Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 101 - 110 af 2139

      NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

      Musikskoler 2024:2025

      11. juni 2026, I skoleåret 2024/25 var der indskrevet 65.000 elever på landets musikskoler, og der var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Det svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt 1,4 fag i løbet af skoleåret. Antallet af registrerede elever i 2024/25 er på niveau med 2023/24 og 2022/23., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder ikke kun instrument- og sangundervisning, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, men der er forskel på, hvilke fagområder, der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2024/25 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 25.200 og 16.500 aktivitetselever, svarende til hhv. 27 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger på de danske musikskoler. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.200 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 19.500 af disse fagtilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.400 tilmeldinger på musikskolerne, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.500 aktivitetselever., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Størst aktivitet per indbygger i landkommunerne, I 2024/25 var der på landsplan 16 aktivitetselever pr. tusind indbyggere. Landkommunerne havde den højeste andel med 18 aktivitetselever pr. tusind indbyggere. Oplandskommunerne havde 17 aktivitetselever pr. tusind indbyggere i 2024/25, mens provinsbykommunerne havde 16. Lavest lå storby- og hovedstadskommunerne med henholdsvis 13 og 14 aktivitetselever pr. tusind indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flest mænd blandt MGK-eleverne, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre. Formålet med MGK er bl.a. at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets musikkonservatorier. Der var cirka 630 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2024/25, heraf 400 mænd og 230 kvinder. På de fire jyske MGK-centre var andelen af kvinder over 40 pct., hvilket er højere end landsgennemsnittet (36 pct.). Andelen af kvindelige MGK-elever var lavest på MGK Sjælland, hvor 19 ud af 85 elever var kvinder, svarende til 22 pct. På MGK Fyn, MGK Sankt Annæ Gymnasium og MGK Hovedstaden lå andelen af kvinder mellem 34 og 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Musikskoler 2024:2025, 11. juni 2026 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller selvejende med kommunal støtte. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54279

      Nyt

      NYT: Færre stofmisbrugsbehandlingsforløb startet i 2025

      Stofmisbrugsbehandling 2025

      15. juni 2026, Antallet af iværksatte kommunalt visiterede stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet fra 9.700 i 2024 til 9.400 i 2025. Det svarer til et fald på 3,4 pct. Det er andet år i træk, hvor der ses et fald. Derved er antallet i 2025 tæt på antallet i 2019 (9.300), året før COVID-19 kom til Danmark. Mens antallet af iværksatte behandlingsforløb er faldet fra 2024 til 2025, er det samlede antal personer i kommunalt visiteret behandling for stofmisbrug steget fra 20.500 til 20.700. Det svarer til en stigning på 0,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, En ud af fire i stofmisbrugsbehandling er kvinder, Omkring én ud af fire i kommunalt visiteret stofmisbrugsbehandling i 2025 var kvinder. Den laveste andel kvinder fandtes i aldersgruppen 35-39 år (20 pct.) mens den højeste andel kvinder fandtes blandt personer under 20 år (34 pct.). Blandt kvinder i stofmisbrugsbehandling i 2025 var der flest i aldersgruppen 25-29 år (921).  Stofmisbrugsbehandlinger visiteret efter § 101 i lov om social service, efter § 33 i barnets lov og efter §142 i sundhedsloven skal indberettes til stofmisbrugsdatabasen og indgår i nærværende opgørelse. For personer under 18 år kan stofmisbrugsbehandling også visiteres efter § 32 i barnets lov. Disse skal ikke indberettes til stofmisbrugsdatabasen og indgår ikke i nærværende opgørelse., Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF., Variation i kommunernes andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af borgere i stofmisbrugsbehandling i Danmark var 3,6 promille i 2025. Det svarer til at 3,6 ud af 1.000 personer i Danmark var i stofmisbrugsbehandling i 2025. I 2025 var de to kommuner med de højeste andele af personer i kommunalt visiteret stofmisbrugsbehandling Lolland (8,1 promille) og Albertslund (7,3 promille), mens de to kommuner med de laveste andele var Læsø (0,0 promille) og Allerød (1,5 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal 2025), Ny statistik om dobbeltdiagnosebehandling, I nærværende opgørelser indgår kun indberetninger om kommunalt visiteret stofmisbrugsbehandling. Fra 1. september 2024 er der indført et regionalt behandlingstilbud til personer med både psykisk lidelse og rusmiddelproblematik (dobbeltdiagnose). Målgruppen for det regionale tilbud omfattede i første omgang personer i psykiatrisk behandling med en misbrugsdiagnose og blev fra 1. juli 2025 udvidet til også at omfatte personer, der både var i kommunal rusmiddelbehandling og behandling for en psykisk lidelse. Det forventes, at der inden udgangen af 2026 udgives statistik om personer i dobbeltdiagnosebehandling., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Med denne udgivelse vises landstotaler for årene 2018-2020 for første gang, hvilket gør det muligt at følge udviklingen fra 2018 til og med 2025. Hidtil har det ikke været muligt at beregne landstotaler for 2018-2020, da der mangler godkendelse af indberetninger fra én kommune i hvert af årene. I årets udgivelse er de manglende data blevet imputeret, hvilket har gjort det muligt at beregne landstotaler for hele perioden., Stofmisbrugsbehandling 2025, 15. juni 2026 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Ferdinand Roesen, , , tlf. 21 45 48 43, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2025 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitetssikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54478

      Nyt

      NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

      Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2024

      25. juni 2026, I vækstperioden 2021 til 2024 var der 221 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2020-2023 og 2019-2022 med henholdsvis 233 og 265. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder var 223 virksomheder pr. år. Fra 2021-2024 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.434 årsværk. Det var et lavere antal skabte årsværk end i de tre foregående vækstperioder: 2020-2023, 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 115 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 52 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.764 årsværk, hvilket svarer til 62 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2021-2024. , Flest skabte årsværk i , Erhvervsservice, I perioden 2021-2024 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Erhvervsservice, 1.571 årsværk, og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse sås dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv. og Information og kommunikation, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 917 og 885 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, 2019-2020, 2021-2024, 221, 2, 045, 6, 479, 4, 434, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækstvirksomheder findes under , Kilder og metoder, nedenfor. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2024, 25. juni 2026 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54499

      Nyt

      NYT: Færre unge dømmes for straffelovsovertrædelser

      Fødselsårgangenes kriminalitet 2025

      27. maj 2026, Der ses en generelt faldende tendens blandt yngre fødselsårgange, hvor stadig færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, hvilket også gælder, når der ses specifikt på de 18-årige. I fødselsårgangen fra 1986 havde 7,0 pct. fået en dom som 18-årige, mens andelen var 4,7 pct. for 1996-årgangen og 3,3 pct. for 2006-årgangen. Blandt personer født i 1966 er andelen af voksne (18+ årige), der har fået en dom, højere end blandt de øvrige årgange. Herefter falder andelen for de efterfølgende generationer på tværs af alle aldre. En undtagelse er dog fødselsårgangene fra 1982 til 1990, hvor andelen af dømte ligger højere end i de omkringliggende årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Antallet af frihedsstraffe blandt unge har været forholdsvis stabilt siden 1997. Personer født i 1980'erne og 1990'erne fik flere frihedsstraffe end både tidligere og senere årgange. For 1986-årgangen havde 18-årige fået 30 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. For 2006-årgangen er niveauet lavere. Her havde 18-årige fået 13 betingede og 4 ubetingede domme pr. 1.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, Flest domme for ejendomsforbrydelser, De fleste domme blandt 18-årige vedrører ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen er dog faldet over tid. For mænd født i 1966 var det 10,5 pct., der som 18-årige havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For 1976-årgangen var andelen 9,0 pct., mens den var 8,4 pct. for 1986-årgangen, 5,1 pct. for 1996-årgangen og 3,0 pct. for 2006-årgangen. Samtidig ses en mindre stigning i andelen, der dømmes for seksualforbrydelser blandt de yngste. For 2006-årgangen var 0,5 pct. dømt for seksualforbrydelser som 18-årige, hvilket er højere end tidligere årgange, hvor andelen ligger mellem 0,1 og 0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, toppede andelen blandt 18-årige mænd i 1986-årgangen med 3,2 pct. Siden er andelen faldet til 1,6 pct. men ligger stadig over niveauet for 1966- og 1976-årgangene. For andre straffelovsforbrydelser (der bl.a. indeholder salg og smugling af narkotika, forbrydelser mod offentlig myndighed, fredskrænkelser, mm.) topper niveauet også med 1986-årgangen med 0,7 pct. Siden er andelen faldet til omkring 0,5 pct. men ligger stadig over niveauet for 1966- og 1976 årgangene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Fødselsårgangenes kriminalitet 2025, 27. maj 2026 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54501

      Nyt

      NYT: Mindre CO2 fra husholdningers bilkørsel

      Emissionsregnskab 2025

      15. september 2026, Udledningen af CO, 2, fra husholdningernes bilkørsel er faldet med ca. 30 pct. siden perioden før COVID-19. Faldet i udledning kan knyttes til flere elbiler og mere energieffektive benzin- og dieselbiler. Samtidigt er bestanden af biler i husholdninger steget. Bilkørsel udgør ca. 60 pct. af husholdningernes samlede udledning af CO, 2, i 2025. Resten udgøres af udledninger fra brug af olie og gas til fx opvarmning., Kilde: Baseret på særudtræk fra emissionsregnskabet,, www.statistikbanken.dk/bil710, og , tema9013, Fald i industriens udledninger af drivhusgasser, Udledninger af drivhusgasser fra industrien er fra 2016 til 2025 faldet fra 5,7 til 4,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det svarer til et fald på 30 pct. Faldet er primært sket i plast-, glas- og betonindustri og i føde-, drikke- og tobaksvareindustri, der har fald på henholdsvis 37 pct. og 48 pct. Industrien står i 2025 for 13 pct. af erhvervslivets samlede udledninger i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af drivhusgasser er faldet, Udledningen af drivhusgasser fra landbruget er faldet fra 14,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 13,0 i 2025 svarende til et fald på 13 pct. Udledninger af metan er faldet fra 7,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 7,0 i 2025, svarende til et fald på 12 pct. Udledninger af lattergas er faldet fra 4,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 4,2 i 2025, svarende til et fald på 13 pct. Udledninger af CO, 2, er faldet fra 1,9 mio. ton i 2016 til 1,5 i 2025, svarende til et fald på 20 pct.  Landbrugets udledninger af metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets udledninger af CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Mere CO, 2, fra biomasse i energiforsyningen, Udledninger af CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 2016. , D, et udgør i 2025 11,8 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Biomasse som flis og træpiller har især erstattet kul i produktionen af el og fjernvarme. De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 19,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 13,2 i 2025, svarende til et fald på 31 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er samtidig steget 3,6 pct. siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2025, 15. september 2026 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2027, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54548

      Nyt

      NYT: Danmark havde 58.500 koncerner i 2024

      Koncerner i Danmark 2024

      21. september 2026, I 2024 var der 58.500 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 164.000 firmaer. Koncernerne havde samlet 1.015.000 fuldtidsansatte målt i årsværk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, Størstedelen af koncerner består af to firmaer, Blandt de 58.500 koncerner i Danmark i 2024 bestod knap 99 pct. af mellem to og ni firmaer. Heraf udgjorde koncerner med to firmaer 66 procentpoint. Koncerner med mellem to og ni firmaer havde i gennemsnit fem fuldtidsansatte pr. firma. Koncerner bestående af 10 eller flere firmaer udgjorde godt 1 pct. af antallet af koncerner i Danmark og beskæftigede i gennemsnit 23 fuldtidsansatte pr. firma. I den øverste del af størrelsesfordelingen fandtes 33 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse koncerner omfattede tilsammen 3.000 firmaer og beskæftigede i alt 69.000 fuldtidsansatte., Antal koncerner, fuldtidsansatte og firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2024,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern, Fuldtidsansatte pr. firma i koncern,  , antal, I alt, 58, 460, 1, 014, 816, 163, 557, 6, 2 firmaer, 38, 662, 230, 575, 77, 324, 3, 3-5 firmaer, 17, 179, 318, 792, 58, 616, 5, 6-9 firmaer, 1, 846, 123, 528, 12, 840, 10, 10-19 firmaer, 586, 159, 266, 7, 408, 21, 20-49 firmaer, 154, 114, 079, 4, 370, 26, 50 firmaer og derover, 33, 68, 577, 2, 999, 23, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Koncerner i Danmark 2024, 21. september 2026 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54663

      Nyt

      NYT: Uændrede normeringer for institutionerne i 2025

      Børnepasning før skolestart 2025

      28. september 2026, I 2025 var den gennemsnitlige normering i de kommunale og selvejende daginstitutioner 2,9 for de 0-2-årige (vuggestue) og 5,8 for de 3-5-årige (børnehave). For de 0-2-årige er normeringen uændret siden 2023. Blandt de 3-5-årige er der sket en mindre fremgang siden 2023, hvor normeringen var 5,9. Det seneste år har den dog været uændret. For dagplejen var normeringen 3,0 i 2025, hvilket er en fremgang siden 2024, hvor den var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Andelen af børn, der passes i dagpleje, er stadig faldende, Andelen af små børn, som bliver passet i den kommunale dagpleje, er faldet de seneste år. I 2017 blev der passet 33.159 børn af de kommunale dagplejere, hvilket svarer til en andel på 18,2 pct. af de 0-2-årige i befolkningen. Det er 7 procentpoint højere end i 2025, hvor andelen var 10,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , boern2, Dagpleje benyttes især i landkommunerne, Pasning i dagpleje er langt mere udbredt nogle steder i landet end andre. Generelt er tendensen, at jo længere man bor fra en storby, desto større er sandsynligheden for, at ens barn bliver passet af en dagplejer. I hovedstadskommunerne er det kun 2 pct af de 0-2-årige, mens det er 22 pct. i landkommunerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , boern2, 70 pct. af de 0-2 årige på Samsø bliver passet i dagpleje, På Samsø er det ikke muligt, at få sit barn passet i en vuggestue i bopælskommunen. Samsø topper derfor skalaen med 70 pct. af de 0-2-årige, som bor i kommunen, der passes hos en dagplejer. Nr. to på listen er Skive, hvor 44 pct. af de 0-2-årige passes af en dagplejer. Herefter kommer Brønderslev med 39 pct. I modsætning til Samsø kommune tilbyder Fanø, Helsingør og Læsø ikke dagpleje, men kun vuggestue, hvorfor ingen børn passes af en kommunal dagplejer. I Frederiksberg, Hørsholm, København, Høje-Taastrup, Furesø, Gentofte, Rudersdal og Glostrup passes under 2 pct. af en dagplejer. , Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Ud over ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion. For personalet er der foretaget barselskorrektion. Både personale og børn er teknisk omregnet til fuldtidsenheder. , Børnepasning før skolestart 2025, 28. september 2026 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2027, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54680

      Nyt

      NYT: Familiens kulturvaner går i arv

      Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

      20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55380

      Nyt

      NYT: Eksport af smågrise overstiger slagtningerne

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2026

      14. september 2026, Der blev slagtet 3,7 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2026, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Samtidigt blev der eksporteret 4,2 mio. levende dyr, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket er 1 pct. mindre i forhold til andet kvartal 2025. Den samlede produktion steg med 3 pct. til 8,0 mio. dyr i andet kvartal 2026 i forhold til andet kvartal 2025, mens bestanden af svin er opgjort til 12,2 mio. pr. 1. juli 2026, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere slagtninger af fjerkræ og lidt færre slagtninger af kvæg, Der blev slagtet 27 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger, og 119.ooo stk. kvæg i andet kvartal 2026. Det var en forøgelse på 5 pct. for slagtekyllinger, og kvæg er stort set på samme niveau som i andet kvartal 2025. Bestanden af kvæg er opgjort til 1,4 mio. stk. pr. 30. juni 2026, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . , Lille stigning i produktionen af mælk, men færre æg, Der blev indvejet 1.238 mio. kg mælk på mejerierne i andet kvartal 2026, heraf 151 mio. kg økologisk mælk, hvilket svarer til 10 pct. Mængden af konventionel mælk steg 2 pct., mens den økologiske mælk steg med 1 pct. Der var 549.000 malkekøer pr. 30. juni 2026, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . , Ægpakkerierne modtog 19 mio. kg æg i andet kvartal 2026, som fordelte sig på 10 mio. kg skrabeæg, 5 mio. kg økologiske æg, 2 mio. kg æg fra fritgående høns og 1 mio. kg buræg. Der er et fald i den samlede indvejede mængde af æg på 9 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Tallene er foreløbige for andet kvartal 2026. , Animalsk produktion,  , 2025, 2026,  , Ændring, 2.kvt. 2025,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2026,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 121, 120, 121, 131, 120, 119,  , -1, Slagtninger, 1, 105, 105, 106, 113, 104, 102,  , -3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 16, 15, 15, 18, 16, 16,  , 9, Heraf kalve, 14, 14, 14, 17, 15, 15,  , 15,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 945, 7, 721, 8, 060, 8, 240, 8, 273, 7, 971,  , 3, Slagtninger, 2, 3, 869, 3, 442, 3, 841, 4, 130, 4, 189, 3, 727,  , 8, Eksport af levende svin, 3, 4, 075, 4, 279, 4, 219, 4, 110, 4, 085, 4, 244,  , -1, Heraf smågrise, 3, 978, 4, 160, 4, 096, 3, 973, 3, 944, 4, 128,  , -1,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 2, 26, 26, 27, 27, 27, 27,  , 5,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 4, 1, 417, 1, 505, 1, 487, 1, 424, 1, 443, 1, 538,  , 2, Indvejet på mejerierne, 1, 398, 1, 486, 1, 467, 1, 404, 1, 424, 1, 519,  , 2, Heraf konventionel, 1, 247, 1, 337, 1, 325, 1, 263, 1, 277, 1, 368,  , 2, Heraf økologisk, 151, 149, 142, 141, 147, 151,  , 1,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet indvejet på ægpakkerier, 5, 19, 20, 21, 20, 19, 19,  , - 8, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 1,  , - 34, Æg fra fritgående høns, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 2, Skrabeæg, 10, 11, 12, 11, 10, 10,  , - 6, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 5, 5,  , - 9, 1, Slagtningerne af kvæg er inklusiv slagtninger hos producenter og er foreløbige for de seneste to kvartal. , 2, Slagtningerne af svin og fjerkræ er foreløbige for alle kvartaler i tabellen., 3, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Data for eksporten er foreløbige for alle kvartaler i tabellen. , 4, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 5, Indvejet æg på pakkerierne er foreløbige for andet kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2026, 14. september 2026 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2027, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55716

      Nyt

      NYT: Størstedelen af danskerne er i kontakt med lægen

      Lægebesøg mv. 2025

      28. maj 2026, Andelen af personer med kontakt til alment praktiserende læge har ligget stabilt i Danmark i perioden 2021-2025. I 2021 havde 84,8 pct. af befolkningen minimum én kontakt med alment praktiserende læge, mens andelen var 84,0 pct. i 2025. Der er samtidig forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt børn og unge i alderen 0-19 år havde omkring 80,2-81,3 pct. i perioden 2021-2024 årligt kontakt med alment praktiserende læge, men andelen faldt til 78,5 pct. i 2025. For de 20-64-årige lå andelen lidt højere og faldt svagt gennem perioden fra 83,4 pct. i 2021 til 82,4 pct. i 2025. Den ældre del af befolkningen i alderen 65 år og derover, havde den højeste andel af borgere med kontakt til den alment praktiserende læge. Andelen her lå på omkring 93 pct. i hele perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Færre kontakter til alment praktiserende læge over tid, Antallet af kontakter til alment praktiserende læge pr. 100 borgere har været svagt faldende fra 2021 til 2025. I 2025 var der samlet set 705 kontakter pr. 100 borgere mod 736 i 2021. Faldet ses især blandt borgere på 65 år og derover, hvor antallet af kontakter er reduceret fra 1.210 til 1.130 pr. 100 borgere. Samtidig har børn og unge i alderen 0-19 år haft et mindre fald i perioden, mens gruppen af 20-64-årige har ligget forholdsvis stabilt. Ældre borgere har fortsat markant flere kontakter til almen praksis end de øvrige aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Regionale forskelle i kontakten til alment praktiserende læge, Brugen af den alment praktiserende læge varierer mellem de fem regioner. I 2025 havde Region Hovedstaden den laveste andel borgere (82,2 pct.) med kontakt til alment praktiserende læge, mens Region Nordjylland havde den højeste andel borgere (85,7 pct.). Region Midtjylland og Region Syddanmark lå relativt højt med hhv. 85,3 pct. og 85,0 pct. af borgerne med kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen af borgere i Region Sjælland lå på 83,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Personer med pårørende har oftere kontakt til lægen, Blandt 65-84-årige, har lidt flere personer med pårørende kontakt med alment praktiserende læge end personer uden nære relationer. I 2025 havde 93,4 pct. af personer med både partner og andre pårørende kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen var 92,9 pct. blandt personer uden partner, men med andre pårørende. Til sammenligning var andelen 90,7 pct. blandt personer, der alene havde en partner og 87,5 pct. blandt personer uden hverken partner eller andre pårørende, der kan identificeres via Danmarks Statistiks registre. , Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/paaroe31, Lægebesøg mv. 2025, 28. maj 2026 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52124

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation