Søgeresultat

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

Forskning og udvikling 2023

Forskning og udvikling 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50668

Nyt

NYT: Scenekunstaktiviteten til børn og unge er stigende

Scenekunst 2023/2024

Scenekunst 2023/2024, 400 af de 890 produktioner, som teatre og andre scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2023/2024, havde børn og unge under 25 år, som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2015/2016-sæsonen var 32 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 45 pct. i 2023/2024. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2023/2024 udgjorde produktioner med målgruppen børn og unge næsten 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 37 pct. i 2015/2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, 2,7 mio. tilskuere til scenekunst i 2023/2024, I sæsonen 2023/2024 overværede 2,7 mio. tilskuere scenekunst, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med sæsonen 2022/2023. Dette er det højeste antal tilskuere i de seneste fem sæsoner og tæt på niveauet for 2018/2019. I perioden mellem sæson 2015/2016 og 2023/2024 ses en generel stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge. Med 920.000 tilskuere i 2023/2024-sæsonen var der 16 pct. flere end i 2015/2016-sæsonen, hvor antallet var 790.000. Siden COVID-19 har der også været en kontinuerlig stigning i tilskuertallet til voksenforestillinger, selvom det samlede antal i 2023/2024-sæsonen ikke er på helt samme niveau som før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Forskelle i genrefordeling mellem voksne og børn og unge, Skuespil var den mest sete genre i sæsonen 2023/2024 uanset målgruppe. Genren dækkes af 36 pct. af tilskuerne til voksenforestillinger og 58 pct. af tilskuerne til forestillinger målrettet børn og unge. , Musikteater og Teaterkoncert, er også en populær genre uanset alder og stod for 13-15 pct. af tilskuerne for begge målgrupper. , Musicals og Operette, er den næststørste genre tilskuermæssigt blandt voksenforestillingerne med 17 pct. af tilskuerne for publikumsgruppen. Til gengæld var det kun 3 pct. af tilskuerne til forestillinger målrettet børn og unge, der så forestillinger i denne genre. Forestillinger inden for , Show, Revy, Standup og Cabaret, ses kun af voksne og står for 8 pct. af tilskuerne. , Animation og Dukketeater, ses kun af børn og unge og står for 7 pct. af tilskuerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 251 aktive og 64 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem september 2024 og januar 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51059

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

NYT: Flere folkepensionister i 2024

Folke- og førtidspension 2025

Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51088

Nyt

KV2SM1: Forbrug af sociale medier

socialt medie, køn og alder
2024-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KV2SM1

Statistikbanktabel

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover.

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

BEBRIT07: Køb via internet - procent af befolkningen (16-74 år)

type og seneste køb
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BEBRIT07

Statistikbanktabel

NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29549

Nyt

NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Biblioteker 2024

Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49385

Nyt