Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1151 - 1160 af 2368

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 , , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus., Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse

Vi siger ja til hinanden på valentinsdag

Februar er ikke den klassiske bryllupsmåned. Men skal det ske i februar, vælger mange valentinsdag den 14. februar som deres bryllupsdag, viser tal fra Danmarks Statistik., 14. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 14. februar stikker ud i statistikken over bryllupper i februar måned. I årene fra 2007 til 2015 blev i alt 1.161 par gift på denne dag. Til sammenligning var den næstmest populære dag den 2. februar, hvor 678 par blev viet., Valentinsdag slår ud i , opgørelsen, , selvom ugedage traditionelt betyder meget for, hvornår man vælger at blive gift., Tallene for den 1. til den 28. februar viser, at specielt lørdag og til dels fredag er populære ugedage, når bryllupsdagen skal findes. I de ni år fra 2007 til 2015 blev 5.834 par gift på en lørdag, mens 2.491 par valgte fredag. Den absolut mindst brugte ugedag er søndag. Kun 322 par valgte at blive gift på ugens sidste dag., I de ni år opgørelsen indeholder, faldt valentinsdag på én søndag, en fredag, to lørdage og fem almindelige hverdag. Sammenligner man den 14. februar med den samme dag i ugen før og ugerne efter, sporer man også betydningen af at være gift på valentinsdag., Den 14. februar er med sine 1.161 vielser dobbelt så benyttet som både den 7., den 21. og den 28. februar, hvor henholdsvis 522, 519 og 567 vielser fandt sted., Den klart mest populære dato for et bryllup fra 2007 til 2013 er den 7. september 2013 – eller 7-9-13. På denne dag alene blev 3.136 par gift. Du kan se specielle vielsesdatoer i et regneark nederst på , emnesiden om vielser, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-14-vi-siger-ja-til-hinanden-paa-valentinsdag

Bag tallene

Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

Bag tallene

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. , , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene

Analyser: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet

Globaliseringen har skabt nye forretningsmodeller. Selvom man stadig finder traditionelle industrivirksomheder med fabriksfremstilling, udvikling, salg og administration samlet inden for landets grænser, er det blevet mere almindeligt at sprede sig over flere lande. En voksende andel af de danske industrivirksomheder producerer deres varer eller nogle af deres varer uden at have fabrik i Danmark. Den fabriksmæssige forarbejdning finder dermed ikke sted i Danmark, men på en udenlandsk fabrik., En del af værditilvæksten på de udenlandske fabrikkers forarbejdning indgår i det danske bruttonationalprodukt (BNP), fordi danske virksomheders produktionsfaktorer – ikke mindst videnskapital – er med til at skabe værdien af de udenlandske fabrikkers produktion. Virksomhedernes immaterielle videnskapital er baseret på forskning og udvikling, og den er grundlaget for patenter og andre intellektuelle rettigheder, der kan registreres og handles. Fysisk kapital som maskiner og bygninger er kapital i det land, hvor de befinder sig. Immateriel kapital er kapital i det land, hvor den er registreret som hjemmehørende. Derved minder immateriel kapital om fly eller skibe, der heller ikke er ”landfaste” men indgår i kapitalapparatet i det land, hvor de er registreret. Denne analyse diskuterer, hvordan anvendelsen af udenlandsk fabrik påvirker dansk produktion og værditilvækst. , Analysens hovedkonklusioner: , Danske industrivirksomheders produktion i udlandet er vokset kraftigt, siden man begyndte at opgøre den i 2005. Stigningen i de danske virksomheders udenlandske produktion har både øget industriens timeproduktivitet og reduceret lønsummens andel af industriens værditilvækst., Industriens ”fabriksløse” vareproduktion fylder efterhånden mere i dansk BNP end søtransporten. Både fabriksløs produktion og søtransport er kendetegnet ved at have forholdsvis lille effekt på dansk beskæftigelse og trække på et betydeligt dansk registreret kapitalapparat., Flytning af immateriel kapital og tilknyttet værditilvækst fra et land til et andet kan få BNP til at hoppe, som det irske BNP gjorde i 2015. Store hop i BNP rammer ikke bruttonationalindkomsten (BNI) i samme omfang, hvis ejeren forbliver udenlandsk. For i BNI-opgørelsen bliver nettoafkastet af immateriel kapital overført som faktoraflønning til ejerens hjemland., Hent som pdf, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Kolofon, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 13. august 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31374-dansk-bnp-paavirkes-af-produktion-i-udlandet

Analyse

Analyser: Hvor bliver folk 100 år?

Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. , Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark., Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. , Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år., Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammen-lignet med danskere, der boede andre steder., Hent som pdf, Hvor bliver folk 100 år?, Kolofon, Hvor bliver folk 100 år?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 5. september 2018 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2018 kl. 10:17, Nr. 2018:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31380-hvor-bliver-folk-100-aar

Analyse

Analyser: Svineproduktion under forandring

Dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet siden 2004., Analysen tegner et billede af dansk svineproduktion og beskriver de seneste udviklingstendenser med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik., Analysens hovedkonklusioner:, Strukturudviklingen i dansk svineproduktion går mod færre, men større bedrifter og mod øget specialisering. Kun 16 pct. af de konventionelle svinebedrifter har en produktion med både søer, smågrise og slagtesvin, mens andelen af bedrifter, der er specialiseret i enten smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion, udgør 84 pct., Der er pr. 1. juli 2018 ca. 12,9 mio. svin i Danmark og ca. 1,1 pct. af dem er økologiske. Der er særligt mange svin i det jyske, og tætheden er højest i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm. Bestanden i Danmark udgør ca. 8 pct. af den samlede bestand i EU., Fra 2008 til 2015 er antallet af slagtninger faldet med ca. 2,5 mio. Antallet af slagtninger i Danmark toppede i 2004 med 23 mio., og er siden faldet til 17,5 mio. slagtninger i 2017., Eksporten af levende svin – især smågrise - er i kraftig vækst. I 2017 blev der eksporteret 14,2 mio. smågrise mod 4,9 mio. smågrise i 2007. Smågrisene eksporteres primært til Tyskland og Polen., Den samlede eksportværdi af levende svin og svinekød udgjorde i 2017 26,2 mia. kr., hvilket svarer til 3,9 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2017. De største eksportmarkeder for svinekød er Tyskland, Japan og Storbritannien, som samlet modtager ca. halvdelen af den danske svinekødseksport., Beskæftigelsen på slagterierne er over en årrække faldet mere end antallet af slagtninger, hvilket både kan afspejle en stigning i arbejdsproduktiviteten på slagterierne og en ændring i slutprodukterne., Hent som pdf, Svineproduktion under forandring, Kolofon, Svineproduktion under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 12. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47 , Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31389-svineproduktion-under-forandring

Analyse

Analyser: Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst., I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. , , Analysens hovedkonklusioner:, Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet., Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr., Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet., Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., , Analysen er oversat til engelsk, læs den , her., , Hent som pdf, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Kolofon, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/31402-industrikoncernernes-globale-organisering-har-betydning-for-opgoerelsen-af-dansk-produktion-og-indkomst

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation