NYT: Vi bliver boende længere end tidligere
17. marts 2016, Parcel-/stuehuse, , der blev fraflyttet og efterladt tomme i 2015 havde i gennemsnit været beboet af samme familie i 14 år mod 12,3 år i 2009. Gennemsnitstiden for hvor længe man bor i parcel-/stuehusene er siden 2009, med undtagelse af året 2012, steget med samlet 1,7 år. For r, ække-, kæde- og dobbelthuse, har udviklingen været stigende fra 5,9 år i 2009 til 6,8 år i 2015. For etageboliger har udviklingen været stabil siden 2009 og er kun steget fra 4,5 til 4,6., I landsdelen Københavns omegn bliver de boende længst, Parcel-/stuehuse, , der i 2015 blev fraflyttet og efterladt tomme, havde i gennemsnit været beboet længst i landsdelene Københavns omegn (19,6 år), byen København (17,8 år) og Østsjælland (16,5 år). Vest- og Sydsjælland havde den korteste beboelsestid på 12,0 år. , Række-, kæde- og dobbelthuse, har været beboet længst i landsdelene Københavns omegn (13,1 år) og byen København (11,9 år) og kortest i Vestjylland med 5,0 år. , Etageboliger, havde i gennemsnit været beboet længst i landsdelene Københavns omegn (6,7 år), byen København (6,0 år) og Nordsjælland (5,7 år) og kortest på Bornholm med 3,3 år. , Jo flere værelser, jo længere gennemsnitlig opholdstid, Parcel-/stuehuse, , r, ække-, kæde og dobbelthuse, samt , etageboliger, , der i 2015 blev fraflyttet og efterladt tomme havde i gennemsnit været beboet længere, jo flere værelser boligen havde. , Parcel-/stuehuse, med 1 værelse havde i gennemsnit været beboet i 4,3 år stigende til 15,5 år for , parcel-/stuehuse, med 7 værelser. For , række-, kæde og dobbelthuse, steg den tilsvarende fra 2,4 år til 12,5 år og for , etageboliger, fra 2,7 år til 7,5 år. , Fraflyttede og efterladte tomme boliger efter boligart og opholdstid. 2015, , Under, 1 år, , 1 år, indtil, 2 år, 2 år, indtil , 3 år, 3 år, indtil , 4 år, 4 år, indtil, 5 år, 5 år, indtil, 6 år, 6 år, indtil , 7 år, 7 år, indtil , 8 år, 8 år, indtil, 10 år, 10 år, indtil, 20 år, Mindst, 20 år, , I alt, , I alt, , Beboede boliger 1. jan. 2015, , pct., antal, I alt, 21,8, 19,5, 12,6, 8,0, 5,6, 4,2, 3,2, 2,9, 4,6, 9,4, 8,0, 100,0, 262, 154, 2, 628, 338, Parcel-/stuehuse, 14,2, 1, 12,3, 1, 7,2, 5,0, 3,8, 3,3, 3,0, 3,3, 6,4, 17,7, 23,7, 100,0, 56, 016, 1, 158, 181, Række-, kæde- og dobbelthuse, 17,8, 17,5, 12,2, 8,2, 5,9, 5,0, 3,8, 3,6, 6,2, 12,6, 7,2, 100,0, 33, 411, 387, 696, Etageboliger, 22,3, 22,1, 14,7, 9,2, 6,5, 4,7, 3,4, 2,9, 4,1, 6,7, 3,4, 100,0, 151, 006, 1, 012, 555, Øvrige, 44,1, 2, 22,7, 2, 12,9, 2, 7,1, 4,1, 2,4, 1,5, 0,9, 1,0, 2,1, 0,9, 100,0, 21, 721, 69, 906, Anm. 1: Se anm. under første figur., Anm. 2: I 71 pct. af alle de fraflyttede boliger, der er fraflyttet indenfor det 1. år, er den ældste person under 40 år., 1, Kun 1,2 pct. af de fraflyttede og efterladte tomme parcel-/stuehuse er ejer-/andels-boliger. , 2, Knap trefjerdele af disse er kollegieboliger eller fritidshuse. , Flytninger 2015, 17. marts 2016 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2018, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22634
