Søgeresultat

NYT: Byggebeskæftigelsen ryster posen

Beskæftigede ved bygge og anlæg 2025

22. juni 2026, Der var i gennemsnit 208.400 beskæftigede inden for bygge og anlæg i 2025. Tallet skal ses som et gennemsnitligt antal beskæftigede over året, og der er tale om en stigning på 7,6 pct. i forhold til 2024, hvor der var 193.700 beskæftigede. Stigningen skal dog ses i lyset af flere markante ændringer ved statistikken. Branchnomenklaturen er opdateret fra DB07 til DB25, statistikken er gået fra at være kvartalsvis til årlig, statistikkens brancheopdeling er blevet mere strømlinet og en håndfuld store virksomheder, der administrativt ikke lå i byggebranchen før, er nu klassificeret som bygge- og anlægsvirksomheder. Det betyder, at man skal tage udviklingen fra 2024 til 2025 med nogle forbehold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1a, Ny branchenomenklatur, Med denne offentliggørelse er branchenomenklaturen for statistikken skiftet fra DB07 (Dansk Branchekode 2007) til DB25 (Dansk Branchekode 2025). Det har givet anledning til nogle ændringer, heriblandt at nogle virksomheder, der før var klassificeret som bygge- og anlægsvirksomheder, ikke længere er det, og omvendt. Derfor er branchegrupperingerne i denne statistik også opdateret til at bruge standardgrupperinger, som er mere sammenlignelige med andre af Danmarks Statistiks statistikker som f.eks. konjunkturbarometrene. I tabellen nederst ses de fem største grupperinger i byggebranchen; , Opførelse af bygninger, , , Anlægsarbejder, , , Bygnings-installation, , , Bygningsfærdiggørelse, og , Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I statistikbanken vil man også kunne se udviklingen for enkelte udvalgte brancher; , El-installation, , , Installation af vvs-, varme- og klimaanlæg, , , Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter, , , Maleraktiviteter, og , Murerarbejde, ., Stor tilkommer i anlægsbranchen, Omsætningen for bygge- og anlæg steg med 10,9 pct. i 2025. Der blev omsat for 382 mia. kr. i 2025, og det er specielt , anlægsarbejder, , der er årsag til væksten, da denne gruppe steg med 25,1 pct. i 2025. Også denne markante udvikling skal ses i lyset af, at den bagvedliggende population er ændret fra 2024 til 2025, hvilket bl.a. har betydet tilgang af enkelte større virksomheder til anlægsbranchen. , Årlig statistik, Statistikken er ændret fra at være kvartalsvis til at være årlig. Af den årsag, og pga. af nomenklaturændringen, er der lavet en tilbageregning af de seneste 6 års tal, så branchefordelingen (med ovennævnte forbehold) er sammenlignelig over tid. Det betyder også, at indberetterne er blevet bedt om at fortælle, hvor mange ansatte, de i gennemsnit har haft i løbet 2025. Førhen blev de spurgt til, hvor mange ansatte de havde på en specifik tællingsdag ca. midt kvartalet. Det betyder, at den tidligere kategori , ikke på arbejde, ikke længere eksisterer, og at den for tidligere perioder er blevet fordelt proportionalt på de øvrige kategorier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms2a, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Opførelse, af bygninger, Anlægs-, arbejder, Bygnings-, installation, Bygnings-, færdiggørelse, Anden bygge- og anlægs-, virksomhed, I alt,  , faktiske tal, 1.000 personer, 2021, 24,9, 16,3, 50,8, 63,4, 28,8, 184,3, 2022, 26,3, 17,2, 51,9, 65,3, 30,3, 191,0, 2023, 25,9, 18,6, 53,0, 63,5, 30,3, 191,3, 2024, 25,4, 19,7, 54,4, 63,7, 30,4, 193,7, 2025, 26,5, 24,8, 58,3, 67,7, 31,0, 208,4,  , pct. i forhold til året før , 2025, 4,3, 25,9, 7,1, 6,4, 2,0, 7,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1a, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2025, 22. juni 2026 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56703

Nyt

Nyt om grunddata – 4. kvartal 2025

Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-4-kvartal-2025

NYT: Planlagte offentliggørelser i Nyt fra Danmarks Statistik uge 40

Planlagte offentliggørelser i Nyt fra Danmarks Statistik uge 40

Denne udgivelse er under revision

https://www.dst.dk/nyt/21942

Nyt

NYT: Unge fra Hørsholm har højest fuldførelsesprocent

25- og 35-åriges uddannelse 2013

19. september 2014, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., 25- og 35-åriges uddannelse 2013, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: 25- og 35-åriges uddannelse, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18615

Nyt

NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

Danmarks skibe 1. januar 2015

24. februar 2015, I 2014 fortsatte stigningen i den samlede tonnage under dansk flag fra året før, som igen i år sætter rekord. 1. januar 2015 var skibenes bruttotonnage på 14,1 mio. mod 12,5 mio. et år før. I lighed med tidligere år skyldes væksten i bruttotonnagen en stigning i containerskibenes tonnage - i 2014 fra 7,4 mio. til 9,1 mio. Ydermere er antallet af containerskibe vokset fra 102 til 110. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib., Færre tankskibe og fiskefartøjer, Antallet af skibe er i samme periode faldet fra 1.772 til 1.742. Der er færre tankskibe og fiskefartøjer, mens der har været en stigning i antallet af tørlastskibe - herunder containerskibe - og "andre skibe", som dækker over en række specialskibe., Flere serviceskibe til offshore-industrien, Blandt specialskibene har væksten hovedsagelig været i antallet af forsynings-, rednings- og vagtskibe, hvor der har været en stigning fra 107 til 131 skibe siden over de seneste to år. Det er skibe, der bl.a. servicerer offshore-industrien gennem mandskabs- og forsyningssejladser, men også ved højrisikooperationer, hvor rednings- og vagtskibe står klar til fx redning, brandslukning og affaldshåndtering i tilfælde af uheld., Fornyelse af flåden, 25 pct. af den samlede BT er i dag under fem år gammel, hvilket er en betydelig stigning fra en andel på 14 pct. året før. Fornyelsen skyldes hovedsageligt nybyggeri af de største containerskibe. I forhold til 2005 er flåden fortsat ældre, da 32 pct. af flåden dengang var under fem år gammel. Omvendt har der været et fald i andelen af de ældste skibe; skibene over 25 år udgør i dag 2 pct. af BT mod 4 pct. i 2005., Den danske handelsflåde består af 484 skibe, Handelsflåden bliver opgjort som lastskibe, færger og passagerskibe med BT på mindst 100. Handelsflåden under dansk flag er i dag på 484 skibe med et samlet BT på 14 mio. Ifølge Danmarks Rederiforening har den dansk-flagede handelsflåde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe. Den danskejede handelsflåde uanset flagstat udgør 2,3 pct. af den samlede tonnage i verden., Dansk registrerede skibe efter anvendelse. 1. januar,  , 2013, 2014, 2015,  , antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, Danske skibe i alt, 1, 781, 11, 604, 1, 772, 12, 475, 1, 742, 14, 105, Tørlastskibe i alt, 374, 7, 268, 360, 8, 032, 370, 10, 133, Containerskibe, 99, 6, 624, 102, 7, 401, 110, 9, 153, Ro-ro-lastskibe, 13, 330, 14, 336, 16, 403, Bulkcarriers, 4, 204, 4, 204, 10, 470, Køleskibe, -, -, -, -, -, -, Andre tørlastskibe, 258, 109, 240, 90, 234, 106, Tankskibe i alt, 175, 3, 436, 179, 3, 496, 166, 3, 011, Gastankskibe, 2, 208, 2, 208, 4, 241, Kemikalietankskibe, 23, 280, 23, 225, 20, 186, Supertankere, -, -, -, -, -, -, Andre tankskibe, 150, 2, 947, 154, 3, 062, 142, 2, 584, Passagerskibe og færger, 111, 440, 110, 480, 107, 487, Fiskefartøjer, 564, 112, 548, 118, 519, 124, Andre skibe i alt, 557, 350, 575, 351, 580, 350, Forsyningsskibe, 74, 247, 87, 241, 94, 245, Bugserskibe/slæbebåde, 69, 16, 66, 19, 61, 16, Sandsugere, 21, 17, 22, 17, 23, 19, Stenfiskerfartøjer, 15, 9, 14, 9, 13, 7, Inspektionsskibe, 7, 4, 8, 4, 6, 4, Kabelskibe, 3, 13, 3, 13, 3, 13, Lodsskibe, 6, 0, 6, 0, 5, 0, Redningsskibe, 9, 1, 11, 1, 12, 1, Vagtskibe, 24, 23, 27, 25, 25, 24, Dykkerskibe, 3, 1, 3, 1, 2, 0, Fritidsskibe, 319, 16, 320, 18, 326, 16, Skibe i øvrigt, 7, 3, 8, 3, 10, 4, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Dansk registrerede skibe efter alder. 1. januar 2015,  , Tank-, skibe, Tørlast-, skibe, Passager-, skibe, Øvrige , skibe, Skibe i alt,  , Andel af total BT,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2015, 2005,  , 1.000 BT,  , pct., I alt, 3, 011, 10, 133, 487, 474, 14, 105,  , 100, 100, 0-4 år, 440, 2, 892, 86, 83, 3, 501,  , 25, 32, 5-9 år, 1, 250, 2, 769, 26, 104, 4, 150,  , 29, 40, 10-14 år, 1, 131, 3, 051, 46, 90, 4, 318,  , 31, 12, 15-19 år, 186, 1, 133, 69, 39, 1, 427,  , 10, 9, 20-24 år, -, 223, 67, 42, 331,  , 2, 3, 25-29 år, 2, 22, 129, 37, 190,  , 1, 2, 30-49 år, 3, 34, 61, 56, 155,  , 1, 2, 50 år og over, 0, 8, 2, 23, 33, 0, 0, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Danmarks skibe 1. januar 2015, 24. februar 2015 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks skibe, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistikdokumentation, Danske skibe, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19043

Nyt

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

1. april 2015, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober,  , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+,  , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37,  , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Børnepasning mv. 2014, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnepasning mv., Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat  børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: Udenlandske lastvogne har større markedsandel

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014

1. oktober 2015, Der blev fragtet 23,5 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 19 mio. ton gods, og i forhold til året før svarer det til et fald på 6 pct. Transporten med danske lastbiler faldt 18 pct., og samlet steg de udenlandske lastvognes markedsandel til 80 pct. fra 78 pct. i 2013., Danske lastbilers andel af transportarbejdet var uændret, Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant fra 2000-2010, og har siden 2006 været større end den danske. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet - det var uændret i forhold til året før. , De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af afsendernes tættere kontakt til nationale transportfirmaer. Således kom 84 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 75 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil. , Mest transport med tyske, polske og nederlandske lastbiler, Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 45 pct. af den fragtmængde, som blev kørt af udenlandske lastbiler. Lastbiler fra Polen stod for 22 pct. og nederlandske lastbiler for 6 pct. Fra 2013 til 2014 er de tyske lastbilers markedsandel steget med 2 procentpoint, mens polske bilers andel er faldet 2 procentpoint., Hvis man fordeler transportarbejdet med udenlandske lastbiler efter bilens nationalitet, er de tyske lastbilers andel mindre, end hvis man fordeler efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transport med tyske biler hovedsageligt foregår mellem Danmark og Nordtyskland. Derimod får transporter med motorkøretøjer fra flere andre lande en større andel. Tyskland havde en andel på 27 pct. af transportarbejdet, mens Polen havde en andel på 28 pct., Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet,  , I alt, Fra Danmark, Til Danmark, I alt, Fra Danmark, Til Danmark,  , 1.000 ton, mio. tonkm, Udenlandsk lastbil,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt 2004, 12, 581, 5, 036, 7, 545, 9, 506, 3, 831, 5, 675, I alt 2013, 20, 088, 9, 129, 10, 959, 14, 774, 6, 593, 8, 181, I alt 2014, 18, 814, 8, 222, 10, 592, 12, 846, 5, 502, 7, 344, Østrig, 55, 21, 34, 63, 25, 38, Litauen, 840, 413, 427, 950, 460, 491, Luxembourg, 69, 34, 35, 38, 18, 20, Nederlandene, 1, 093, 415, 678, 819, 293, 526, Norge, 482, 173, 310, 342, 103, 239, Polen, 4, 172, 1, 919, 2, 253, 3, 554, 1, 645, 1, 910, Slovakiet, 559, 291, 269, 528, 276, 251, Sverige, 188, 36, 152, 44, 6, 38, Tjekkiet, 485, 214, 271, 565, 238, 328, Tyskland, 8, 488, 3, 606, 4, 882, 3, 503, 1, 396, 2, 107, Ungarn, 208, 100, 108, 246, 120, 127, Øvrige EU-lande, 376, 566, 701, 404, 653, 893, Dansk lastbil 2013, 4, 727, 2, 726, 2, 001, 2, 405, 1, 428, 977,  , pct., Dansk markedsandel 2004, 56, 63, 50, 55, 62, 49, Dansk markedsandel 2013, 22, 28, 17, 16, 20, 13, Dansk markedsandel 2014, 20, 25, 16, 16, 21, 12, Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra de i 2004 optagne EU-lande er medregnet fra 2000., Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik., Godstransport med udenlandske lastbiler 2014, 1. oktober 2015 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Godstransport med udenlandske lastbiler, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Kilder og metode, Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20048

Nyt