Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 161 - 170 af 2135

      NYT: Fald i landbrugsarealet på 600.000 ha på 100 år

      Afgrøder i dansk landbrug 2026

      14. juli 2026, I perioden fra 1926-2026 er Danmarks landbrugsareal faldet med omkring 600.000 ha svarende til et relativt fald på 19 pct. Landbrugsarealet toppede i 1938 med næsten 3,3 mio. ha - 76 pct. af hele Danmarks areal. I 2026 udgør landbruget ca. 60 pct. af Danmarks areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg, 6 og , hst1920, Hvad er der blevet af landbrugsarealet?, Vi kan ikke med sikkerhed placere de 600.000 ha på andre anvendelser af jorden. Dog har Danmark fået mere skov gennem årene. Dertil kommer en stigende urbanisering med boliger og veje. Data for anden arealanvendelse end landbrug findes i , www.statistikbanken.dk/arealdk2, ., Faldet i landbrugsarealet er fladet ud, Siden årtusindskiftet har landbrugsarealet holdt sig ret konstant på omkring 2,6 mio. ha. Dette kan hænge sammen med indførelsen af arealstøtte i 1992, hvor støtten til landbrugsbedrifter blev knyttet til landbrugsarealet. Således er arealet med landbrug blot faldet med 2 pct. i perioden 2000-2026. I landbrugsarealet i 2026 indgår også ca. 190.000 ha, der er braklagt med arealstøtte., Korn er den dominerende afgrøde, Ligeledes har fordelingen af landbrugsarealet holdt sig ret konstant med korn, som den dominerende afgrøde sammen med grovfoder, som fx græs og majs. Af andre afgrøder kan nævnes bælgsæd, kartofler, sukkerroer og industriafgrøder (hovedsageligt raps). Frugt og grøntsager spiller en mindre rolle med under 1 pct. af arealanvendelsen., Landbrug og gartneri fordelt efter afgrøder,  , 2010, 2020, 2025, 2026,  , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 646, 400, 2, 619, 987, 2, 597, 327, 2, 590, 284, Korn i alt, 1, 469, 168, 1, 363, 958, 1, 238, 076, 1, 223, 617, Vinterhvede, 743, 911, 483, 445, 461, 982, 443, 271, Vårhvede, 13, 753, 18, 288, 12, 119, 11, 025, Vinterbyg, 142, 560, 87, 665, 66, 718, 66, 061, Vårbyg, 425, 510, 563, 879, 481, 654, 507, 769, Rug, 51, 336, 115, 002, 110, 617, 114, 350, Havre, 41, 907, 74, 633, 81, 202, 58, 393, Andet korn, 50, 192, 21, 046, 23, 784, 22, 748, Bælgsæd, 10, 349, 27, 273, 28, 469, 30, 108, Rodfrugter, 81, 331, 99, 867, 108, 976, 104, 577, Læggekartofler, 5, 189, 9, 205, 9, 572, 11, 645, Industrikartofler, 16, 637, 42, 304, 56, 155, 52, 338, Spisekartofler, 16, 312, 11, 170, 6, 346, 6, 426, Sukkerroer, 39, 074, 33, 064, 31, 725, 28, 561, Foderroer, 4, 118, 4, 123, 5, 178, 5, 607, Industriafgrøder, 165, 721, 147, 031, 162, 043, 189, 794, Frø til udsæd, 66, 655, 106, 308, 86, 400, 88, 461, Græs og helsæd i omdrift, 562, 358, 520, 873, 481, 774, 479, 620, Gartneriafgrøder, 20, 130, 19, 892, 17, 255, 17, 300, Græs uden for omdrift , 199, 859, 222, 405, 233, 401, 239, 794, Juletræer og pyntegrønt, 19, 521, 22, 319, 18, 455, 18, 508, Braklægning, 34, 740, 81, 727, 214, 254, 189, 780, Øvrige afgrøder, 16, 569, 8, 334, 8, 230, 8, 725, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Afgrøder i dansk landbrug 2026, 14. juli 2026 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54335

      Nyt

      NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2025

      Udgifter til sundhed 2025

      27. april 2026, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 293 mia. kr. i 2025. Dette er en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til 2024. Udgifter til , Behandling, udgør størstedelen af sundhedsudgifterne. , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, stiger med hhv. 2 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 172 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Den største andel af sundhedsudgifterne kan henføres til hospitalerne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne relaterer sig til , Hospitaler, . I 2025 kunne udgifter for 133 mia. kr. eller 45 pct. tilskrives somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste andel af udgifterne kan henføres til de ambulante aktører, hvor 75 mia. kr. eller 26 pct. henføres til. De , Ambulante aktører, består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Apotekere og detailhandlere, samt , Boligfaciliteter med langtidspleje, står hver for 12 pct. af sundhedsudgifterne. , Boligfaciliteter med langtidspleje, dækker bl.a. over sundhedsudgifter på plejehjem og botilbud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 243 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2025 finansieret af , Offentlige sundhedsordninger, , som bl.a. dækker udgifter til behandling på hospitaler, hos ambulante aktører og i langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret via , Husholdningernes egenbetaling, og , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Husholdningerne betalte selv for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i 2025, mens 3 pct. blev betalt via , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Både , Husholdningernes egenbetaling, og de , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men bl.a. også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2025, 27. april 2026 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Jonathan Hald-Andersen, , , tlf. 23 83 05 47, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54381

      Nyt

      NYT: Byerhvervenes værditilvækst steg 12 pct. i 2024

      Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024

      22. maj 2026, De private byerhverv havde en værditilvækst på 1.628 mia. kr. i regnskabsåret 2024, hvilket var en stigning på 174 mia. kr. (12 pct.), sammenlignet med 2023. Værditilvæksten beregnes som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket forbrug i produktionen, og fungerer derfor som indikator for værdiskabelsen i erhvervene. Stigningen i værditilvæksten skal ses i lyset af lavere omkostninger på vareforbruget, idet omsætningen i samme periode forblev næsten uændret. Med en stigning på 81 mia. kr. i 2024, steg værditilvæksten mest inden for , industri, branchen, mens , ejendomshandel og udlejning, og , transport, bidrog med hhv. 42 mia. og 21 mia. kr. til den samlede stigning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Regnskabsåret 2024 bød på flere investeringer, I 2024 lød nettoinvesteringerne på 355 mia. kr., hvilket var en stigning på 86 mia. kr. (32 pct.) sammenlignet med 2023., Immaterielle anlægsaktiver, og , forudbetalinger for materielle anlægsaktiver, var de største regnskabsposter under investeringstilgangen, hvor begge udgjorde omkring 134 mia, ., kr, ., Generelt var stigningen i nettoinvesteringerne drevet af , industrien, , som stod for knap 79 pct. af stigningen, hvilket i høj grad skyldes investeringer i medicinalindustrien. De to brancher , vidensservice, og , transport, bidrog også positivt til væksten i nettoinvesteringer med hhv. 14 mia. kr. og 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder beskæftiger hvert andet årsværk, I Danmark findes der knap 1.800 virksomheder med 100 ansatte eller derover i de private byerhverv, som dækkede 46 pct. af beskæftigelsen i 2024. Disse 1.800 virksomheder stod for næsten 74 pct. af de samlede nettoinvesteringer og 57 pct. af værditilvæksten. Samtidigt var der i 2024 næsten 226.000 små virksomheder med 0-9 ansatte. De små virksomheder stod for 23 pct. af den samlede beskæftigelse på ca. 1,5 mio. årsværk i byerhvervene og bidrog til nettoinvesteringer og værditilvækst med hhv. 48 mia. kr. (14 pct.) og 309 mia. kr. (19 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Nettoinvesteringernes geografiske fordeling, På landsplan udgjorde nettoinvesteringerne ekskl. immaterielle anlægsaktiver 227 mia. kr., men der er stor forskel på, hvor meget der blev investeret i de enkelte kommuner. En virksomheds nettoinvestering kan lidt groft fordeles ud på kommuner, ud fra virksomhedens arbejdssteder. Arbejdsstedernes årsværk benyttes som vægte til at estimere, hvor stor en andel af virksomhedens nettoinvestering, der skal placeres i den pågældende arbejdsstedskommune. Hovedstads- og storbykommunerne repræsenterede en større andel af de samlede nettoinvesteringer i 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives antallet af virksomheder og arbejdssteder i de større byer. Kommuner som Hillerød, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg udgjorde også betydelige andele af de samlede nettoinvesteringer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af store virksomheders tilstedeværelse, høj beskæftigelse og aktuelle byggeprojekter i regnskabsåret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024, 22. maj 2026 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54481

      Nyt

      NYT: Stigning i amerikansk ejede firmaer i Danmark

      Udenlandsk ejede firmaer 2024

      22. juli 2026, Der var 14.100 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2024, og de udgjorde 3,5 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Fra 2023 til 2024 steg antallet af udenlandsk ejede firmaer i Danmark med 2 pct. Ud af alle udenlandsk ejede firmaer i Danmark har amerikansk ejede firmaer i Danmark oplevet en markant vækst fra 2019 til 2024. I 2019 var der 926 virksomheder, mens antallet var vokset til 1.231 i 2024. Det svarede til en stigning på 33 pct. Omsætningen i amerikansk ejede virksomheder voksede ligeledes betydeligt. Fra 145 mia. kr. i 2019 steg omsætningen til 210 mia. kr. i 2022, hvilket var det højeste niveau i perioden. I 2024 var omsætningen i disse firmaer 195 mia. kr., men lå fortsat 34 pct. over niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, EU-ejede firmaer udgjorde over halvdelen af de udenlandsk ejede firmaer, I 2024 var EU-ejede firmaer i Danmark den største ejergruppe blandt de udenlandsk ejede firmaer målt på både antal firmaer, beskæftigelse og omsætning. Af alle de udenlandsk ejede firmaer havde 56 pct. en ejer fra et andet EU-land. Disse firmaer stod for 58 pct. af de ansatte og 51 pct. af den samlede omsætning. Blandt de 7.900 EU-ejede firmaer i Danmark var 2.800 kontrolleret fra Sverige, svarende til 35 pct. af ejerskab fra EU-lande., Størst andel af medarbejdere inden for handel og transport, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 35 pct. størst inden for branchegruppen , handel og transport, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 26 pct. , Ejendomshandel og udlejning, var med 1 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat. På tværs af alle branchegrupper var 24 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2024 på 1.413 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 24 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 76 pct. af fuldtidsansatte og 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer var i 2024 med 28 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var tre fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mia. kr., Omsætning, 1, 6, 404, 5, 675, 5, 713, 4, 984, 4, 281, 4, 300, 1, 421, 1, 394, 1, 413,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 616, 1, 637, 1, 655, 1, 266, 1, 262, 1, 266, 350, 375, 390,  , antal, Firmaer, 407, 653, 410, 163, 405, 030, 395, 088, 396, 322, 390, 909, 12, 565, 13, 841, 14, 121, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 27, 28,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,8, 75,4, 75,3, 22,2, 24,6, 24,7, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,3, 77,1, 76,5, 21,7, 22,9, 23,6, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 96,9, 96,6, 96,5, 3,1, 3,4, 3,5, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2024, 22. juli 2026 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54630

      Nyt

      NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

      Flytninger 2024

      26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55725

      Nyt

      NYT: En tredjedel af årets bogsalg lå i 4. kvartal

      Bogsalg 2025

      26. marts 2026, I 2025 blev der solgt 9 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Mere end en tredjedel af styksalget (37 pct.), som er ekskl. streaming, foregik i 4. kvartal, hvor der blev solgt 3,3 mio. bøger. At salget er størst sidst på året er en tendens, der også ses i tidligere år. Ud af de 9 mio. solgte bøger i 2025 udgjorde børne- og ungelitteratur 2,8 mio. (31 pct.), mens faglitteratur og skønlitteratur udgjorde hhv. 2,6 mio. (29 pct.) og 2,5 mio. (28 pct.) solgte bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Bøger til små børn er den bedst sælgende genre, Bøger til de helt små, herunder billedbøger og aktivitetsbøger mv., var med omkring 1,5 mio. solgte eksemplarer, den bedst sælgende genre i 2025. Dette svarer til 17 pct. af det samlede bogsalg i året. , Krimier, thrillere og spændingsromaner, var den næstmest solgte genre med 920.000 eksemplarer, svarende til 10 pct. af salget, efterfulgt af , Skønlitteratur, for børn og unge, med 600.000 solgte eksemplarer. Herefter fulgte uspecificeret generel skønlitteratur med 550.000 solgte eksemplarer og , Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa, med 450.000 solgte eksemplarer. De ti mest solgte genrer udgjorde 64 pct. af årets samlede bogsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Salget af fagbøger topper til jul og skønlitteratur om sommeren, I december 2025 var 35 pct. af de solgte bøger faglitterære, herunder kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 26 pct. I sommerperioden var det omvendt. Især i juli måned er skønlitteratur som fx , Krimier, thrillere og spændingsromaner, og , Romantik og erotik, populært. Der blev i juli 2025 solgt 239.000 skønlitterære bøger, svarende til 33 pct. af bogsalget i denne måned, mens 24 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Statistikken er fortsat under udvikling, herunder hvad angår datakilder og dækning, og der kan derfor forekomme revisioner af de offentliggjorte tal. I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne gælder således også tidligere referenceperioder og omfatter mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Bogsalg 2025, 26. marts 2026 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55915

      Nyt

      NYT: Serviceerhvervenes produktion faldt på grund af transport

      Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2026

      Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, - 6,7 % , 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, 29. juni 2026, I første kvt. 2026 faldt produktionen i servicebrancherne med 6,7 pct., når man sammenligner med 4. kvt. 2025. Branchegruppen , transport, bidrog med et fald på 14,4 pct. til den samlede tilbagegang, og det var især virksomheder inden for søtransport, der trak produktionsindekset ned. Serviceindekset ekskl. transport faldt med 2,1 pct. Eneste branchegruppe der oplevede en fremgang, var , hoteller og restauranter, med en fremgang på 0,6 pct. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antallet af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transport vejer tungt i den danske serviceproduktion, Produktionen inden for , transport, faldt 14,4 pct. fra 1. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, hvor branchens produktionsindeks var 106. Dermed var produktionen i branchen 1,06 gange større end gennemsnittet for kvartalerne i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 36 pct., hvilket betyder, at branchen , transport, i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 36 pct. af serviceerhvervene i alt. Det samlede produktionsindeks for serviceerhvervene beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks., Fald i omsætningen i 1. kvartal 2026, Omsætningsindekset for serviceerhverv faldt 0,2 pct. i 1. kvt. 2026. Hvis man sammenligner kvartalet med samme kvartal året før, ses et fald i omsætningsindekset på 1,2 pct. , Revisioner, Revisionerne for 4. kvt. for 2025 medførte en nedjustering af udviklingen i produktionsindekset fra 1,7 pct. til 0,8 pct. og for omsætningsindekset en nedjustering af udviklingen fra 1,3 pct. til 0,9 pct. Revisionerne er primært i , Rejsebureauer, rengøring mv., og skyldes nye oplysninger fra firmaerne. Den tekniske forklaring bag nedjusteringen er, at det kun er omsætningsindekset, der bliver revideret. Ved første offentliggørelse af 4. kvt. 2025 var o, msætningsindekset , 119 og 3. kvt. var 117. Med denne offentliggørelse opjusteres indekset for 4. kvt. til 120 og 3. kvt. opjusteres til 119. Afstanden mellem de to kvartalers indeks er med denne offentliggørelse blevet mindre og udviklingen nedjusteres.        , Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2026,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 1. kvartal 2026, 1. kvartal 2026,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, -6,7, -2,8, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -0,2, -1,2, 1, Faste priser., 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 1. kvartal 2026,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 1. kvartal 2026, 1. kvartal 2026,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, -6,7, -2,8, Transport,  , 36, -14,4, -7,2, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -2,1, -0,3, Hoteller og restauranter,  , 4, 0,6, 2,5, Information og kommunikation,  , 18, -4,2, -4,6, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -1,4, 4,0, Vidensservice ,  , 19, -0,2, -1,9, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, -3,2, 5,8, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021., Serviceerhvervenes Produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, - 6,7 % , 4. kvt. 2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdomumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55981

      Nyt

      NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

      Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

      15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20049

      Nyt

      NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

      Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

      30. september 2016, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16485

      Nyt

      NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

      Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

      24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16486

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation