusiv indvandrere). Samme tendens ses også i Sverige, Norge og Finland. Den højeste andel findes generelt blandt efterkommere fra Afrika, og i Danmark er 31 pct. af efterkommerne fra Afrika hverken under uddannelse eller i beskæftigelse., Hent som pdf, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, Kolofon, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/32554-indvandrere-og-efterkommere-i-de-nordiske-lande

Analyse

Analyser: De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige., I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver hermed de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. , , Analysens hovedkonklusioner: , Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder., Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder. Den større stigning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig tilbage på folkepension, når de har mulighed for det., På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden. Stigningen ses dog især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år., Hent som pdf, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Kolofon, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 23. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/33444-de-65-aarige-som-har-faaet-haevet-deres-folkepensionsalder-arbejder-i-stort-omfang-videre

Analyse

Analyser: Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Outsourcing af arbejdspladser til især lande med et lavere lønniveau har i mange år været en del af danske virksomheders forretnings-model. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks undersøgelser af danske virksomheders internationale outsourcing, giver denne analyse et overblik over den samlede outsourcing., Det undersøges også, om der er sammenhæng mellem outsourcing og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, ved at se på udviklingen i uddannelsesniveauet blandt ansatte på industrivirksomheder. , Analysens hovedkonklusioner: , , Siden starten af 2000’erne er 80-85.000 job flyttet til udlandet. Heraf kommer 45-48.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år., Kun få virksomheder har flyttet produktion hjem igen. Det drejer sig især om mindre virksomheder med 20-49 ansatte. Det samlede antal job, der er etableret som følge af tilbagesourcing, udgør mindre end 200 job i perioden 2014-2016., Industrivirksomheder med høj outsourcingsintensitet har næsten halveret antallet af ufaglærte ansatte i perioden 2008-2016. Til sammenligning faldt antallet af ufaglærte med 20 pct. i de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden., Antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på 1.400 undersøgte industri-virksomheder er steget med ca. 10.000 fra 2008-2016. Væksten har været størst hos de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden, med 4.450 flere ansatte med en lang videregående uddannelse (85 pct. stigning), mens der blev ansat 1.100 flere (53 pct.) i virksomheder med en høj outsourcingsintensitet., Personer med en videregående uddannelse udgjorde ved udgangen af 2016 en højere andel af medarbejderne i de industrivirksomheder, som har outsourcet, end i virksomheder, som ikke har outsourcet. Tilsvarende er andelen af ufaglærte og erhvervsuddannede højere i virksomheder, som ikke har outsourcet, end i virksomheder, der har outsourcet., Hent som pdf, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Kolofon, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 20. februar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96

https://www.dst.dk/analyser/30230-industrivirksomheder-med-hoej-outsourcingsaktivitet-har-naesten-halveret-antallet-af-ufaglaerte-siden-2008

Analyse

Analyser: Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark., Der er altså kommet mange flere østeuropæere til Danmark for at arbejde, men hvad sker der i årene efter, at de indvandrede? Det undersøges i denne analyse, som følger de østeuropæiske statsborgere, der indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag. Deres tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignes med arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrede vesteuropæiske statsborgere. , Analysens hovedkonklusioner: , , Mange indvandrere udvandrer igen. Blandt de østeuropæere, der indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, var 40 pct. udvandret i 2016. For vesteuropæere var det tilsvarende tal endnu højere, nemlig 56 pct., Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, falder andelen i beskæftigelse en anelse fra 2010 til 2016, men på trods af faldet er omkring 3 ud af 4 af de, der fortsat bor her, i arbejde i 2016. Nogenlunde samme andel af vesteuropæerne var også i arbejde i 2016, men for denne gruppe er andelen i beskæftigelse uændret i forhold til 2010., De østeuropæere, som indvandrede i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag og har boet i Danmark i 5 ud af de 6 efterfølgende år, var i gennemsnit i beskæftigelse i 81 pct. af tiden. Tilsvarende havde vesteuropæerne i samme periode været i beskæftigelse i 84 pct. af tiden., Blandt de østeuropæere, som indvandrede i 2010 og havde arbejde som opholdsgrundlag, steg andelen af offentligt forsørgede mere end blandt vesteuropæerne i årene efter indvandringen. I 2016 modtog 12 og 7 pct. af henholdsvis øst- og vesteuropæerne, der fortsat boede her, offentlig forsørgelse. Forskellen i andelen af offentligt forsørgede kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Desuden omfatter antallet af vesteuropæere på offentlig forsørgelse få personer og skal tolkes med forsigtighed., Omkring 85 pct. af indvandrerne fra 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, der var udvandret i 2016, havde beskæftigelse som seneste aktive status før de udvandrede. Dette gælder for både øst- og vesteuropæere., Hent som pdf, Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, Kolofon, Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 24. april 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30609-oesteuropaeiske-indvandrere-er-i-beskaeftigelse-i-naesten-lige-saa-hoej-grad-som-vesteuropaeere

Analyse

Mange naturvidenskabere læser videre, hvor jordbrugsuddannede forlader landet

21 måneder efter endt lang videregående uddannelse er pædagogisk uddannede og uddannede inden for politi og forsvar i forhold til andre uddannelsesområder oftest i beskæftigelse. Andelen, der læser videre, er størst blandt naturvidenskabsuddannede, og kunstnerisk uddannede har den højeste ledighed, viser tal fra Danmarks Statistik., 5. april 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 16.516 personer afsluttede en lang videregående uddannelse i 2013. 21 måneder efter var 68,3 pct. i beskæftigelse, 7,4 pct. var ledige og 6,9 pct. var i gang med en ny uddannelse fx som ph.d.-studerende., Der er imidlertid forskel på, hvad dimittender fra forskellige uddannelsesområder laver 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Ledigheden var med 14,3 pct. højest blandt dem, der fuldførte en kunstnerisk uddannelse, efterfulgt af dimittenderne fra de humanistiske og teologiske uddannelser, hvor ledigheden var 13,5 pct., I den anden ende af skalaen var ledigheden 0,0 pct. inden for forsvar og politi og 2,3 pct. for dimittenderne fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser., Anm: Ikke i befolkningen dækker over udrejste og døde personer. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Hvad dem, som ikke er ledige, foretager sig 21 måneder efter, at de fuldførte, er også forskelligt uddannelsesområderne imellem. Beskæftigelsen er størst indenfor politi og forsvar samt indenfor de pædagogiske uddannelser. Det skyldes, bl.a. at få i disse grupper forlader befolkningen eller på ny er under uddannelse 21 måneder efter, at de dimitterede., For en række af de andre uddannelsesgrupper er det anderledes. Fx er det mere udbredt at uddanne sig yderligere inden for naturvidenskab, hvilket 23,9 pct. af de naturvidenskabelige dimittender var i gang med 21 måneder efter endt lang videregående uddannelse. Indenfor jordbrug, natur og miljø havde 21,9 pct. forladt befolkningen i Danmark 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket gjaldt for 11,9 pct. af alle, som fuldførte en lang videregående uddannelse i 2013., Beskæftigelse: Lang videregående uddannelse på niveau med andre uddannelser, 21 måneder efter endt uddannelse er beskæftigelsen en anelse lavere blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer, som har gennemført en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i 2013., Ledigheden 21 måneder efter endt uddannelse var til sammenligning lidt højere blandt de erhvervsfagligt uddannede end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer, som fuldførte en mellemlang videregående uddannelse i 2013, var ledigheden lavere end blandt dem med lange videregående uddannelser. , Anm.: Grundskole, gymnasiale- og bacheloruddannelser er ikke med i figuren, da de adskiller sig fra de andre uddannelser ved, at en stor del af dem, der fuldfører, læser videre på en anden uddannelse. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Læs mere om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kontakt om spørgsmål til tallene:, Specialkonsulent, Susanne Mainz Sørensen, Danmarks Statistik 39 17 33 94, , sms@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-05-mange-naturvidenskabere-laeser-videre-hvor-jordbrugsuddannede-forlader-landet

Bag tallene

Her ligger landets ældste og nyeste sommerhuse

Nye låneregler skal sætte gang i sommerhussalget. Danmarks Statistik giver her et overblik over, hvor du kan finde frem til sommerhuse, der taler til netop din smag., 25. april 2017 kl. 15:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Er du på udkig efter et sommerhus, der er på den gode side af de 100 år? Så er chancerne størst, hvis du kan se dig selv tilbringe weekender og ferier på Bornholm, Lolland eller i Odsherred., Med 589 sommerhuse opført før 1915 er Bornholm stedet at søge hen, hvis du er på udkig efter et sommerhus, der er mindst 102 år gammelt. Dermed er godt 14 procent af øens i alt 4.155 sommerhuse i en aldersklasse for sig. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., På Lolland er 351 – eller knap 9 procent – af i alt 3.939 sommerhuse fra før 1915, mens lidt færre end 1 procent af sommerhusene i Odsherred er lige så gamle. Her er det totale antal sommerhuse til gengæld 27.268, så den beskedne andel svarer til, at 253 sommerhuse er opført inden 1915., Den kommune i landet, hvor andelen af sommerhuse fra denne tid udgør mest, er Ærø. Her er næsten 60 procent af øens 279 sommerhuse opført inden 1915., Stråtækt eller bindingsværk, Er du mest til , stråtækte, sommerhuse, er mulighederne større i Varde, Ringkøbing-Skjern eller Holstebro Kommune. Her er henholdsvis 1.347, 1.309 og 811 sommerhuse med stråtag, hvilket svarer til 16, 13 og 34 procent af alle sommerhuse i de respektive kommuner., I alt er 9.127 eller godt 4 procent af sommerhusene i Danmark med stråtag., Er det i stedet afgørende at finde et , bindingsværksommerhus, , så er det igen Bornholm, Lolland og Odsherred Kommune, der har flest at byde på af slagsen. Henholdsvis 367, 219 og 198 sommerhuse med bindingsværk kan man finde i de tre kommuner., Nyt sommerhus, Vil du i stedet have et nyere sommerhus, er der blevet opført 2.588 i 2015-2016. Igen er Odsherred med fremme, da 400 af disse nye sommerhuse ligger indenfor kommunens grænse. 153 ligger i Ringkøbing-Skjern, mens Gribskov Kommune har fået nye 150 sommerhuse, siden vi gik ind i 2015, til vi gik ud af 2016., Ser man på materialevalget i de nye sommerhuse, så har hverken bindingsværk eller stråtag bevaret sin popularitet. Af de 2.588 sommerhuse fra 2015 eller senere er 2.330 træbeklædte, 142 er bygget i mursten, mens fem er bindingsværk., Til sammenligning har bygherrerne valgt stråtag til 47 af disse nyere sommerhuse, mens tagpap er blevet den mest populære løsning og valgt til 1.146 af sommerhusene opført siden 2015., Sommerhuse er i denne artikel afgrænset til bygninger anvendt til fritidsbenyttelse beliggende i områder udlagt til sommerhuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-25-her-ligger-landets-aeldste-og-nyeste-sommerhuse

Bag tallene

De fleste er tilfredse med det offentliges digitale selvbetjening

Knap syv år efter de offentlige myndigheder udvidede digital selvbetjening med NemID, er det blevet til mere end fire milliarder transaktioner med det lille, hvide nøglekort. Størstedelen af brugerne er generelt tilfredse med digital selvbetjening., 22. marts 2017 kl. 9:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken aldersgruppe man betragter, så er andelen af borgere med NemID steget de seneste år. I 2016 er det 94 procent af alle mellem 16-89 år, der har NemID. Den tilsvarende andel var 91 procent i 2014., Den største stigning er sket hos de ældste borgere, hvor andelen med NemID er steget med 5 procentpoint fra 60 til 65 procent. Den 20. marts 2017 rundede NemID , fire milliarder transaktioner, fordelt på mere end 400 private tjenester, netbanker og offentlig selvbetjening. Danmarks Statistik ser her nærmere på brugernes tilfredshed med digital selvbetjening i forbindelse med offentlige myndigheder., Forskellen på mænd og kvinders tilfredshed med, hvor nemt det er at finde oplysninger og bruge tjenester på myndigheders hjemmesider, er begrænset. Dog indikerer tallene, at det er lettere at finde relevante oplysninger end at benytte online selvbetjeningsløsninger, når borgerne har digitale ærinder., I hvert fald er 80 procent af brugerne tilfredse med, hvor nemt det er at finde de oplysninger de søger. Til sammenligning er 72 procent tilfredse med, hvor nemt det er at bruge tjenester på myndighedernes hjemmesider. Det er henholdsvis 1 og 2 procentpoint højere end i 2014., Alder er afgørende faktor for tilfredsheden, Selvom størstedelen af brugerne er tilfredse med digital selvbetjening på tværs af aldersgrupperne, så stiger andelen af tilfredse brugere frem til 35-44 år, hvorefter den falder, som alderstrinnene stiger., Ser man nærmere på den del af brugerne, der har udfyldt og indsendt blanketter via offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger, vil man se, at en lille andel af disse brugere mener, at processen var ”uoverskuelig” (6 pct.) eller ”meget uoverskuelig” (2 pct.). Størstedelen af brugerne finder processen ”overskuelig” (54 pct.), og næsten hver femte synes, den var ”meget overskuelig” (18 pct.). Hver femte svarede ”hverken eller” (20 pct.)., Tallene stammer fra undersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2016, , der udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside., Danskerne bruger digitale løsninger i forbindelse med sundhed, Stor tilfredshed og overskuelige løsninger kan være medvirkende til at forklare danskernes flittige brug af digital selvbetjening. I forbindelse med kontakt til , sundhedsvæsnet, er løsninger som for eksempel e-mail-konsultationer og booking af lægeaftaler steget i popularitet de senere år., Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet (49 pct. i 2016). Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-22-de-fleste-er-tilfredse-med-det-offentliges-digitale-selvbetjening

Bag tallene

Meget affald får nyt liv

Hvert år skabes der flere mio. tons affald i Danmark, men ikke alt affald går tabt. Ifølge de seneste tal genanvendes 77 pct. af dansk erhvervsaffald og 44 pct. af vores husholdningsaffald. , 23. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Traditionelt betragtes affald som et problem eller i hvert fald en omkostning, men affald kan også være en ressource, hvis det genanvendes. , Danmarks Statistik har lavet analysen , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, , der ser nærmere på, hvor affaldet i Danmark kommer fra, og hvad der sker med det. , De seneste opgørelser vedrørende mængder af affald, der hvert år skabes i Danmark, viser, at niveauet ligger ret stabilt mellem 11 og 12 mio. tons. (Se figur 1), Affaldet kan opdeles i grupperne erhvervsaffald og husholdningsaffald., Af de to grupper er det affaldet fra erhvervene, der vejer tungest. , Men det er også erhvervsaffald, der oftest bliver genanvendt., Ud af de i alt 11,8 mio. tons affald, der blev skabt i Danmark i 2014, var 8,4 mio. tons erhvervsaffald, og de resterende 3,4 mio. tons var husholdningsaffald., Samme år lykkedes det at genanvende 77 pct. (6,5 mio. tons) af erhvervsaffaldet., I forhold til husholdningsaffaldet var det muligt at genanvende 44 pct. (1,5 mio. tons)., Ressourcer går ikke nok i ring, Når affaldet genanvendes bryder man den ensrettede bevægelse, hvor materialer går fra at være ressourcer i økonomien til at være spildprodukter, der har udtjent deres formål. I stedet går ressourcerne i ring. Økonomiske systemer, der går efter en høj grad af genanvendelse, kaldes derfor ofte cirkulære økonomier. Både på dansk og europæisk plan arbejdes med målsætninger om en mere cirkulær økonomi. Du kan læse mere om cirkulær økonomi i Danmarks Statistiks temapublikation , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark’, , der blandt andet ser på genanvendelse i EU. Her er den seneste opgørelse dog fra 2012, så graden af genanvendelse er en anden end i analysen. (Se figur 2), På trods af at det hvert år lykkes at genanvende store mængder affald, viser de nyeste opgørelser dog ikke store landvindinger på området., Ser man bl.a. på den såkaldte affaldsintensitet, der er et mål for, hvor meget affald der skabes pr. enhed produktion, står udviklingen stille. Fra 2011 til 2014 har affaldsintensiteten ligget jævnt på ca. 2,6 mio. tons erhvervsaffald pr. mio. kr. produktion., Hvis du ønsker at vide mere om genanvendelse og affald, kan du evt. læse denne analyse: , ’Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald’, Du kan også finde flere informationer om emnet i denne temapublikation: , ’Grønt Nationalregnskab for Danmark 2014-2015’, Har du spørgsmål, der vedrører vores statistikker om affald og genanvendelse, er du velkommen kontakte Ingeborg Vind på mail: , inv@dst.dk, eller tlf: 39173329., Har du spørgsmål til det Grønne Nationalregnskab kan du kontakte Ole Gravgård på mail , ogp@dst.dk, eller tlf: 39173488

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-23-meget-affald-faar-nyt-liv

Bag tallene

Rekordfå teenagefødsler i Danmark

409 teenagepiger blev mødre i 2018 i Danmark. Det er historisk lavt. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster., 31. januar 2020 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/fod, , 409 teenagepiger blev mødre i 2018. Det er færre nye teenagemødre end tidligere, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til., ”Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år,” siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik. , Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 pct. af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 pct. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2018. , Relativt flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland, De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige. , I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018. , Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018., Fertilitet (15-19 år). Gennemsnit 2009-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fod407 , For mere information om tallene kontakt Dorthe Larsen, 39 17 33 07, dla@dst.dk. , Læs mere , om beregningen af fertilitet på emnesiden på Danmarks Statistiks hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-31-Rekordfaa-teenagemoedre

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation