Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 101 - 110 af 2267

    NYT: Færre afgørelser for straffelovsovertrædelser

    Domme for kriminalitet 2024

    Domme for kriminalitet 2024, Fra 2023 til 2024 faldt antallet af afgørelser for straffelovsovertrædelser fra 50.008 i 2023 til 45.615 i 2024. Det svarer til et fald på 4.393 eller 9 pct. Faldet i kategorien tiltale undladt udgør 89 pct. af det samlede fald. Kategorien tiltale undladt kan yderligere opgøres i opgivelse af påtale, som sker når en sag afsluttes på grund af utilstrækkelige beviser, og undladelse af tiltale, som sker når en påbegyndt sag stoppes på grund af nye beviser eller vurderinger. Af de to underkategorier udgør påtale opgivet 97 pct. af det samlede fald på 3.915. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker på tværs af alle regioner og i 92 af 98 kommuner. Faldet i antallet af undladte tiltaler sker ligeledes på tværs af overtrædelseskategorierne, hvor seksualforbrydelser falder med 367 (24 pct.), voldsforbrydelser med 1.027 (21 pct.), ejendomsforbrydelser med 2.131 (31 pct.) og andre straffelovsforbrydelser med 390 (29 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Fortsat flere afgørelse om butikstyveri mv., Antallet af afgørelser om butikstyveri mv. har været stigende siden 2021. I 2024 var antallet af afgørelser om butikstyveri mv. 14.437, hvoraf 13.997 afgørelser var fældende (kendt skyldig). Andelen af fældende afgørelser for butikstyveri mv. er dermed marginalt større i 2024 (97 pct.) end i 2023 (96 pct.). Andelen af afgørelser for butikstyveri mv. der straffes med bøde har været stigende siden 2017 fra et niveau på 87 pct. og var i 2024 på 91 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Stigning i færdselslovsovertrædelser, fald i særlovsovertrædelser, Der var i alt 118.499 fældende afgørelser for færdselslovsovertrædelser i 2024, svarende til en stigning på 4 pct. i forhold til 2023. Det skyldes primært flere hastighedsovertrædelser. Til gengæld faldt antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene fra 65.995 i 2023 til 60.124 i 2024, herunder primært overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og værnepligtsloven., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50997

    Nyt

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Sygefraværet faldt i 2023

    Fravær fra arbejde 2023

    Fravær fra arbejde 2023, Fraværet som følge af egen sygdom var i 2023 på 10,2 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat, når man ser på tværs af sektorer. Dette er et fald i forhold til 2022 på 0,7 dage. I 2022 nåede fraværet som følge af egen sygdom et historisk højt niveau. I 2023 var det fortsat højere end før COVID-19 pandemien. Det største fald i fraværet som følge af egen sygdom ses i regionerne, hvor sygefraværet i 2022 lå på 15,6 dage, mens det i 2023 lå på 14,4 dage, hvilket er et fald på 1,2 dage. Det mindste fald ses i , Virksomheder og organisationer, , hvor faldet i sygefraværet var 0,6 dage. Sektoren , Virksomheder og organisationer, er den sektor, der har det laveste sygefravær., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, I 2023 udgjorde andelen af mænd med fravær grundet barsels- og adoptionsorlov 0,7 pct. på tværs af sektorer, hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Den største stigning i barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her udgjorde andelen 0,5 pct. i 2022 og steg til 0,7 pct. i 2023. I sektoren , Stat (inkl. sociale kasser og fonde), ses den mindste stigning fra 1,0 pct. til 1,1 pct., Udviklingen kan ses i lyset af den barselslovgivning, der trådte i kraft med virkning fra 2. august 2022. Se , Mænds barselsorlov er steget , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:110)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværsperioderne er blevet kortere, Længden af fraværsperioder ved egen sygdom var i 2023 kortere end i 2022. I 2022 var 29,6 pct. af alle fraværsperioder 3-7 dage. Dette niveau var i 2023 på 25,7 pct. Andelen af fraværsperioder med periodelængde på 1 eller 2 dage er derimod steget. I 2023 lå andelen for 1 dages perioder på 42,4 pct., hvilket er en stigning på 3,3 procentpoint i forhold til 2022. Ligeledes er perioder på 2 dages varighed ved egen sygdom steget fra 21,0 pct. til 23,0 pct. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2024 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2025, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51061

    Nyt

    NYT: Familiens kulturvaner går i arv

    Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

    Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55380

    Nyt

    NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

    Tilbagefald til kriminalitet 2020-2022

    Tilbagefald til kriminalitet 2020-2022, 31 pct. af de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år i 2020. Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2020 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2020. For kvinder er der en lille stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, de 35-49-årige, bestod i 2020 af 49.515 personer. Tilbagefaldsprocenten for gruppen steg svagt gennem perioden fra 24 pct. i 2007 til 29 pct. i 2020. For aldersgruppen 50 år og derover, der i 2020 omfattede 47.449 personer, steg tilbagefaldsprocenten en smule fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020. For de 15-24-årige er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 43 pct. i 2007 til 42 pct. i 2020. For de 25-34-årige er tilbagefaldsprocenten steget fra 32 pct. i 2007 til 36 pct. i 2020. De yngre aldersgrupper har dermed højest tilbagefaldsprocent. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten uændret fra 56 pct. i 2007 til 2020. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 30 pct. i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2024 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49883

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation