Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2041 - 2050 af 2368

      Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset

      Danskernes indkomster er vokset støt siden 1994. Men de største indkomster er vokset dobbelt så meget som de mindste, og dermed er uligheden mellem danskernes indtægter øget. De højeste indkomster finder man hos familierne i Søllerød og Hørsholm, de laveste hos familierne på Langeland og i København., 31. august 2006 kl. 0:00 ,  , Mange fik mere, men de velhavende fik endnu mere. Sådan kan man sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004, som den er beskrevet i bogen. Indkomster 2004 der netop er sendt på gaden af Danmarks Statistik., For at få det bedste billede af forskellene i velstand, har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså to pct. om året. , Stigningen er imidlertid ikke jævnt fordelt. Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne i den anden ende af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct. , Generelt gælder det, at jo mere, man tjener i forvejen, jo større er stigningen i ens indkomst også. , Ny metode giver bedre billede, Det er første gang, Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige. , - Den regnemetode, vi har brugt, giver et mere beskrivende billede af udviklingen i velstand end vi har kunnet vise tidligere, siger cand. polit. Birgitte Brøndum, som har stået for udarbejdelsen af bogen. , - Metoden tager fx højde for den omfordeling, der sker via skattesystemet, hvor dem, der tjener meget, også betaler mere i skat. Den tager også højde for, at en 17-årig, der bor hjemme hos velhavende forældre, har en højere velfærd end en 17-årig, der bor hos mindre velhavende forældre, selv om de to tjener det samme på deres fritidsjob, siger hun. , Flere tjener en million, Antallet af personer, der tjener mere end en million om året, er vokset. I 1994 var der 12.100 million-indkomster, i 2004 var tallet vokset til 31.800. I mellemtiden er priserne dog steget, og i 2004 skulle man have 1.239.000 kroner for at kunne købe det samme som man kunne med én million kroner i 1994. Så mange penge tjente 18.529 danskere i 2004. Målt på denne måde er der altså blevet en halv gang flere "million"-indkomster i løbet af de ti år. , I den allerøverste ende af skalaen var der 983 personer med en indkomst på 5 millioner eller mere. , Tager man de faggrupper, der omfatter mere end 1.000 personer, ligger bankbestyrerne i top med en gennemsnitlig årsindkomst på 1,5 mio. kr., efterfulgt af virksomhedsledere med i snit 980.000 kr. om året. Piloter og ejendomsmæglere har gennemsnitsindkomster på 757.000 kr. og 700.000 kr. om året. , I bunden af lønskalaen finder man fx 4.600 bude og dragere med 130.000 kr. om året og 11.000 kontoransatte, beskæftiget med kartoteksarbejde og lignende, med en indkomst op 149.000 kr. årligt. , De store grupper i den nedre ende udgøres af 43.000 transport- og lagerarbejdere med en årsindkomst på 170.000 kr., 99.000 butiksansatte med en årsløn på 183.000, samt 87.000 rengørings- og køkkenhjælpere med en gennemsnitlig årsløn på 187.000 kr. , Kvinderne henter kun langsomt ind på mændene, Kvinders realindkomst er steget mere end mændenes, men de tjener stadig mindst. I 1994 var kvinders indkomst på 70 pct. af mænds, i 2004 var den steget til 74 pct. Noget af lønforskellen kan dog forklares med, at kvinder oftere arbejder på nedsat tid, hvilket regnemetoderne ikke kan tage højde for. , Gennemsnitlig erhvervsindkomst, mænd og kvinder. 2004, Hvis man måler på alle faggrupper, hvor der er mindst 100 mænd og 100 kvinder repræsenteret, finder man kun ét område, hvor kvindernes gennemsnitlige indkomst ikke er lavere end mændenes, nemlig kordegne og missionærer. , Størst lønforskel kønnene imellem findes i vekselererfaget, hvor en mandlig vekselerer har 285.600 kr. mere i årsindkomst end en kvindelig. , Selv om kvindernes disponible indkomster er lavere end mændenes, har de ikke nødvendigvis lavere velfærd. Populært sagt gifter de sig til velfærd ved at have en partner, som typisk er lidt ældre og tjener lidt flere penge. Når man indregner familieforhold, har kvinder i alderen 35-54 år faktisk en lidt højere velfærd end jævnaldrende mænd. , Husejere fik mere end lejere, Danmarks Statistik har også regnet på, hvordan stigningerne i indkomst fordeler sig mellem folk, der bor i egen bolig og folk, der bor til leje. Her er det husejerne, der trækker det lange strå. Deres realindkomst steg næsten fire gange så meget som lejernes i perioden. Billedet er nogenlunde det samme både med og uden indregning af renteudgifter og lejeværdi af egen bolig. , Boligforholdene deler befolkningen i to næsten lige store grupper. 45 pct. af danskerne bor i egen bolig, mens 55 pct. bor til leje. , Gennemsnitlig disponibel indkomst i kommuner. 2004 ,  ,  , Kigger man på geografien, er det i velhaverkommunerne rundt om København, folk har flest penge at rutte med, når skatten er betalt. Familierne i Søllerød kommune topper med i gennemsnit 380.000 kr. til rådighed efter skat, efterfulgt af Hørsholm kommune, hvor en familie i snit havde 350.000 kr. I bund ligger Tranekær kommune på Langeland samt Københavns kommune med henholdsvis 184.000 kr. og 185.000 kr. til rådighed. , >Indvandrere i bund, Jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Det er billedet for størstedelen af befolkningen, men for indvandrere ser det mere broget ud. Generelt tjener indvandrere mindre end personer af dansk oprindelse. Og jo højere uddannelse, indvandrerne har, jo større bliver deres efterslæb i indkomst i forhold til personer af dansk oprindelse med samme uddannelsesniveau. , Mænds årsindkomst og uddannelse. 2004, Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har en lang videregående uddannelse, har således en gennemsnitlig årsindkomst på 271.000 kr. Det er kun halvdelen af, hvad en person af dansk oprindelse med lang videregående uddannelse har. Det er også mindre end indkomsten for alle andre grupper af personer med dansk oprindelse, bortset fra dem, som kun har afsluttet grundskolen eller gymnasiet. , Nyt design til gammel bog, Indkomster 2004 er i år lavet en del om i forhold til tidligere år. Før bestod den mest af side efter side med lange kolonner af tal. I år er der luget godt ud i tallene. Til gengæld er der flere forklarende og tematiserende tekster, og der er især gjort mere ud af at belyse danskerne indkomster ud fra mange forskellige vinkler. Ikke blot alder og uddannelse, men også fx herkomst, køn, bil-ejerskab og boligforhold. , - Vi håber, at vi har fået gjort bogen mere bruger- og læservenlig, så den fx også kan bruges til undervisning, siger Birgitte Brøndum., Indkomster 2004 er på 130 sider. Den koster 183 kr. og kan købes hos , Danmarks Statistiks Internetboghandel., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 31. august 2006.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-31-Uligheden-mellem-indkomsterne-er-vokset

      Bag tallene

      Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

      Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 ,  , og Marie Schultz,  , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private.,  , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. ,   - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.,  - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen.,  , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år,  , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt.,  , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd.,  , Her arbejder de unge kvinder:,  , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.,  , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale.,  , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten   , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. ,  ,  , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

      Bag tallene

      En beretning om livet i Danmark set gennem tabellerne i Statistisk Årbog.

      Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., 1. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., Kan man lære at holde af noget så kedeligt? Det kan man faktisk godt, men først skal man lige rette lidt op på sin forestilling om Statistisk Årbog som en tørvetriller af den gamle skole. Hemmeligheden ligger i at lade være med at betragte Statistisk Årbog som en bog om tal, men som en bog om mennesker. De snorlige talkolonner har andet for øje end at friste matematiske hjerner til hovedregning. Statistisk Årbog beskæftiger sig med mennesker, de valg vi træffer, og de vilkår vi stiller hinanden. Derfor er den nye Statistiske Årbog ikke bare interessant, men også spændende læsning. Bag tallene myldrer historierne frem og fortæller om et samfund, som på en gang er forandret, men som samtidig ligner sig selv. Livet går nu engang med at spise, være sammen, arbejde, opleve og more sig, og det har ikke forandret sig synderligt, selv om næsten halvdelen af alle danske hjem nu har bredbåndsforbindelse til internettet. , Statistisk Årbog er et traditionsrigt værk, som er udkommet siden 1896. Den har klaret skærene gennem verdenskrige og grundlovsændringer, så der skal mere end almindelig tumult til at slå årbogen ud af kurs. Kontinuitet er en af bogens styrker, og det har muliggjort, at man trods datarevisioner og tabeludskiftninger kan sammenligne tallene med tidligere år. Tager vi den nye den nyeste 2005-udgave af Statistisk Årbog, er der interessante paralleller at drage i forhold til flere ældre årbøger. Lad os tage et par eksempler:, Nutidens danskere er sene startere, Et særligt kendetegn ved nutidens danskere er, at vi er blevet, hvad man kan kalde "sene startere". Vi får børn senere, gifter os senere og afslutter vores uddannelse senere end nogen sinde før. Siden 1970 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder steget fra 23,7 til 28,7 år, altså med fem år. Ligeledes er gennemsnitsalderen ved første ægteskabsindgåelse steget med næsten otte år for både kvinder og mænd. Bruden i dag er 30,5 år og brudgommen 32,9 år, når de nærmer sig alteret. Endvidere er danske unge indehavere af den europæiske aldersrekord i at gennemføre lange videregående uddannelser. Det er nærliggende at forklare udviklingen med, at vi i et frisat og individualiseret samfund oplever et stort pres på individet for at træffe de rigtige valg, og at der heraf helt naturligt følger en længere periode med overvejelser, hvor de langtrækkende beslutninger modnes. En mere simpel og statistisk set mere velunderbygget - forklaring er, at de seneste 30-40 år har budt på stort set ubrudt fremgang i velstanden og dermed den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Siden 1970 er det gennemsnitlige BNP per indbygger steget fra 157.000 til 251.000 kr. omregnet til nutidens priser, svarende til en fremgang på 60 pct. De sene danske startere har med andre ord råd til at vente og er ikke afhængig af en forsørger eller et afsluttet studium for at klare sig. , Vi kan også sammenligne tal endnu længere tilbage i historien til dengang, hvor kårene var trangere, samfundet strengere, og den enkeltes lod i langt højere grad afhang af den sociale opvækst. For eksempel har man fra årbogens begyndelse frem til i dag ført statistik over spædbarnsdødeligheden. I 1915  nøjedes man dog ikke blot med at registrere, hvor mange drenge- og pigebørn, der afgik ved døden. Man gjorde det også op på såkaldte ægtebørn og uægtebørn for at blotlægge den sociale ulighed, der lå i, at de uægtebørn havde en langt højere dødelighed end de ægte børn. I 1915 var det liv og død, om man blev født uden for ægteskab. Hele 16 pct. af de uægte børn døde i deres første leveår mod 8 pct. af de ægte. Det tal er heldigvis blevet nedbragt med tiden. I 2004 var det kun 0,4 pct. af spædbørnene (både de ægte og de uægte), som afgik ved døden inden deres ét års fødselsdag. , Pludselig død af drik , Kradse løjer er det også at læse om, hvordan folk på forskellige måder kom ulyksaligt af dage i starten af forrige århundrede. Med et sprogbrug, som overlader en hel del til fantasien, kan man i Statistisk Årbog fra 1907 læse om dødsfald ved ulyksalige hændelser, hvori indgår muligheder som kvæstelse i maskine og knusning og klemning. 131 blev det år kvæstet i maskine, heraf de 87 på fabrik, mens 27 kom galt af sted i landbrugsmaskiner. Også dødsårsager som brændevinssygdom, drankergalskab og pludselig død af drik bogføres med stor sans for detaljen. 146 omkom af brændevinssygdom, mens 18 døde ved pludselig død af drik. Ved selv samme læsning slår det én, hvor mange sygdomme, som vi i dag er foruden, men som dengang bragte folk i kritisk livsfare. Kolera, diarré og svindsot gjorde et solidt indhug i den voksne befolkning, lige som også syfilis og kighoste gjorde sit til at afkorte middellevetiden. I dag optræder disse sygdomme knapt i talkolonnerne, men nye er trådt til. I dag er den største trussel mod befolkningens helbred kræft og iskæmiske hjertesygdomme. Årbogens læsning er ikke for sarte sjæle. , Heldigvis er der også mere livsnære ting at begive sig af med. Tag nu et husholdningsregnskab for en gennemsnitlig arbejderfamilie med tre børn i 1922. Ud af et samlet årsforbrug på, hvad der i nutidens priser svarer til 110.000 kr., brugte familien 42.000 kr. på mad, svarende til 38 pct. af det samlede husholdningsregnskab. Fører vi eksemplet over på i dag, bruger en husstand med to voksne og børn 338.000 kr. på forbrug, heraf går de 43.000 til mad, svarende til en andel på 13 pct. Vi spiser altså for det samme, men har mange flere penge til forbrug og til at forsøde livet med underholdende indslag som eksempelvis rejser og teater. Mens arbejderfamilien fra 1922 årligt brugte 3 pct. af sit husholdningsregnskab på transport og rejser, bruger den almindelige lønmodtagerfamilie i dag 15 pct. Tilsvarende brugte arbejderfamilien, hvad der i nutidens priser svarer til 625 kr. på restaurantbesøg om året. I dag bruger en gennemsnitlig familie næsten 9.000 kr. om året på at spise ude. , Udviklingen til gunst for nutiden, Alt i alt er det svært at misunde generationerne før os, når man går tallene efter. Udviklingen har i høj grad været til gunst for nutiden. Ikke desto mindre er der også problemer, hvis man ridser lidt i tallene på vore dages samfund: Flere og flere jobs forsvinder i industrien, antallet af anmeldte voldsforbrydelser har aldrig været højere, og færre og færre unge ejer deres egen bolig. Der er også tal, der tyder på, at danskerne har lidt en form for velfærdsoverlast. Vi bruger flere penge end nogensinde på kiropraktorer, fysioterapeuter, medicin og lægebesøg, og alkoholforbruget er også stigende. Det er ikke altid nemt at være dansker, selvom vi er bedre stillet end nogen sinde.  , Historien om Statistisk Årbog er samtidig et eksempel på, hvordan historiens store hjul nogle gange fører samfundsudviklingen tilbage til udgangspunktet. Der er for eksempel slående ligheder mellem navnestatistikken i dag og for 100 år siden. Omkring år 1900 var det de korte pigenavne, der battede: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa og Stella. Det er det også i dag. Ifølge Statistisk Årbog 2005 er Emma nu igen det mest populære pigenavn og statistikken kan fortælle, at pigenavnene fra omkring år 1900 stormer op ad listen over de mest populære pigenavne. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne man tro, at navnevalg var en såre stabil affære højt hævet over modens flygtige strømme. , Så fra sin position som anonym iagttager på bogreolen registrerer Statistisk Årbog fremskridt og tilbageskridt i danskernes levevilkår og livsvalg. Hvad enten det er gået op eller ned, har Statistisk Årbog blot taget til efterretning og aldrig taget stilling. Det er en del af årbogens charme og hemmelighed. Den lader til at vide mere om os, end den røber.   , Statistisk Årbog er lyslevende historieskrivning for alle, som interesserer sig for deres tid og omverden. Det kræver ikke nogen videregående matematisk uddannelse at gå til tallene. Du kan se årbogen gratis på nettet på , www.dst.dk/aarbog, .   ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-01-Aarbog2005

      Bag tallene

      Justeret for prisudviklingen er enfamiliehuse 14 procent billigere end før finanskrisen

      Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er højere end nogensinde. Men justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på enfamiliehusene fortsat under niveauet inden finanskrisen, mens ejerlejlighedspriserne er højere end før finanskrisen., 13. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 13. juni 2019: , En nyere udgave af denne artikel, med tal til og med 1. kvt. 2019 er offentliggjort., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder er i dag højere end nogensinde. Siden boligpriserne sidst toppede for omkring ti år siden, er priserne på enfamiliehuse steget med under 1 pct. (fra 3. kvartal 2007 til 1. kvartal 2018), mens ejerlejlighederne er blevet ca. 20 pct. dyrere fra 3. kvartal 2006 til 1. kvartal 2018., Det viser Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I samme periode er de gennemsnitlige priser på andre varer dog også steget. Så korrigeret for den generelle udvikling i forbrugerpriser er det kun ejerlejlighederne, der er blevet dyrere – og kun ganske lidt. De reale salgspriser på ejerlejligheder var således blot 1 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006, hvis man justerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, . For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2018 relativt var 14 pct. billigere end i 3. kvartal 2007. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu er over rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på enfamiliehuse, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder vokset hurtigere end den generelle prisudvikling., I forhold til før finanskrisen er priserne på enfamiliehuse lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse fortsat lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland er prisen på enfamiliehuse 23 pct. lavere, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 11 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-14 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-18 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland er steget relativt mest siden finanskrisen, Siden priserne på ejerlejligheder sidst toppede, er de - justeret for hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig - vokset i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens de er faldet i de tre andre regioner. I Region Nordjylland, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 12 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da de sidst toppede i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden er stigningen noget mere beskeden med blot 1 pct. i forhold til 3. kvartal 2006., De reale priser på ejerlejligheder er relativt lavest i Region Sjælland, hvor de nu er 24 pct. lavere end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., ”Vi kan altså se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, - 14, 21, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, - 14, 35, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, - 23, 25, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 18, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, - 15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, - 11, 16, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 54, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 67, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, - 24, 28, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 8, 38, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, - 6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 12, 38, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset, i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, ., Kontakt:, Spørgsmål om boligprisindekset kan rettes til fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-13-justeret-for-prisudviklingen-er-enfamiliehuse-fortsat-billigere-end-foer-finanskrisen

      Bag tallene

      Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

      Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

      Bag tallene

      Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

      Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

      Bag tallene

      Forskningsservice gennem et kvart århundrede

      1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

      Bag tallene

      Danske børn kommer tidligst i institution

      I Danmark går 18 procent af alle børn under et år i daginstitution. Dermed er de danske poder de børn i Norden, der kommer tidligst i institution. Barselsregler er bare én af forklaringerne, mener professor., 19. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, En mor går med hastige skridt mod vuggestuen, hvor hun parkerer klapvognen og løfter sit barn op. Hun bærer barnet ind, for med sine bare ti måneder er det for lille til selv at kunne gå. , Situationer som denne er helt almindelig hverdag ved de danske daginstitutioner, og sådan har det været i mange år. Men retter man blikket mod vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, vil situationer som denne høre til de absolutte sjældenheder. Her er der nemlig stort set ingen børn under et år, der bliver passet i institution., I Danmark er det 18 procent af alle børn under et år, der er i daginstitution eller dagpleje uden for hjemmet, mens det er 4 procent i Norge, 1 procent i Finland og 0 procent i Sverige., Også for de etårige børn er der en markant forskel mellem Danmark og de andre nordiske lande. 86 procent af de danske etårige går i institution, mens det er 71 procent af de norske etårige, 49 procent af de svenske og bare 30 procent af de finske. , Denne nordiske sammenligning fremgår af , Nordisk Statistisk Årbog 2011, ., Barselsregler forklarer ikke alt, En helt oplagt forklaring på, hvorfor danske børn starter så tidligt i institution i forhold til de andre nordiske lande, kunne være forskelle i barselsreglerne., "Men barselsreglerne er kun en god forklaring i forhold til Sverige," understreger Jens Wamsler. Han er fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet og har et indgående kendskab til barselsreglerne., I Sverige er den betalte barselsperiode væsentlig længere end i Danmark, men i Norge ligger reglerne tæt på de danske, og i Finland er den betalte barselsorlov faktisk en smule kortere., Andel af 1-årige børn i daginstitution, Institutioner eller orlov - et spørgsmål om ideologi, Som professor ved Aalborg Universitet forsker Anette Borchorst blandt andet i ligestilling, barselsorlov og arbejdsmarkedet. Hun er ikke i tvivl om, at forklaringen også ligger andre steder end i reglerne. , "Jeg tror, den historiske udvikling i daginstitutionspolitiken og barselsorlovsreglerne har stor betydning, for den situation, vi ser i dag," siger hun., I Danmark startede udviklingen af daginstitutionerne, som vi kender dem i dag, for alvor i 1964, hvor alle Folketingets partier vedtog en reform, der udløste en storstilet udbygning af børneinstitutionerne., "Det skete med børnene i centrum. Det havde mindre med behovet for kvindelig arbejdskraft at gøre. Det handlede om pædagogik og børnenes udvikling. Man mente simpelthen det var godt for børnene," siger Anette Borchorst. , I Sverige havde man en anden type opfattelse., "Her siger normen, at du er en dårlig mor, hvis du kommer dit barn i institution, inden det er fyldt et år. Der er en meget stærk norm om, at børn under et år hører hjemme i familien," forklarer Anette Borchorst., For at imødekomme den holdning udbyggede man allerede i 1974 barselsorloven i Sverige i takt med, at kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet. Udvidelsen af orloven skete først senere i Danmark og i et mindre omfang., "Danmark har fra starten prioriteret institutionerne i stedet for den lange barsel, og det er ikke noget, man bare lige laver om på," vurderer Anette Borchorst., Finnere vælger hjemmet frem for institution, Finland er det land i Norden, hvor færrest små børn er i institution. Også her har der op gennem tiden været politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle udbygge institutionerne eller kvindernes mulighed for at gå hjemme. I første omgang valgte man i 1973 at give alle børn ret til en institutionsplads, men senere blev loven udbygget, så det også blev muligt at få et tilskud til selv at passe sine børn eller få nogen til det i ens private hjem. , Den sidste ordning vandt ind i starten af 90'erne, hvor der var høj arbejdsløshed. Men efterhånden som arbejdsløsheden igen blev mindre, fortsatte mange kvinder med at blive hjemme hos børnene. Det fortæller Anneli Anttonen, der er professor i social policy på Tampera Universitet i Finland., "Den generelle holdning har gradvist ændret sig, så det i dag er meget almindeligt, at folk mener, at børn under tre år skal passes hjemme af forældrene. En grund er, at man mener, det er godt for børnene, en anden er, at arbejdslivet er blevet så krævende, at alle pauser fra det er velkomne," fortæller hun., Anneli Anttonen mener ikke, at Finlands geografi med de store tyndt befolkede områder har direkte indflydelse på, at færre finske børn er i institution. Indirekte mener hun dog, det har betydet, at der har været nogle stærke politiske kræfter, som har arbejdet for muligheden for, at børnene kunne blive i hjemmet de første år., Færre finske kvinder vælger arbejdsmarkedet, I dag ligger de finske kvinders beskæftigelsesfrekvens således lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Kun 68 procent af de finske kvinder mellem 15 og 64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i arbejde. I Danmark er det 71 procent, i Sverige 72 procent og i Norge 74 procent., Et andet aspekt, som Anette Borchorst peger på, er, at finnerne har et mere traditionelt kvindesyn og mere traditionelle familiemodeller. De finske mænd er også dem, der holder mindst barsel i Norden. I 2010 tog finske mænd 7 procent af den samlede barselsorlov. De danske mænd ligger lidt højere med 8 procent, mens det i Norge er 15 procent og i Sverige hele 24 procent. Det fremgår ligeledes af , Nordisk Statistisk Årbog, ., Norge ligner Danmark mest, Det land, der ligger nærmest Danmark i forhold til tidlig pasning af de mindste, er Norge. Anette Borchorst mener endda, at ligheden er endnu større end det, tallene viser:, "Norge kom senere i gang med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet og med at udbygge institutionerne, men de seneste ti år er udbygningen af daginstitutionerne gået stærkt. Når andelen af de yngste, der er i institution, er noget lavere i Norge end i Danmark, skyldes det nok primært den kontantstøtteordning, Norge har, hvor man kan få penge for at få børnene passet i hjemmet.  Det er imidlertid ikke primært mødrene selv, der passer børnene," siger hun., Andel af børn i daginstitution fordelt på alder, årstal og lande, Hvilken løsning er mest hensigtsmæssig?, Stærke ideologier understøttet af lovgivning, forskelle i familiemønstre og udviklingen af velfærdsstaten er altså ifølge Anette Borchorst alle faktorer, som spiller ind på, hvor tidligt de nordiske børn starter i institution. Men hvilken af modellerne er så den mest hensigtsmæssige?, Det spørgsmål mener Anette Borchorst ikke har et entydigt svar. Det kommer nemlig an på gennem hvilken optik, man anskuer det., Ud fra et børnesynspunkt påpeger hun, at der er analyser, som viser, at det er godt for børnene at komme i institutioner. Det styrker deres sproglige udvikling og kan være med til at bryde den sociale arv., "Men man kan spørge sig selv, om det også gælder for børn under et år, og det er jeg ikke længere sikker på. Jeg har altid været fortaler for institutionerne, men gennem de seneste årtier er kvaliteten blevet væsentlig ringere," siger hun., En anden optik er den samfundsøkonomiske., "Vi står overfor et samfund med flere ældre og færre til at arbejde, og set i den optik er det godt for samfundet, at kvinderne kommer tidligt tilbage til arbejdsmarkedet," siger hun., En tredje vinkel handler om ligestilling. Her kan der ifølge Anette Borchorst være det problem, at vi i Danmark og Finland kun har øremærket ganske få uger af barselsorloven til fædrene, som holdes sammen med moren. Derfor bliver det ofte kvinderne, der tager langt det meste af orloven, hvilket kan give en skævvridning - blandt andet i forhold til opsparing af pension., Om den ene model er bedre end den anden, kan professoren ikke afgøre. Men hun har ikke længere lige så stor tiltro til den danske, som hun har haft. , "Børnevinklen er blevet markant nedtonet, og i dag lægges der først og fremmest vægt på, at kvinderne skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et frit valg, men et pres," mener hun. ,  ,  , Fakta:, Køb eller download gratis , Nordisk Statistisk Årbog 2011, Eurostat, er kilde til tal om beskæftigelsesfrekvensen.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-11-21-daginstitutioner

      Bag tallene

      Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

      Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

      Bag tallene

      Faldende forbrug - nye værdier eller usikkerhed?

      Det er et faktum, at privatforbruget er faldende - men hvorfor? Usikkerhed og nødvendighed, mener landets økonomer, mens en trendforsker ser det med helt andre øjne: Forbrug er blevet antistatus., 26. september 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Tallene er ikke til at tage fejl af - forbrugerne holder på pengene og det i en sådan grad, at det giver politikere og økonomer panderynker. De mener nemlig, at forbrugernes manglende vilje til at bruge penge gør det svært for dansk økonomi at komme ud af krisen., Seneste opgørelse af nationalregnskabet viste således, at på trods af at bruttonationalproduktet var steget i andet kvartal i forhold til første kvartal, så var der stadig tale om en nedgang i privatforbruget på 0,3 pct. Det kom oven på et fald på 0,9 pct. i første kvartal., Særligt sløjt ser det ud for detailhandlen, hvor der de seneste tre måneder har været fald. I årets første syv måneder lå detailsalget samlet set 1,4 pct. lavere end i den samme periode i 2010., Nye værdier erstatter forbrug, Fra økonomernes side er der bred enighed om, at nedgangen i privatforbruget skyldes en usikkerhed i befolkningen, som gør, at folk vælger at spare op i stedet for at forbruge. Politikerne står derfor i kø for på hver deres måde at forsøge at skabe nogle rammer, som giver forbrugerne den tryghed, de mener, der skal til, før at de igen tør hive pungen op af lommen., Men de mange tiltag vil ikke hjælpe noget på den lange bane, mener trendforsker Kirsten Poulsen fra Firstmove. Hun analyserer de tre procent af befolkningen, der udgør de såkaldte firstmovere - altså dem der sætter de værdier, som al erfaring viser, at den brede befolkning med tiden adopterer - og blandt den gruppe var der, allerede inden krisen satte ind, ved at ske et skred fra forbrug til antiforbrug. , "Det jordskred i værdierne er nu for alvor slået igennem hos firstmoverne, og det har affødt et direkte opgør med forbruget og forbrugssamfundet. Der kommer ikke gang i forbruget inden for de kommende år, for de her tendenser og nye værdier er i gang med at trænge ned gennem samfundet til masserne," siger hun og uddyber:, "Nøjsomhed, viden, ansvarlighed og solidaritet er de værdier, som nu er på dagsordnen, og de svinger ikke særligt godt sammen med forbrug, belastning af miljøet, affald og så videre.",  ,  , Grafen viser realvæksten i privatforbruget i procent i forhold til det foregående kvartal.,  , Holdningsændring eller usikkerhed?, Privatøkonom i Danske Bank Las Olsen vil ikke afvise, at en holdningsændring er medvirkende til, at det er så svært at få gang i danskernes privatforbrug., "Det kan sagtens være rigtigt, at der er de holdningsændringer, for forbruget er lavt i forhold til indkomsten. En del af faldet ligger også hos en del af befolkningen, som ikke har nogen grund til at bekymre sig om økonomien. De reducerer måske deres forbrug i takt med, at andre også gør det. Når naboen holder op med at købe ny bil, så ser de måske heller ikke lige så megen grund til at gå ud og gøre det," siger han., Men han mener dog stadig, at den overordnede forklaring på det lave forbrug er direkte følger af krisen. , "Når man måler på forbrugertilliden, er den tilsvarende lav, og den siger jo noget om ens forventninger til ens egen og til landets økonomi. Hvis det bare var et spørgsmål om fravalg, ville der være mere optimisme," siger Las Olsen., Også professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Nina Smith anerkender, at trenden er der, men hun er skeptisk over for, hvor bred en tendens, der er tale om, og hvor tungt den vægter., "Det er muligt, at den giver udslag i forbruget, men så tror jeg bare, at det bliver nogle andre ting, vi forbruger. Jeg tror ikke, at de unge pludselig bliver mere sparsommelige af den grund. Måske får de et andet og mere bæredygtigt forbrug, men det er stadig forbrug," siger hun., Boligmarkedet som tungtvejende faktor, Både professoren og privatøkonomen medgiver, at de tiltag, der hidtil har været for at sætte gang i privatøkonomien, ikke har haft den store effekt, men her peger de blandt andet på det trængte bolig- og aktiemarked som en afgørende faktor frem for vilje., "En af de ting, der er vigtige i forhold til folks forbrug, er deres formuer. Folk har mistet meget på boligmarkedet og aktiemarkedet, og det påvirker deres formuer og dermed den brede frygt for, hvad der sker. Derfor holder folk på pengene," mener Nina Smith, som bakkes op af Las Olsen vurdering:, "Boligmarkedet er afgørende for, hvor rige vi føler os. Hvis vores hus falder en halv million i pris, så føler vi, at vi har færre penge, også selv om det reelt ikke betyder meget for vores økonomi. Samtidigt er det i øjeblikket svært at sælge boliger, og det skaber en stor usikkerhed. For hvad nu hvis jeg rammes af arbejdsløshed og skal sælge huset, men ikke kan komme af med det? Så kan jeg havne i en økonomisk klemme, og derfor vælger jeg at spare op for en sikkerheds skyld," forklarer han., Kirsten Poulsen mener da heller ikke, at forklaringen er sort hvid., "Selvfølgelig er det nuanceret. Der er segmenter, der er mere økonomisk pressede end andre, men man holder også igen med forbruget, fordi det er blevet antistatus at forbruge for voldsomt. Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken, når jeg siger, at firstmoverne ikke gør det af nød, men udelukkende fordi de har lyst til det, og den lyst er også i gang med at blive udtalt hos den brede befolkning," siger hun., Trendforsker: Højere forbrug kræver ændrede værdier, Firstmove's målinger på den trendsættende del af befolkningen viser, at en værdibølge typisk varer omkring otte til ti år, inden en modreaktion vinder ind. Kirsten Poulsens forventning er derfor, at man omkring år 2015/16 vil kunne måle et modtræk hos firstmoverne, og at det for alvor kommer til at slå igennem i befolkningen omkring 2020. Og først når værdierne igen skifter, kan vi forvente, at der kommer mere gang i forbruget., "Så vi skal nok komme til at se forbrug igen, men det bliver et helt andet og mere skånsomt forbrug, som tager hensyn til CO2 og så videre. Vi vender ikke bare tilbage til tidligere værdier, men passer dem ind i den nye tidsramme," siger trendforskeren., Den internationale økonomi er en vigtig faktor, Hvor lang tid der går, inden forbruget er tilbage på samme niveau som inden krisen, vil Nina Smith ikke spå om, men også hun er overbevist om, at det ikke ligger lige om hjørnet., "Jeg tror, forbrugskvoten kommer tilbage til det tidligere niveau på et tidspunkt, men da vi ikke ved, hvor længe krisen varer, og om vi står overfor en nedsmeltning af hele den internationale økonomi, så ved jeg heller ikke, hvornår forbruget stiger igen. Hele den internationale økonomi er så bekymrende, at forbrugernes tillid ikke kommer tilbage lige med det første," siger Nina Smith., Og netop fordi hun ser den internationale økonomi som en afgørende medspiller, tror Nina Smith heller ikke på, at de danske politikere alene kan vende udviklingen og skubbe forbruget i gang., "Lige nu handler det bare om at styre uden om de værste ulykker og så lave en troværdig plan for den danske økonomi - det er ren krisestyring," konkluderer hun., Set fra Las Olsens stol er udsigten til en stigning i forbruget heller ikke lige inden for rækkevide., "Det her er en sejlivet forbrugskrise, og vi skal indstille os på en forholdsvis lang periode, hvor husholdningerne polstrer sig. Der er ikke så meget andet at gøre end at vente på, at husholdningerne synes, at deres opsparinger er så store, at de igen er parate til at bruge af dem," lyder økonomens forudsigelse.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-09-26-privatforbrug

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation