Forside

Søgeresultat

Viser resultat 381 - 390 af 1436

NYT: Udgifter til sundhed stiger

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner, , 2014, 2015*, , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto, , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21159

Nyt

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: Beskeden stigning i forbrugsudgiften

Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014

Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014, Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. , To voksne under 60 år uden børn, , , husstande med mindst tre voksne, , , to voksne med børn, samt , enlige med børn, var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med , enlige over 60 år uden børn, fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften., Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser, En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til , andre varer og tjenester, på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for , husstande med mindst tre voksne, , da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med , enlige uden børn, fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr, ., Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift, Udgifter til , boligbenyttelse, , der steg med 1.100 kr., og , elektricitet og opvarmning, , der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på , boligbenyttelse, varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgi, ften i forhold til året før., Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak, I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik , enlige over 60 uden børn,, mens, hustande med mindst tre voksne, opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug. , Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik, Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen., Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra , forbrugsundersøgelsen 2011-2013, og , forbruger- og nettoprisindeks december 2014., Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre, Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i , forbrugsundersøgelsen, om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug. , I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for., Ændring i forbrugsudgiften som følge af prisændringer for forskellige husstandstyper. Fra 2013 til 2014, , Enlig, 2 voksne, Mindst, 3 voksne, Alle, , Under 60 år uden børn, , 60 år+ uden børn, Med børn, , Hovedperson, under 60 år , uden børn, Hovedperson 60 år+, uden børn, Med børn, , , , , kr. pr. husstand, Samlet forbrugsudgift i 2013, 202, 478, 195, 249, 271, 648, 366, 402, 353, 260, 435, 080, 493, 054, 313, 686, Ændringsudgift i alt , 922, 1, 742, 1, 016, 1, 045, 1, 980, 1, 655, 1, 358, 1, 423, Heraf udgifter til:, , , , , , , , , Fødevarer, -82, -52, -169, -157, -134, -187, -240, -129, Drikkevarer og tobak, -94, 4, -62, -190, -38, -216, -237, -112, Beklædning og fodtøj, 5, -43, 54, 69, -14, 208, 72, 48, Boligbenyttelse, 800, 986, 1, 072, 1, 114, 1, 428, 1, 370, 1, 402, 1, 135, Elektricitet, opvarmning, 317, 437, 492, 381, 419, 375, 402, 389, Boligudstyr, Husholdningstjenester o.l., -85, -65, -73, -147, -291, -191, -206, -149, Medicin og lægeudgifter, 87, 177, 61, 189, 265, 146, 187, 162, Køb af transportmidler, -65, -31, -58, -160, -174, -193, -337, -130, Anden transport og kommunikation, -163, -52, -258, -410, -307, -246, -583, -247, Fritidsudstyr, underholdning og rejser, -323, -32, -743, -468, -144, -531, -584, -338, Andre varer og tjenester, 524, 411, 700, 823, 969, 1, 119, 1, 483, 795, Samlet forbrugsudgift i 2014, 203, 400, 196, 991, 272, 664, 367, 447, 355, 240, 436, 735, 494, 412, 315, 109, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. januar 2015 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på tal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der er prisfremskrevet med , Forbrugerprisindeks, på detaljeret niveau. , Forbrugsundersøgelsen, bygger på stikprøveundersøgelser for tre fortløbende år omfattende over 2.500 private husstande De indsamlede data bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år i aktuel periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18979

Nyt

NYT: Mere vedmasse i skovene - især af løvtræ

Ressourceregnskab for skov 2018

Ressourceregnskab for skov 2018, De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ. Skovarealet er øget lidt gennem perioden, men væksten i vedmassen skyldes især, at der er blevet mere vedmasse pr. ha skov. I 2018 var der 212 m, 3, vedmasse pr. ha, det er 13 pct. mere end i 2008 (187 m, 3, pr. ha)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Mere vedmasse af løvtræ fordi der ikke fældes så meget, Vedmassen vokser, når træerne samlet set vokser mere end den mængde der fjernes gennem hugst, trædød og stormfald. Når mængden af vedmasse af løvtræ er vokset mere end nåletræet fra 2008 til 2018, så skyldes det at der fjernes væsentlig mindre løvtræs vedmasse gennem hugst mv. end der er tilvækst. Tilvæksten af nåletræ i 10-årsperioden har været højere end for løvtræ, men hugst og andre reduktioner af nåletræ har også været større. Derfor vokser beholdningen af nåletræ mindre. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Vedmassens beregnede markedsværdi er 16,6 mia. kr., Værdien af vedmassen er i 2018 beregnet til 16,6 mia. kr., hvilket svarer til 26.000 kr. pr. ha skov eller 122 kr. pr. m, 3, vedmasse. Vedmassens markedsværdi beregnes ud fra bl.a. priserne på tømmer og energitræ, typiske omkostninger ved skovning og antagelser om bl.a. fældetab. Til sammenligning er de seneste opgørelser af værdien for en anden naturressource, beholdningen af olie og naturgas, opgjort til 151 mia. kr. i 2016., Mange andre værdier end vedmasse i skovene, Skovene har værdi på mange måder. Vedmassens markedsmæssige værdi som kilde til tømmer, brænde og flis er kun en af dem. Værdien af skoven for biodiversitet, som kulstoflager og den rekreative værdi er andre vigtige værdier. Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en markedsmæssig værdisætning af vedmassen. , Skovarealet stabilt i de seneste år, Skovarealet har været stigende set over de sidste hundrede år i Danmark, men de seneste år har udviklingen været stagnerende. Skov har således de seneste fire år udgjort 14,9 pct. af det danske areal, når det opgøres som , indikator 15.1 for FN's mål for bæredygtig udvikling, . , Midtjylland har mest skov, men Sjælland har mest vedmasse pr. hektar, Blandt regionerne er det Midtjylland, der har mest skov, både opgjort som areal og vedmasse. Region Sjælland er den region, hvor der er mest vedmasse pr. ha skov (295 m, 3, pr. ha), mens Region Nordjylland har mindst (179 m, 3, pr. ha). Løvtræ har typisk mere vedmasse pr. ha i skoven end nåletræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, og , skovrg03, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2020 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37883

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

Børnefamilier 1. januar 2022

Børnefamilier 1. januar 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022, , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541, , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37837

Nyt

NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20660

Nyt

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19308

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i 2014

Firmaernes køb og salg året 2014

Firmaernes køb og salg året 2014, Firmaernes salg var 2,1 pct. større i 2014 end året før, hvilket er noget mere end sidste års stigning på 0,1 pct. Vurderet ud fra nationalregnskabet har priserne samlet set været nærmest uændret, så fremgangen i salget afspejler en stort set tilsvarende mængdemæssig fremgang. , Bygge og anlæg, havde størst fremgang med en stigning på 7,8 pct. efter et fald på 1,6 pct. året før. Salget er opgjort ekskl. energi og beregnes ud fra virksomhedernes momsindberetninger., Industriens salg steg i 2014, I branchen , industri, steg omsætningen 1,5 pct. i 2014 efter et fald på 1,4 pct. foregående år. , Omsætningen inden for , handel, steg med 0,5 pct. i 2014 efter at have været uændret i 2013. , Engroshandel, faldt 0,3 pct., mens detailhandel steg 0,6 pct. I branchen , handel med biler og motorcykler, steg omsætningen med 6,7 pct. i 2014 efter en stigning på 1,8 pct. i 2013., Inden for , hoteller og restauranter, steg omsætningen 5,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,0 pct. i 2013., Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde et fald i omsætningen på 3,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,4 pct. i 2013., En del af udviklingen i de enkelte brancher kan skyldes, at virksomheder har skiftet branche., Virksomhedernes samlede køb steg 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på 0,4 pct. i 2013., Firmaernes køb og salg, , , Køb og salg i alt, Ændring, , , 2012, 2013, 2014, 2012 til 2013, 2013 til 2014, , , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , , , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 2, 219, 3, 296, 2, 229, 3, 298, 2, 264, 3, 368, 0,4, 0,1, 1,6, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 87, 108, 92, 113, 88, 109, 6,7, 4,4, -5,2, -3,5, Industri, råstofindvinding og, , , , , , , , , , , forsyningsvirksomhed, 731, 1, 068, 739, 1, 073, 743, 1, 080, 1,1, 0,4, 0,5, 0,7, Råstofindvinding, 17, 62, 16, 54, 13, 48, -2,4, -12,4, -20,3, -11,5, Industri, 517, 717, 516, 707, 522, 718, -0,2, -1,4, 1,2, 1,5, Energiforsyning, vandforsy-, , , , , , , , , , , ning og renovation, 198, 289, 207, 311, 208, 315, 4,7, 7,6, 0,4, 1,0, Bygge og anlæg, 132, 202, 132, 199, 141, 214, 0,1, -1,6, 6,7, 7,8, Handel og transport mv., 1, 150, 1, 680, 1, 154, 1, 671, 1, 162, 1, 695, 0,4, -0,6, 0,7, 1,4, Handel, 980, 1, 278, 984, 1, 278, 996, 1, 284, 0,4, 0,0, 1,2, 0,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , , motorcykler, 86, 107, 88, 109, 95, 117, 2,6, 1,8, 7,6, 6,7, Engroshandel, 640, 863, 632, 843, 638, 841, -1,3, -2,3, 1,1, -0,3, Detailhandel, 253, 308, 264, 325, 262, 327, 4,1, 5,6, -0,4, 0,6, Transport, 143, 356, 141, 346, 136, 361, -0,9, -3,0, -4,0, 4,3, Hoteller og restauranter, 28, 46, 29, 48, 30, 50, 3,9, 4,0, 3,7, 5,5, Information og kommunikation, 91, 162, 85, 156, 90, 160, -7,0, -3,5, 5,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 40, 53, 39, 52, 44, 56, -1,5, -1,8, 12,2, 7,5, Ejendomshandel og udlejning, 32, 56, 33, 57, 34, 58, 2,6, 1,5, 2,7, 0,7, Erhvervsservice, 126, 252, 133, 277, 140, 290, 5,4, 10,0, 5,7, 4,7, Offentlig administration,, , , , , , , , , , , undervisning og sundhed, 23, 29, 22, 29, 21, 30, -3,4, -0,4, -2,8, 2,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 36, 22, 37, 23, 38, 1,9, 3,1, 3,2, 3,0, I alt inkl. energi mv., 2, 434, 3, 647, 2, 452, 3, 664, 2, 485, 3, 731, 0,7, 0,5, 1,4, 1,8, Anm.: , Uoplyst aktivitet, er ikke vist særskilt i tabellen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2015 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som virksomhederne meddeler SKAT ved momsangivelsen.Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Sæsonkorrektionen er baseret på næsten fem års oplysninger og er dermed noget usikker. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk samme gælder dermed også virksomhedernes salg i alt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19149

Nyt

NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet. , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013, , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013, , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/15304

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation