Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 131 - 140 af 199

    Analyser: Hvem er det der køber enfamiliehuse

    For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?, Denne analyse ser nærmere på køberne af enfamiliehuse og undersøger blandt andet huskøbernes indkomst, formue, alder, uddannelse og sammenhængen til hvor dyrt et hus, de køber., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev der solgt 47.400 enfamiliehuse til privatpersoner og 2.500 til virksomheder. Blandt de huse, der blev solgt til privatpersoner, blev 34 pct. købt af én person og 66 pct. af to personer., Huskøberne var i 2018 i gennemsnit 42,6 år, hvilket er en stigning på 4,5 år siden 1998. Stigningen afspejler blandt andet, at 14 pct. af køberne var over 60 år i 2018, hvor det i 1998 kun gjaldt 8 pct. Stigningen afspejler også, at alderen for førstegangskøberne er steget fra 37,6 i 1998 til 39,6 i 2018., Den gennemsnitlige alder på alle huskøbere har haft en stigende tendens igennem en længere årrække. Førstegangskøbernes alder har derimod haft en flad eller faldende tendens siden 2010., I og omkring København, hvor huspriserne er høje relativt til resten af landet, er der kun få købere under 30 år og kun få, der køber et hus alene., Hent som pdf, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Kolofon, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. oktober 2020 kl. 08:00, Rettet: 5. november 2020 kl. 11:56, Nr. 2020:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=42797

    Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

    I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumulerede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddannelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sidste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=34031

    Analyser: COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?

    I foråret 2020 blev store dele af Danmark lukket ned som en konsekvens af Covid-19 pandemien. I den forbindelse blev en række hjælpepakker vedtaget i marts 2020 for at kompensere virksomhederne for forskellige udgifter og reduceret omsætning. De tre største hjælpepakker målt på bevilget kompensationsbeløb er lønkompensationsordningen (12,8 mia. kr.), hjælpepakken vedrørende tabt omsætning (6,0 mia. kr.) samt ordningen for faste omkostninger (7,4 mia. kr.)., Denne analyse ser nærmere på de virksomheder, der har fået bevilget kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020. Analysen ser bl.a. på branchemæssig, geografisk og størrelsesmæssig fordeling blandt de kompenserede virksomheder., Analysens hovedkonklusioner:, Der er bevilget 7,4 mia. kr. i kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020 fordelt på 26.900 virksomheder. Det svarer til 8,3 pct. af alle reelt aktive virksomheder i Danmark., Der er flest kompenserede virksomheder i brancherne , Restauranter, , , Frisører , og , Taxikørsel, . Blandt de brancher, hvor relativt flest virksomheder har fået bevilget kompensation, ligger , Fitnesscentre, højest med 78 pct. kompenserede virksomheder ud af alle virksomheder i branchen. For brancherne , Konferencecentre og kursusejendomme, , , Caféer, værtshuse, diskoteker mv, . og , Hoteller , er andelene ligeledes over 60 pct., De største kompensationsbeløb er bevilget til brancherne , Hoteller, (822 mio. kr.) og , Restauranter , (534 mio. kr.). Blandt de 10 brancher med de højeste kompensationsbeløb er desuden tre brancher inden for luftfart. For disse tre brancher er det gennemsnitlige kompensationsbeløb på mere end 10 mio. kr. per virksomhed., Der er flest kompenserede virksomheder i , Byen København, , nemlig ca. 5.700 virksomheder. Denne landsdel er også overrepræsenteret blandt de kompenserede virksomheder, når der tages højde for antallet af virksomheder i landsdelene. Dette kan afspejle erhvervslivets sammensætning – og dermed konsekvenser af Covid-19 – i de forskellige landsdele., Især virksomheder med 1-5 årsværk er overrepræsenterede blandt de kompenserede virksomheder, hvorimod virksomheder uden ansatte er underrepræsenterede. Dette forhold afspejler formodentligt ordningens krav til minimumsudgifter og revisorerklæring for en del af kompensationsperioden., Hent som pdf, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Kolofon, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=44802

    Analyser: Ulighed i børneovervægt i Danmark

    Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre., Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt., I analysen undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen., I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct., Andelen af overvægtige og svært overvægtige har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. Der er heller ikke store udsving fra 2012-2018 i andelen af overvægtige opdelt efter køn, indkomstgrupper, socioøkonomisk status, familietype, uddannelse, oprindelse eller geografi., Andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn er ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe (laveste kvintil). For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentlig lavere, nemlig ca. 11 pct., Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., Det er især landkommuner og kommunerne på Københavns vestegn, der har høje andele af overvægtige udskolingsbørn. De fire laveste andele er i Nordsjællandske kommuner., Hent som pdf, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Kolofon, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=46225

    Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

    Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=29376

    Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

    Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=29542

    Analyser: Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?

    I bestræbelserne på at bidrage til indsatsen imod klimaforandringerne har Danmark sat sig som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Afgifter er flere gange blevet fremhævet som et vigtigt redskab i opnåelsen af dette mål., Denne analyse giver et overblik over de danske drivhusgasafgifter, som er afgifter på fossile brændsler eller udledninger af drivhusgasser. Der stilles blandt andet skarpt på den gennemsnitlige indtægt fra drivhusgasafgifterne pr. ton udledte drivhusgasser og på, hvilke brancher der betaler drivhusgasafgifterne. Endelig gives også en kort redegørelse for de danske CO, 2, -kvoter., Analysens hovedkonklusioner:, Statens indtægter fra drivhusgasafgifterne lå i 2019 på 25,7 mia. kr. Drivhusgasafgifterne består af fem specifikke energiafgifter, som enten er lagt direkte på fossile brændsler eller på udledning af drivhusgasser. Transportafgifter samt afgifter på elektricitet er dermed ikke inkluderet i tallet., Drivhusgasafgifternes andel af de samlede indtægter fra skatter og afgifter er faldet med ca. ét procentpoint fra 3,3 i 2012 til 2,4 i 2019. Faldet i indtægterne fra drivhusgasafgifterne skyldes i grove træk et generelt fald i forbruget af kul og naturgas siden 2013 samt det forhold, at elektricitet blev fritaget fra CO, 2, -afgift i 2014, fordi CO, 2, -emissioner i forbindelse med produktion af el blev omfattet af CO, 2, -kvoteordningen., I 2018 modtog den danske stat 793 kr. pr. ton udledte drivhusgasser i indtægt fra drivhusgasafgifterne. Det er en lille stigning i forhold til 2017, men et fald i forhold til 2014, hvor indtægten lå på 834 kr. pr. ton. Indtægten pr. ton drivhusgas er bestemt som det totale provenu af drivhusgasafgifterne divideret med de ikke-kvoteomfattede drivhusgasemissioner på dansk område målt i CO, 2, -ækvivalenter. Emissioner fra afbrænding af biomasse er ikke medregnet., Landbrug, skovbrug og fiskeri betalte i 2018 godt og vel 4 pct. af drivhusgasafgifterne og stod for ca. 38 pct. af emissionerne på dansk område fraregnet emissionerne i forbindelse med afbrænding af biomasse samt de kvoteomfattede emissioner. Husholdningerne betalte i 2018 ca. 56 pct. af drivhusgasafgifterne og tegnede sig for omtrent 25 pct. af emissionerne. Emissionerne er placeret i brancher og husholdninger efter, hvor de faktisk finder sted som direkte emissioner., Statens indtægter fra salg af CO, 2, -kvoter faldt med 12 pct. fra 1,4 mia. kr. i 2018 til 1,2 mia. kr. i 2019. Når man ser bort fra dette fald, har provenuet af kvotesalget været jævnt stigende siden 2013, hvor det lå på 0,2 mia. kr., Hent som pdf, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Kolofon, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 7. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=44684

    Analyser: Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

    Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse., Denne analyse giver et bredt signalement af såvel de pågældende unge som deres forældre på baggrund af Danmarks Statistiks registre.  , Analysens hovedkonklusioner: , De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og 25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse., Forældrene, der foretager forældrekøb, er generelt væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue. De er langt oftere selvstændige eller lønmodtagere på højeste niveau end resten af befolkningen., Lejlighederne ligger alt overvejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd., Hent som pdf, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Kolofon, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=28073

    Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

    Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=46854

    Analyser: Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

    Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?, Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer. Begge dele behandles i analysen, der belyser udviklingen i spirituskørsel over de seneste femten år på baggrund af oplysninger om samtlige sigtelser for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Analysen viser også hvornår på året der rejses flest sigtelser og udviklingen i spiritusrelaterede færdselsuheld. Analysen belyser desuden, hvad der karakteriserer de personer mellem 17 og 79 år, som sigtes for spirituskørsel., Analysens hovedkonklusioner:, De seneste år har antallet af sigtelser for spirituskørsel været stigende og toppede i 2020 med 17.000 sigtelser. Dog har der generelt set været færre spiritusrelaterede færdselsuheld over perioden, og blandt dem er andelen af uheld med personskader faldet fra 34 pct. i 2007 til 21 pct. i 2021., Fra 2017 har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer overhalet antallet af sigtelser for promillekørsel. Over hele perioden er antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer steget markant fra 100 sigtelser i 2007 til 10.100 sigtelser i 2021. Omvendt er antallet af sigtelser for promillekørsel faldet fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6.500 sigtelser i 2021., Ni ud af ti sigtelser for spirituskørsel bliver rejst mod mænd, og særligt unge mænd er overrepræsenterede i forhold til befolkningen generelt. I perioden 2007-2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtelser for spirituskørsel rejst mod mænd i alderen 17-25 år. For kvinders vedkommende blev der rejst flest sigtelser mod de yngste, samt kvinder i 40’erne., I 2021 var 73 pct. af de sigtede for spirituskørsel personer med dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 11 pct. var efterkommere. Samme år udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct. af befolkningen, mens indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 13 og 2 pct., Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct., Hent som pdf, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Kolofon, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. juni 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=48729

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation