Søgeresultat

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

22. marts 2023, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020

26. marts 2025, Industrien producerede 53 mio. tons varer i 2020. Produktionen var baseret på et forbrug i industrien af 65 mio. tons materialer (produkter, affald og restprodukter). Forskellen mellem forbruget af materialer og den producerede mængde varer var således 12 mio. tons, som bestod af 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 3,5 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som luftemissioner samt 6,8 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp., Kilde, : www.statistikbanken.dk/msr1t, og , www.statistikbanken.dk/msr1a, Byggevarer, foder og fødevarer udgør hovedparten af industriens produktion, Industrien producerede 19 mio. tons råstoffer, cement, beton, mursten, glas og andre produkter til brug i bygge- og anlægsvirksomhed. Det svarer til mere end en tredjedel af industriens samlede vareproduktion. En anden tredjedel udgjorde produktionen af 18 mio. tons animalske og vegetabilske produkter, hvoraf op mod 7 mio. tons blev anvendt som dyrefoder., 7,5 mio. tons fossil energi, Produktionen af energivarer var 7,5 mio. tons, svarende til 14 procent af dansk industris samlede produktion. Der var tale om diesel, benzin og andre fossile energiprodukter fra olieraffinaderierne. Den øvrige danske industriproduktion bestod af 3 mio. tons metalprodukter, maskiner og udstyr, 2 mio. tons kemiske og farmaceutiske produkter og 4 mio. tons øvrige varer, herunder især trævarer, papir- og papvarer samt plast- og gummivarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, Mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot til genanvendelse, En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot fra industrien, som i stort omfang blev sendt til genanvendelse i udlandet.   I opgørelsen af affald og restprodukter fra industrien er også medtaget 350.000 tons træaffald fra træ- og møbelindustri, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi., Industrien anvendte lidt mere affald og restprodukter end den producerede, De 1,7 mio. tons affald og restprodukter fra industrien kan sammenholdes med at industrien anvendte 2 mio. tons affald og restprodukter i 2020. Det anvendte affald stammede bl.a. fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det gælder fx 660.000 tons brugt asfalt., Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer, Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter, fx ved fremstilling af fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 6,8 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer., Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2020,  , Produktion,  , Forbrug i produktionen,  , 1 000 tons, Pct.,  , 1 000 tons, Pct., I alt, 65, 332, 100,  , 65, 332, 100, Produkter i alt, 53, 078, 81,  , 63, 379, 97, Råstoffer mv., 3, 748, 6,  , 18, 065, 28, Keramiske materialer, cement, glas mv., 15, 598, 24,  , 2, 287, 3, Animalske og vegetabilske produkter , 17, 527, 27,  , 22, 986, 35, Tekstil og lædervarer, 149, 0,  , 83, 0, Træ og varer af træ mv. , 852, 1,  , 1, 658, 3, Papir- og papvarer, 775, 1,  , 1, 001, 2, Kemiske og farmaceutiske produkter, 1, 834, 3,  , 2, 839, 4, Plast- og gummiprodukter, 585, 1,  , 376, 1, Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil , 3, 309, 5,  , 3, 587, 5, Energivarer, 7, 473, 11,  , 9, 282, 14, Andre varer, 667, 1,  , 1, 103, 2, Fyldt emballage, 560, 1,  , 111, 0, Residualer i alt, 12, 056, 19,  , 1, 954, 3, Affald og restprodukter, 1, 742, 3,  , 1, 954, 3, Emissioner til luft, 3, 523, 5,  , -, -, Andre residualer (fordampning af vand mv.), 6, 791, 10,  , -, -, Ubestemt (balance), 198, 0,  , -, -, Anm. Emissioner til luft omfatter proces- og energirelaterede emissioner. De energirelaterede emissioner er opgjort ekskl. forbrændingsluft., Posten Ubestemt (balance) er af regnskabsmæssig karakter og indeholder elementer af usikkerhed og mangler forbundet med opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, og , www.statistikbanken.dk/msr3a, Detaljeret materialestrømsregnskab 2020, 26. marts 2025 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Alle udgivelser i serien: Detaljeret materialestrømsregnskab, Kontakt, Ole Gravgård Pedersen, , , tlf. 30 89 28 39, Kilder og metode, Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restma­terialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og data­grundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggø­relse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45171

Nyt

NYT: Mænds middellevetid runder for første gang 80 år

Befolkningens udvikling (år) 2025

12. februar 2026, Middellevetiden har for første gang rundet de 80 år for begge køn med 80,3 år for mænd og 83,9 år for kvinder. Det er en stigning på 0,4 år for mænd og 0,2 år for kvinder i forhold til opgørelsen sidste år. Over en 20-årig periode er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,6 år til 80,3 år. Kvindernes middellevetid er i samme periode steget med 3,7 år fra 80,2 år til 83,9 år. I opgørelsen for 20 år siden kunne kvinderne forvente at leve 4,6 år længere end mændene. Denne forskel er nu reduceret til 3,6 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Den samlede årlige fertilitet steg igen i 2025, Den samlede fertilitet var i 2025 1.506 pr. 1.000 kvinder, hvilket er en stigning i forhold til 2024, hvor den samlede fertilitet var 1.466. Fertiliteten steg mest for kvinder af dansk oprindelse, nemlig fra 1.516 i 2024 til 1.570 i 2025. Fordelt på aldersgrupper steg fertiliteten især blandt de 30-34-årige, nemlig fra 119,6 i 2024 til 125,0 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Ind- og udvandring på niveau med forgående år, I løbet af 2025 var der 102.031 indvandringer, en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2024. Antallet af udvandringer var 70.340, hvilket giver en nettoindvandring på 31.691 i 2025. Blandt udenlandske statsborgere stod de ukrainske statsborgere for de fleste indvandringer i 2025, nemlig 12.809 eller 13 pct. af alle indvandringer. Det var især unge ukrainske mænd i alderen 15-24 år, som indvandrede. De udgjorde 26 pct. af de indvandrede ukrainske statsborgere, mens ukrainske kvinder i samme aldersgruppe udgjorde 12 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, og , van2aar, Befolkningens bevægelser i 2025, I løbet af 2025 blev der født 59.443 børn, hvilket er 2.364 flere nyfødte end i 2024, svarende til en stigning på 4,1 pct. I 2025 døde 58.185 personer. Det var 1.114 flere end i 2024, eller en stigning på 2,0 pct. Den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde) havde i 2025 et fødselsoverskud på 1.258 personer. Dermed bidrog fødselsoverskuddet også til årets befolkningstilvækst, dog stod nettoindvandringen (indvandringer minus udvandringer) for langt den største andel af tilvæksten. I løbet af 2025 voksede den danske befolkning med 32.869 personer, så befolkningen pr. 1. januar 2026 bestod af 6.025.603 personer. Dette svarer til en befolkningstilvækst på 0,5 pct. i løbet af 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev107, Befolkningens udvikling (år) 2025, 12. februar 2026 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling (år), Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52702

Nyt

NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

Levevilkårsundersøgelsen 2025

12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52859

Nyt

NYT: Vores materialeforbrug er steget 10 pct. siden 2015

Materialestrømsregnskab 2024

15. april 2026, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 143 mio. ton i 2024, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. siden 2015. De materialetyper, der fylder mest, er biomasse og ikke-metalliske mineraler. Siden 2015 er forbruget af biomasse steget med 7 pct., og forbruget af ikke-metalliske mineraler er steget med 19 pct. Mængden af metalliske mineraler har udvist en volatil udvikling siden 2015 med nedgang de første år og en efterfølgende vækstperiode frem mod 2022. Fra 2015 til 2024 var der en stigning på 34 pct. Fossil energi er den eneste materialetype, der er faldet siden 2015 - en nedgang på 6 pct. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding af råstoffer, afgrøder, fangst mv. plus import fratrukket eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Ikke-metalliske mineraler udgør størstedelen af dansk ressourceindvinding, Den danske ressourceindvinding var 108 mio. ton i 2024. Ikke-metalliske mineraler udgjorde med 67,2 mio. ton den største andel af indvindingen. Ikke-metalliske mineraler består hovedsageligt af sand og grus. Danmark importerede 73,7 mio. ton materialer, mens eksporten udgjorde 38,1 mio. ton. Det betyder, at Danmark var nettoimportør af materialer opgjort i mængder i 2024. Fossil energi var med 29,2 mio. ton den mest importerede materialetype i 2024. Materialeforbruget af biomasse i Danmark udgjorde 42,8 mio. ton, baseret på en indenlandsk indvinding af 36,0 mio. ton samt en nettoimport (dvs. import minus eksport) på 6,8 mio. ton. Importen og eksportens vægt er opgjort, som den faktiske vægt ved grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Importens råstofækvivalent var højere end Danmarks ressourcefodaftryk, Ressourcefodaftrykket udgjorde 148 mio. ton i 2024. Ressourcefodaftrykket er et mål for det samlede materialeforbrug opgjort i råstofækvivalenter. Råstofækvivalent angiver den samlede mængde råstoffer, der globalt er anvendt til at producere de varer og tjenester, som vi importerer, eksporterer - og forbruger. Både importens og eksportens vægt er derfor højere opgjort i råstofækvivalenter end den faktiske vægt ved grænsen. Importens råstofækvivalent var højest (153 mio. ton) og bestod især af fossil energi (58 mio. ton), og ikke-metalliske mineraler (43 mio. ton). Eksportens råstofækvivalent udgjorde 112 mio. ton og var især sammensat af fossil energi (39 mio. ton), ikke-metalliske mineraler (30 mio. ton), og biomasse (28 mio. ton)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme1, Olieprodukter og metalvarer fyldte mest i importens råstofækvivalent i 2024, Importens råstofækvivalent var større end eksportens i 2024. De produktgrupper, som har den største vægt i importen, når den er opgjort inkl. råstoffer fra hele produktionen, er især koks og raffinerede jordolieprodukter med 29 mio. ton, metal og metalvarer med 25 mio. ton, råstofindvinding med 17 mio. ton samt fødevarer, drikkevarer og tobak med 13 mio. ton. På eksportsiden fyldte især transport og oplagring med 23 mio. ton, fødevarer, drikkevarer og tobak med 18 mio. ton samt kemikalier, farmaci, gummi og plast med 11 mio. ton., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme2, Materialestrømsregnskab 2024, 15. april 2026 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54160

Nyt

NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024

19. december 2025, Danmark havde de højeste forbrugerpriser i EU i 2024, hvor prisniveauet lå 41 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde højere forbrugerpriser og lå på hhv. 73 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 27 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2024 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 31 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. lå 40 og 36 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 24 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland, der lå 14 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 60, 48 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 6 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Luxembourg og Danmark dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2024 højest i Luxembourg og Danmark og lå på ca. 30 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 59 og 51 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 40 og 38 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2024*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Malta, 91, 113, 93, Euroområdet, 104, 103, 104,  , Slovenien, 90, 100, 88,  ,  ,  ,  ,  , Tjekkiet, 88, 88, 81, Danmark, 141, 119, 129,  , Portugal, 87, 102, 82, Irland, 137, 114, 118,  , Grækenland, 87, 106, 82, Luxembourg, 131, 124, 130,  , Slovakiet, 85, 84, 80, Finland, 122, 109, 120,  , Letland, 83, 105, 79, Belgien, 117, 105, 112,  , Litauen, 82, 102, 78, Sverige, 116, 106, 118,  , Kroatien , 77, 104, 71, Nederlandene, 115, 98, 117,  , Ungarn, 74, 95, 71, Østrig, 112, 109, 113,  , Polen, 72, 87, 72, Frankrig, 111, 109, 109,  , Rumænien, 64, 78, 60, Tyskland, 109, 103, 112,  , Bulgarien, 60, 90, 62, Estland, 100, 106, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 97, 101, 96,  , Schweiz, 173, 160, 159, Cypern, 92, 104, 90,  , Island, 162, 148, 151, Spanien, 91, 96, 90,  , Norge, 127, 132, 125, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51053

Nyt

NYT: Offentligt overskud på 9,3 mia. kr. i 1. kvt. 2026

Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2026

Offentlig saldo , 9,3 mia. kr., 1. kvt. 2026, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 871,8 mia. kr. , 1. kvt. 2026, 47,2 mia. kr., 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, 26. juni 2026, I første kvartal 2026 var der et overskud på de offentlige finanser på 9,3 mia. kr., hvilket er 7,7 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2025. De offentlige udgifter udgjorde 366,1 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 122,4 mia. kr. og aflønning af ansatte med 111,9 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 375,4 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomiske Udsigter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 47,2 mia. kr. i første kvartal 2026. Dermed udgjorde nettoformuen 871,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 9,3 mia. kr., omvurderinger af det offentliges ejerandele og andele i investeringsforeninger på 19,2 mia. kr. samt øvrige omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer i finansielle aktiver og passiver. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 64,5 mia. kr. i løbet af det sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Faldende ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med , 8,2, mia. kr. i første kvartal 2026 til 840,4 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 26, ,9, pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2026. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsageligt tilskrives , et fald i kommuner og regioners lån med kort løbetid. , ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2025 blevet opjusteret med 6,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2025 nu opgjort til 1,7 mia. kr. mod et underskud på 4,8 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter på 5,7 mia. kr. samt en opjustering af momsprovenuet på 0,5 mia. kr., Offentlig saldo , 9,3 mia. kr., 1. kvt. 2026, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 871,8 mia. kr. , 1. kvt. 2026, 47,2 mia. kr., 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2026, 26. juni 2026 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Clara Westphal Jensen, , , tlf. 40 11 91 88, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51751

Nyt

NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

Fondes aktiviteter 2024

17. november 2025, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr.  fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Fondes aktiviteter 2024, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53906

Nyt

NYT: Formuen i fast ejendom steg 6,4 pct. i 2025

Husholdningernes formue i fast ejendom 2025

12. maj 2026, Hver familie, som ejede fast ejendom, oplevede i gennemsnit en stigning i markedsværdien af deres faste ejendom på 6,4 pct., svarende til ca. 216.000 kr. i 2025. Dette svarer til en samlet stigning i husholdningernes formue i fast ejendom på ca. 312 mia. kr. Den procentuelle udvikling varierer på tværs af kommunerne med de største stigninger i hovedstadsområdet. Husholdningernes formue i fast ejendom udgjorde 5.202 mia. kr. ultimo 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, Familier i Region Hovedstaden oplevede den største stigning målt i kr., De bosiddende familier i Region Hovedstaden oplevede den største stigning i den gennemsnitlige markedsværdi af deres samlede faste ejendom målt i kr. med ca. 542.000 kr. pr. familie, hvor landsgennemsnittet lå på ca. 216.000 kr. Udviklingen i Region Hovedstaden svarer til en stigning i markedsværdien på 10,6 pct. Region Nordjylland oplevede den mindste stigning i den gennemsnitlige markedsværdi målt i kr. med ca. 52.800 kr. pr. familie, svarende til en stigning på 2,2 pct. , Ejerlejligheder steg mere end enfamiliehuse, I 2025 var ejerlejligheder den ejendomstype, som oplevede den største stigning i markedsværdien med en stigning på 13 pct. på landsplan og er dermed højere end stigningen i markedsværdien af enfamiliehuse, som lå på 6,5 pct. Region Hovedstaden oplevede den største procentuelle stigning af både enfamiliehuse og ejerlejligheder med en stigning på hhv. 10,3 pct. og 15,9 pct. Alle regioner oplevede en stigning i den gennemsnitlige markedsværdi af enfamiliehuse, hvorimod én ud af fem regioner oplevede et fald i markedsværdien af ejerlejligheder. I Region Nordjylland faldt markedsværdien med 0,1 pct. Markedsværdien af sommerhuse på landsplan steg med 2,7 pct. i 2025, hvor Region Hovedstaden og Region Nordjylland oplevede den største og laveste procentuelle stigning på hhv. 4,2 pct. og 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Husholdningernes formue i fast ejendom 2025, 12. maj 2026 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mathias Spindler Juhl Bundgaard, , , tlf. 21 45 37 78, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53908

Nyt

Publikation: Færdselsuheld 2009

Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der har været involveret i uheld.

https://www.dst.dk/pubomtale/15246

Publikation