Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 891 - 900 af 1436

    Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

    Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

    Pressemeddelelse

    Nyt partnerskab mellem Danmarks Statistik og folkeoplysningsalliancen i projektet om Algoritmer, Data og Demokrati (ADD-projektet)

    Danmarks Statistik bliver en del af folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet (Algoritmer, Data og Demokrati), som skal være med til at forme Danmarks fremtid som digitalt foregangsland. , 7. juli 2023 kl. 8:30 ,  , Hvordan vil fremtidens digitale samfund se ud, og hvordan kan vi sikre indsigt og demokratiske værdier i algoritmerne? Svaret på det spørgsmål skal Danmarks Statistik bidrage til som , ny partner i ADD-projektets folkeoplysningsalliance, . Målet er at kommunikere om fakta, udfordringer, muligheder og dilemmaer ved de nye teknologier. Samarbejdet i folkeoplysningsalliancen skal give indspark til kompetenceløft og digital dannelse til at navigere i en digitaliseret hverdag og dermed skabe verdens bedste digitale samfund., ”Faktabaseret viden er fundamentet for et velfungerende demokrati og samfund i algoritmernes tidsalder. I en tid med fake news, mange særinteresserer og sociale medier er det vigtigere end nogensinde at være ’digitalt klædt på’, så man kan skelne mellem fake og fakta,” siger Søren Schiønning Andersen, afdelingsdirektør i Danmarks Statistisk og fortsætter: , ”Danmarks Statistik har allerede flere nye idéer på tegnebrættet, der kan skabe værdi for det samlede projekt, bl.a. viden om digital inklusion af borgere. Vi glæder os til partnerskabet med ADD-projektet og muligheden for at være med til at understøtte Danmarks fremtid som digitalt foregangsland,” siger Søren Schiønning Andersen. , ADD-projektet løber over 10 år (2021-2031) og arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologiforståelse, digital dannelse og dialog. Velux og Villum fondene har finansieret forsknings- og formidlingsprojektet. Tænketanken Mandag Morgen er tovholder for oplysnings- og dialogindsatsen, og RUC står i spidsen for projektets forskningskonsortium, der dækker seks universiteter og flere end 30 forskere., Læs mere om ADD-projektet på: , https://algoritmer.org/, Hvis du vil vide mere om Danmarks Statistiks partnerskab med ADD-projektet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på mail ata@dst.dk eller telefon 3917 3144.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-07-07-nyt-partnerskab-mellem-dst-og-add-projektet

    Pressemeddelelse

    Forskningsservice relancerer hjemmeside med fokus på brugervenlighed

    Forskningsservice har relanceret sin hjemmeside med fokus på enkel navigation og bedre overblik over dataadgang. Den nye side bygger på brugernes feedback og gør det lettere at finde vej gennem hele processen - fra introduktion til mikrodata til bestilling og sikker hjemtagning af data., 23. april 2025 kl. 10:47 , Af , Ronaldas Aliubavicius, På baggrund af resultaterne fra en omfattende brugerundersøgelse i 2024 og feedback fra jer, vores brugere, har Forskningsservice arbejdet målrettet på at forbedre sin hjemmeside. Derfor er Danmarks Statistik glade for at kunne præsentere Forskningsservices opdaterede hjemmeside under ’Data til forskning’, som blev lanceret den 26. marts 2025., Formålet med relanceringen er at gøre det lettere for dig at finde de oplysninger, du har brug for, og at guide dig nemt gennem processen – fra introduktion til Danmarks Statistiks Mikrodataordninger til autorisation og bestilling af data., Ud over et design med fokus på enkel navigation og brugervenlighed, så du hurtigt kan få adgang til de data, du behøver, har Forskningsservice også udvidet sin regelformidling om hjemtag og datasikkerhed. Desuden er hjemmesiden nu oversat til engelsk til fordel for internationale brugere., Gå til Data til forskning - Danmarks Statistik, Click here to visit Data for research - Statistics Denmark

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/forskningsservice-relancerer-hjemmeside-med-fokus-paa-brugervenlighed

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation