Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 1871 - 1880 af 2368

    Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

    Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-09-16-stigende-energipriser

    Bag tallene

    Ældre er mere tilfredse med livet end gennemsnittet af befolkningen

    Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse., 29. september 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ældre på 65 år og derover er mest tilfredse med deres liv, viser Danmarks Statistiks , livkvalitetsundersøgelse, . På en skala fra 0 til 10 vurderer den ældre del af befolkningen deres tilfredshed med livet til 8,0. Det er højere end gennemsnittet af hele befolkningen, som vurderer deres tilfredshed med livet til 7,5 på en skala fra 0 til 10., Til gengæld er de ældre mindst positive i forhold deres livssituation om fem år. Hvor gennemsnittet af hele befolkningen vurderer deres tilfredshed om fem år til 8,0, vurderer de ældre deres tilfredshed med livet om fem år til 7,6. De ældre er samtidig den eneste aldersgruppe, som vurderer deres fremtidige tilfredshed med livet ringere end tilfredsheden her og nu. , Raske ældre har højere livskvalitet , Den høje tilfredshed med livet her og nu er dog ikke gennemgående for alle grupper af ældre., Sunde og raske ældre tilkendegiver, at de er mere tilfredse med livet her og nu, end personer, der døjer med helbredsproblemer., Ældre, der ikke modtager nogen form for hjælp, vurderer deres livskvalitet til 8,2 på en skala fra 0 til 10, mens personer, der modtager personlig pleje (6,7), praktisk hjælp (6,3) eller begge dele (6,8) vurderer deres livskvalitet lavere. , Det er især mændene, der er mindre tilfredse med livet, når helbredet svigter. I de tre kategorier angiver de i gennemsnit deres tilfredshed med livet mellem 0,6 og 1,0 point lavere end kvinderne., Kone og børn giver livskvalitet, Statistikken viser, at ældres oplevelse af tilfredshed med livet også er påvirket af, om man lever i parforhold eller bor alene. Det ser dog ud til, at mændene er påvirket mest af, om de har en ægtefælle eller samboende, mens forskellen i livskvalitet for gifte og ugifte kvinder er minimal. Gifte mænds livskvalitet er 8,2, mens ugifte mænd vurderer deres livskvalitet til 7,7. For kvinderne er tallene henholdsvis 8,1 og 8,0., Også børn spiller en rolle for de ældres tilfredshed med livet. Ældre, der har et eller flere børn, angiver i gennemsnit en højere tilfredshed med livet (8,1), end de ældre, der ikke har fået børn (7,8). , Ensomhed, Følelsen af ensomhed blandt de ældre er mest udbredt blandt enlige ældre i forhold til ældre, der bor sammen med en ægtefælle eller samboende., Kun 2 pct. af de ældre, der er gift, føler daglig ensomhed, mens 9 pct. af de ugifte oplever ensomhed dagligt. Omvendt føler 48 pct. af de ældre, der er gift, sig aldrig ensomme, mens de gælder for kun 34 pct. af de ugifte personer over 65 år.  , Børn spiller også en rolle for ensomhedsfølelsen. Andelen af ældre, der aldrig føler sig ensomme, er på 45 pct., når personerne har børn, mens andelen kun er 39 pct. for personer, der ikke har børn. Ligeledes kan man konstatere, at andelen af ældre, der oplever ensomhed hver dag, er på 4 pct. for personer, der har fået børn, mens den er 6 pct. for personer uden børn. , Ældre er også tilfredse i vores nabolande, I flere europæiske lande ser det også ud til, at de ældre borgere er , mere tilfredse end hele befolkningen i gennemsnit, .  Noget tyder på, at lande med en relativ høj økonomisk velstand, en udbygget velfærdsstat og stabile pensionsforhold, er lande, hvor den yngre del af ældrebefolkningen (65-74 år) generelt har en større tilfredshed med livet end resten af befolkningen. Det drejer sig ud over Danmark om fx Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og Schweiz. I resten af de europæiske lande ser det ud til, at den yngre ældrebefolkning faktisk oplever en ringere eller ikke større tilfredshed med livet end resten af landets befolkning., Om livskvalitetsundersøgelsen, Danmarks Statistik har i 2015-2016 undersøgt , danskernes livskvalitet, - dels gennem en stor, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og dels ved at sammenholde undersøgelsens resultater med registerdata om forskellige aspekter af livskvalitet, blandt andet indkomst, helbred, uddannelse, pårørende, og arbejde. Undersøgelsen tegner gennem i alt 38 indikatorer et billede af livskvaliteten i Danmark ved hjælp af både et subjektivt og et objektivt perspektiv, Undersøgelsen bygger på 42.500 besvarelser, hvoraf næsten 12.500 er udfyldt af ældre på 65 år og derover., Find flere tal om oplevet livskvalitet , eller , læs mere om indkomsts betydning for tilfredshed, . Bemærk, at aldersgrupperne i linkene er anderledes end i denne artikel., Spørgsmål rettes til chefkonsulent, Preben Etwil, på 3917 3272 eller , pet@dst.dk, Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv – for personer på 65 år og derover (vurdering 0-10),  , Mænd, Kvinder, Mænd og kvinder, Alle på 65 år og derover, 8,1, 7,9, 8,0, Ikke tildelt hjemmehjælp, 8,2, 8,2, 8,2, Både personlig pleje og praktisk hjælp, 6,1, 7,1, 6,8, Kun personlig pleje, 6,4, 7,0, 6,7, Kun praktisk hjælp, 6,9, 7,5, 7,3, Gift, 8,2, 8,1, 8,1, Ugift, 7,7, 8,0, 7,9, Børn, 8,1, 8,1 , 8,1, Ingen børn, 7,7, 7,9, 7,8,  , Ensomhed for personer på 65 år og derover – for gifte og ugifte, Gift, Ugift, I alt,  , pct., pct., pct. , Hver dag, 2, 9, 4, Mindst én gang om ugen, 8, 19, 11, Mindst én gang om måneden, 7, 11, 8, Sjældnere, 35, 27, 33, Aldrig, 48, 34, 44, I alt, 100, 100, 100

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-Aeldre-er-mere-tilfredse-med-livet-end-gennemsnittet

    Bag tallene

    Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

    Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

    Bag tallene

    Giver priserne på IKT-udstyr og service for lav målt produktivitetsvækst?

    Den danske produktivitetsvækst på ca. 1 pct. om året per arbejdstime siden årtusindskiftet er ikke prangende i historisk perspektiv, men heller ikke specielt dårlig i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Det gælder således for mange lande, at produktivitetsvæksten de seneste ti-år har været relativt lav, hvilket fik den amerikanske økonom og nobelpristager Robert Solow til at bemærke, at man ser computere alle vegne, undtagen i produktivitetsstatistikkerne. På den baggrund kan det ikke undre, at der har været en del fokus på, om den søvnige produktivitetsvækst kan afspejle et måleproblem. , 18. august 2017 kl. 12:45 , Af , Jørgen Elmeskov, Det meste af den diskussion har handlet om, hvorvidt vi måler inflationen korrekt. Det, vi kalder vækst, er jo det, som bliver tilbage, når vi trækker inflationsudviklingen ud af stigningen i værdien af produktionen – det er det statistikere kalder at deflatere værdiudviklingen for at få et mål for den rene mængdeudvikling.  Så hvis vi overvurderer inflationstakten, for eksempel fordi vi ikke tager højde for, at kvaliteten af informations- og kommunikationsudstyr (IKT udstyr) er steget meget over tid – så en krone computer nu om dage køber meget mere regnekraft end tidligere - kommer vi til at trække for meget fra og får for lave tal for den økonomiske vækst og dermed også produktivitetsvæksten., På den baggrund kan det måske have en vis interesse at se på, hvor Danmark ligger på målingen af prisudviklingen for nogle af de varer og tjenester, hvor ny teknologi spiller en stor rolle. OECD har samlet sådanne tal for en del lande. Billedet på tværs af lande er mildt sagt noget broget., Figur 1 Prisindeks for investeringer i computer-hardware og telekommunikationsudstyr, Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik., Hvis man ser på priserne for investeringer i IKT-udstyr, falder de målte danske priser nogenlunde på linje med prisudviklingen i en række engelsk-sprogede lande og Holland og Tyskland. Men en række kontinentaleuropæiske lande har i modsætning hertil estimeret, at prisudviklingen har været relativt stabil. Ser man på priserne for software og databaser er billedet forskudt opad, men er ellers det samme på tværs af lande. Priserne er målt som stabile i ”vores” gruppe af lande, mens de er steget i de kontinentaleuropæiske lande. Baggrunden for de observerede forskelle er ikke så klar. Det er dog nærliggende at tro, at der er forskel i den måde, landene ”renser” prisudviklingen for kvalitetsændringer, og at det spiller en rolle. I Danmark bliver IKT-udstyr altovervejende deflateret ved anvendelse af en række detaljerede varespecifikke import- og producentpris, som er tilstræbt at repræsentere den rene prisudvikling., Betyder det forhold, at Danmark ligger i den lave ende, når det gælder prisudvikling på hardware og software så, at vores målemetoder bidrager til en relativt høj vækst? Billedet er desværre mere kompliceret. Pointen er, at vi i modsætning til et land som Sverige ikke er nogen stor producent af IKT hardware, som derimod i høj grad er noget, vi importerer. Det betyder, at den lave prisudvikling giver en stor real-vækst på efterspørgselssiden, men også på importen, som vi trækker fra, når vi beregner den indenlandske værditilvækst. Så der er altså ingen automatik i, at et land opnår meget højere vækst og produktivitetsvækst, hvis den beregnede prisudvikling på IKT er lavere., Figur 2 Prisindeks for investeringer i computer software og databaser, Kilde: OECD National Accounts Statistics, OECD Productivity Database, February 2017. Danmarks Statistik., For Danmarks vedkommende er der altså to grunde til, at der næppe ligger et stort bonanza i den målte vækst og venter på os, hvis vi ændrer vores inflationsmål på en måde, der fanger en kvalitetsudvikling for hardware og software, som vi ikke fanger i dag. For det første har vi allerede en relativt lav målt prisudvikling på disse varer. Og for det andet producerer vi ikke så mange af disse varer, så selv om prisudviklingen blev endnu lavere, ville det ikke betyde så meget., Går vi over og ser på servicedelen af økonomien og prisudviklingen for forbrug af kommunikationstjenester (som omfatter fx telefoni, internetadgang, etc.) viser figur 3, at landegrupperne ser lidt anderledes ud. Men igen er Danmark i den gruppe, som estimerer et synligt fald i priserne. Så på dette punkt er der igen ikke så meget, der peger på, at vi undervurderer væksten i forhold til andre lande., Figur 3 Prisindeks for forbrug af kommunikationstjenester, Kilde: OECD Prices and and Purchasing Power Parities database, Australian Bureau of Statistics (ABS), U.S. Bureau of Economic, Betyder det ovenstående så, at der i Danmarks tilfælde ikke er noget at komme efter i forhold til, at målefejl underdriver væksten? Det er nok at gå for langt.  Godt nok peger de viste figurer ikke på priserne for ny teknologi som en rygende pistol, og godt nok konkluderede et nyligt OECD-papir (forfattet af Paul Schreyer og Nadim Ahmad), at det helt generelt ikke var oplagt at den digitale økonomi førte til en underrapportering i nominelt BNP. Men et nyligt diskussionspapir fra Federal Reserve Board (forfattet af David M. Byrne, John G. Fernald og Marshall B. Reinsdorf) argumenterede for, at priserne på IT udstyr og software måske i virkeligheden er faldet endnu mere end de amerikanske tal angiver (og de amerikanske officielle tal falder jo i forvejen lidt mere end de danske som anført i figur 1). Et andet nyligt papir (forfattet af nogle af de ledende vækstøkonomer Philippe Aghion, Antonin Bergaud, Timo Boppart, Peter J. Klenow og Huiyu Li) argumenterer for, at inflationsestimater på tværs af lande generelt er for høje, fordi de ikke i tilstrækkelig grad korrigerer for, at de varer og tjenester, som forsvinder fra markedet, typisk er af lavere kvalitet end de nye varer og tjenester, som hele tiden kommer til. Begge de sidste papirer anfører dog, at målefejlene næppe er blevet større over tid., Under alle omstændigheder vil diskussionen om målefejl nok vedblive at være med os. Økonomierne udvikler sig hele tiden, så selv om statistikerne får adresseret nogle af måleproblemerne, må det forventes, at nye udfordringer hele tiden opstår.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-08-18-giver-priserne-paa-ikt-udstyr-og-service-for-lav-maalt-produktivitetsvaekst

    Rigsstatistikerens klumme

    Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

    Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

    Bag tallene

    Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

    75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland., 4. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. januar 2020: , Tallene for arbejdspladser eksponeret for Brexit i de forskellige landsdele er justeret. De korrekte tal er markeret med rød., I alt 2.481 firmaer med en samlet beskæftigelse svarende til 337.600 , årsværk , (fuldtidsbeskæftigede) havde vareeksport til Storbritannien i 2017. For langt de fleste firmaer (76,7 pct.) udgjorde denne eksport under 10 pct. af firmaernes samlede eksport. Men for 75 firmaer blev over halvdelen af vareeksporten afsat til Storbritannien. Disse firmaer beskæftigede 12.000 årsværk i 2017., For 116 firmaer udgjorde vareeksporten til Storbritannien 25-49 pct. af deres samlede eksport. Disse firmaer beskæftigede 5.400 årsværk i 2017., ”Alt andet lige må det betyde, at disse firmaer med betydelig eksport til Storbritannien kan blive umiddelbart ramt af indførelsen af fremtidige handelsrestriktioner mellem EU og Storbritannien som en konsekvens af Brexit – med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen i disse firmaer” siger Peter Bøegh Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2017 var værdien af , den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien 50,5 mia. kr, . Heraf kan 47,3 mia. kr. linkes direkte til firmaer inden for de ikke-finansielle private byerhverv, som denne opgørelse dækker., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, .,  , Om opgørelsen, Opgørelsen opererer med begrebet firmaer. Firmaer kan være enten uafhængige virksomheder med eksport til Storbritannien eller virksomheder, som indgår i en koncern, hvor en eller flere virksomheder eksporterer til Storbritannien. Årsagen til anvendelsen af dette firma begrebet er, at virksomheder, som har f.eks. både produktions-, salgs- og forskningsfunktioner organiseret i en juridisk enhed, dermed sidestilles med firmaer, der har valgt at opsplitte og lægge deres funktioner i to eller flere juridiske enheder. Således repræsenterer de 75 firmaer, der eksporterer over halvdelen af deres eksport til Storbritannien, næsten 200 juridiske enheder (CVRnr)., Fremgangsmåden i denne analyse er, at oplysningerne fra statistikken om udenrigshandel med varer sammenkobles med Danmarks Statistiks Koncernregister på virksomhedsniveau (CVRnr). Der benyttes ydermere informationer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Til brug for udarbejdelsen af beskæftigelsens geografiske lokalisering, er arbejdsstederne for de overliggende juridiske enheder identificeret, da juridiske enheder kan have flere arbejdssteder, som ikke behøver at være lokaliseret samme sted. , Arbejdspladserne ligger primært i Jylland, Firmaer med 25 pct. eller mere af deres vareeksport til Storbritannien havde en samlet beskæftigelse svarende til 17.400 årsværk. Tre fjerdedele (7, 5,  pct.) af disse var lokaliseret på arbejdssteder i Jylland, mens halvdelen (, 48,  pct.) lå i Vest- og Nordjylland. Vestjylland var med , 5.1, 00 arbejdspladser, den landsdel, hvor der var flest arbejdspladser med en relativ stor vareeksport til Storbritannien., Årsværk i firmaer med mindst 25 pct. af vareeksporten til Storbritannien. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, . Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering., Vareeksport, I denne artikel ser vi kun på firmaer med vareeksport til Storbritannien. Det skal understreges, at opgørelsen kun måler den direkte vareeksport til Storbritannien og således ikke medtager virksomheder, der er underleverandører til eksporterende virksomheder, bortset fra, hvis de indgår i samme koncern, se faktaboks ovenfor. Vareeksport til Storbritannien fra danske lokaliserede virksomheders datterselskaber i udlandet er ikke medtaget.  Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor også vil være i en mulig sårbar situation over for ændringer i samhandelsbetingelserne med Storbritannien. , Denne artikel fokuserer udelukkende på vareeksporten og medtager således ikke eksport med tjenester Det skal understreges, at , eksporten af tjenester til Storbritannien, udgjorde 44,3 mia. kr. i 2017. , Læs mere om den seneste udvikling i , vareeksporten til Storbritannien i Nyt fra Danmarks Statistik, ., Størstedelen af eksporten ligger i få store firmaer, Vareeksporten til Storbritannien fra de 191 firmaer, hvor mindst en fjerdedel af vareeksporten gik til Storbritannien, udgjorde 21,1 mia. kr. i 2017. Langt størstedelen (83 pct.) af denne eksport kom imidlertid fra de blot otte store firmaer, som havde mere end 250 beskæftigede årsværk i 2017. Disse firmaer beskæftigede også to tredjedele (67 pct.) af de ansatte i firmaer med en over 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen, som kan kontaktes på hhv. 39 17 35 65 og  , KHS@dst.dk, eller 39 17 31 89 og , PBN@dst.dk, ., Mere om Danmark og Storbritannien, Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at , 45.000 jobs i Danmark er relateret til eksport til Storbritannien, . Opgørelsen i denne artikel adskiller sig ved at se på firmaernes direkte vareeksport og ikke en række afledte effekter. Du kan læse mere om , Danmarks og Storbritanniens forhold på Danmarks Statistiks temaside om Brexit, . Her kan du også finde links til andre organisationers analyser af konsekvenserne af Brexit.,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

    Bag tallene

    Talkrige er svært stof for journalister

    Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen., 29. november 2006 kl. 0:00 ,  , Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition., For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i., - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser., Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse., Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. , - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg., Strid vigtigere end sandhed, Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup., - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han., Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig., - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun., Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej.  , Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner., - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nå at sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen., For mange deadlines, Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. , - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg., Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. , - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han., Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække., - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun., For mange jobskift, Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser., - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. , Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelses-lederen affyrer denne bredside: , - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. ,  Denne artikel er offentliggjort 29. november 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-29-Journalister-har-svaert-ved-talkrige

    Bag tallene

    Rumænien er det billigste land i EU

    Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-30-billigste-eu-lande

    Bag tallene

    Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

    Forbrugerpriserne er steget dobbelt så meget som producent- og importpriserne i forhold til for små 70 år siden. De seneste femten år er udviklingen dog tilsyneladende vendt, så producent- og importpriserne i den periode er steget mere end forbrugerpriserne., 1. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. , Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, , mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i , Statistikbanken, . , Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag. , Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter., ”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris8, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003, Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct., ”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe. , År for år følges priserne ad, Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet., ”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris9, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Verdenskrig betyder prisstigninger, Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct., Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct., ”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk. , Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter. , Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset., Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning,  og , Forbrugerprisindekset, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-01-priserne-i-butikkerne-steget-mere-end-indkoebernes

    Bag tallene

    CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

    I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for  mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968,  , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange,  Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation