Søgeresultat

De danske målepunkter

Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter

AUDD

Information management, bach.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/audd

AUDD

Information management, bach.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/audd

Modelversioner

Den nye formulering af forbrugssystemet, giver dermed mere information af et stød til turistindtægter (Et).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Modelversionsnyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 149,6, 139,2,  , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4,  , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3,  , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1,  , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6,  , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2014, 2015,  ,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2,  , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8,  , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4,  , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8,  , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6,  ,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5,  , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1,  , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8,  , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*,  , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt,  , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21513

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal,  , Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , 2017, 2018,  , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr.,  , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9,  , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7,  , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3,  , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9,  , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2,  , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

NYT: Flere boliger fuldført i andet kvartal

Byggevirksomheden 2. kvt. 2021

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1.597.763 m, 2, 2. kvt. 2021, -11 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 8.611 , 2. kvt. 2021, -1 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Byggevirksomheden 2. kvt. 2021, Ændret 18. august 2021 kl. 10:54, Der har desværre været problemer med sæsonkorrektionen af byggevirksomheden for 2. kvt., så tallene ved offentliggørelsen var korrigeret for forsinkelser, men var ikke sæsonkorrigeret, som angivet. Alle berørte ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev fuldført , 9.182, boliger i andet kvartal 2021, hvilket var en stigning på , 10, pct. i forhold til første kvartal. Stigningen gjorde sig gældende inden for både etagebyggeri og øvrige bygninger. Ser man på samlede fuldførte etageareal i andet kvartal 2021 endte dette på 1,9 mio. m2, hvilket er et fald på , 6, pct. i forhold til første kvartal. Dette blev drevet af et fald i fuldførelsen af erhvervsbygninger på , 21, pct., mens , beboelsesbygninger, steg i forhold til første kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, men opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, , , ændret i forhold til oprindelig version, Fald, i det påbegyndte byggeri, I andet kvartal var der , fald, i det påbegyndte byggeri både med hensyn til boliger og etageareal, når man sammenligner med første kvartal. Der blev påbegyndt , 8.611, boliger, hvilket er , et fald, på , 1, pct., mens det påbegyndte etageareal var , 1,6, mio. m2, hvilket er , et fald, på , 11, pct. Det skal dog bemærkes, at opgørelse af det påbegyndte byggeri er behæftet med usikkerhed grundet forsinkelser ved registrering i BBR. , Andre indikatorer viser fremgang i byggeriet, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2. kvt. 2021, viser, at antallet af beskæftigede i byggeriet er over niveaet fra før COVID-19 restriktionerne og forsætter dermed den vækst, som startede i 2013. Samtidigt viser , Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2021, , at andelen af virksomheder indenfor byggeriet, der melder om mangel på arbejdskraft er det højeste siden 2006. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2. kvt. 2021, i forhold til,  , 2. kvt.., 3. kvt.., 4. kvt.., 1. kvt.., 2. kvt., 1. kvt. 2021,  , 1.000 m, 2, pct., Påbegyndt, 1, 747, 1, 616, 1, 756, 1, 801, 1, 598, -, 11, Beboelsesbygninger, 806, 805, 766, 930, 862, -, 7, Erhvervsbygninger, 1, 579, 472, 523, 525, 405, -, 23, Øvrige bygninger, 2, 361, 339, 467, 347, 331, -, 4, Fuldført, 1, 718, 1, 890, 1, 823, 2, 013, 1, 886, -, 6, Beboelsesbygninger, 823, 1, 119, 972, 957, 977, 2, Erhvervsbygninger, 1, 527, 464, 488, 656, 519, -, 21, Øvrige bygninger, 2, 368, 308, 364, 400, 391, -, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv. , 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, ., Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2. kvt. 2021, i forhold til,  , 2. kvt.., 3. kvt.., 4. kvt.., 1. kvt.., 2. kvt., 1. kvt. 2021,  , antal boliger, pct., Påbegyndt, 7, 267, 6, 554, 6, 376, 8, 679, 8, 611, -, 1, Enfamiliehuse, 1, 2, 937, 2, 941, 3, 113, 3, 171, 3, 282, 3, Etagebyggeri, 3, 962, 3, 377, 2, 310, 4, 794, 4, 072, -, 15, Øvrige bygninger, 2, 368, 236, 953, 714, 1, 257, 76, Fuldført , 7, 926, 10, 617, 10, 464, 8, 358, 9, 182, 10, Enfamiliehuse, 1, 3, 208, 3, 171, 3, 176, 3, 364, 3, 325, -, 1, Etagebyggeri, 3, 844, 6, 253, 5, 653, 4, 384, 4, 468, 2, Øvrige bygninger, 2, 874, 1, 194, 1, 635, 610, 1, 389, 128, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel, og tallene revideres derfor løbende. , Revisioner i pct. i forhold til sidste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -9, 4, 16, 9,  , 1, -6, -4, -2, Boliger, 2, 7, 9, 12,  , 2, 3, 3, 6, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1.597.763 m, 2, 2. kvt. 2021, -11 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 8.611 , 2. kvt. 2021, -1 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. august 2021 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33327

Nyt

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform,  , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23,  , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder,  , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14,  , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

NYT: Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020, Eksporten af tjenester steg med 3,4 pct. i tredje kvartal 2020, mens importen steg 1,9 pct. Både eksporten og importen ligger for de første ni måneder af 2020 lavere end i samme periode i 2019. Eksporten er faldet 16,2 pct., mens importen er faldet 10,9 pct. Det viser kvartalstallene for , Udenrigshandel med tjenester, , når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Fald i både eksport og import af tjenester i 2020, Eksporten af tjenester faldt 16,2 pct., svarende til 67 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Det er primært forårsaget af fald i eksporten af rejser, søtransport samt bygge- og anlægstjenester. Importen af tjenester faldt i samme periode 10,9 pct., svarende til 41 mia. kr. Faldet er her især forårsaget af rejser, sø- og lufttransport samt bygge- og anlægstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhtx, ., Revisioner fra 2017 til og med 2. kvt. 2020, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2017 og frem til og med andet kvartal 2020. De største revisioner som følge af ændringen i stikprøven til , Udenrigshandel med tjenester, er sket i 2019. De løbende udgifter revideres med 44 mia. kr., hvoraf bidraget fra den nye stikprøve er på 25 mia. kr. De løbende indtægter revideres med 59 mia. kr., heraf bidrager opdateringen af stikprøven med 30 mia. kr. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:337, ., Ændringer siden sidste offentliggørelse,  , Eksport, Import, Tjeneste-, balance,  ,  ,  ,  , 2017, 13,8, 0,8, 13,1, 2018, 19,9, 11,8, 8,1, 2019, 58,5, 29,5, 29,0, 2020, 1, 26,4, 15,9, 10,4, 1, Første to kvartaler af 2020., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring, Tjenestebalance, 3,9, 8,1, 3,9, 5,5,  ,  ,  , Eksport, 108,7, 115,1, 109,2, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, -1,1, 9,4, 4,4, Søtransport, 53,1, 51,8, 53,1, 51,7, -11,8, -2,6, -9,7, Lufttransport, 2,1, 2,6, 2,0, 2,3, -61, 14,7, -47,5, Øvrig transport, 8,2, 7,8, 8,2, 7,8, 0,2, -5,0, -0,3, Rejser, 3,3, 10,9, 3,1, 7,2, -75,2, 128,9, -54,1, Bygge- og anlægstjenester, 5,5, 5,0, 5,6, 5,2, 12,0, -6,2, -48,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 2,0, 1,9, 2,0, -0,9, 2,2, 0,1, Royalties og licenser, 5,6, 5,9, 6,3, 6,3, 3,3, 0,6, 1,2, Telekom.- og computertjenester mv., 10,1, 9,9, 10,0, 10,3, -2,6, 2,6, 4,0, Andre forretningstjenester, 15,7, 15,7, 15,5, 16,5, -10,6, 6,5, -2,3, Øvrige tjenester, 1,6, 1,6, 1,7, 1,6, -3,4, -1,1, -5,2, Import, 104,9, 107,0, 105,3, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, Forarbejdningstjenester mv., 3,6, 3,3, 3,6, 3,3, 2,4, -7,3, 9,1, Søtransport, 39,9, 40,0, 40,0, 39,7, -4,6, -0,8, -5,1, Lufttransport, 2,8, 3,2, 2,8, 3,0, -48,1, 7,2, -38,5, Øvrig transport, 8,2, 8,2, 8,2, 8,2, -4,5, -0,2, -2,7, Rejser, 3,6, 6,0, 3,2, 5,3, -76,9, 64,6, -58,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,2, 4,9, 5,2, 4,9, 0,5, -6,6, -27,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, -15,4, -0,4, -13,4, Royalties og licenser, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, -3,5, -7,9, -4,4, Telekom.- og computertjenester mv., 13,1, 11,7, 12,8, 12,3, 2,7, -4,1, 13,2, Andre forretningstjenester, 20,8, 22,2, 21,9, 23,1, -10,3, 5,1, 7,6, Øvrige tjenester, 3,6, 3,8, 3,6, 3,9, -2,1, 8,0, 11,4, 1, 1.-3. kvt. 2020 i forhold til 1.-3. kvt. 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande,  , Eksport, Import,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk,  , 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring, mia. kr., procentvis ændring, I alt, 115,1, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, 107,0, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, EU, 44,8, 42,8, -20,1, 7,8, -15,2, 47,3, 46,9, -16,8, 3,6, -12,6, Tyskland, 13,8, 11,5, -31,6, 30,9, -17,5, 10,8, 10,1, -20,7, 1,3, -15,3, Sverige, 9,0, 8,4, -28,1, -3,4, -22,0, 7,1, 6,9, -19,2, 1,0, -12,7, Nederlandene, 4,0, 3,8, -19,0, 2,8, -9,2, 4,4, 4,4, -10,4, 8,4, -8,1, Verden , uden for EU, 70,4, 70,1, -13,8, 0,8, -16,7, 59,7, 60,5, -13,0, 0,6, -9,6, USA, 15,1, 14,7, -19,7, 12,4, -3,8, 13,6, 14,6, -16,9, 10,4, -1,1, Kina, 4,0, 3,8, -14,4, 0,9, -12,6, 3,6, 3,5, 0,1, 0,4, -4,1, Norge, 7,4, 5,7, -28,1, -8,1, -22,7, 3,1, 3,3, -20,9, -3,8, -19,7, Schweiz, 4,7, 4,7, -15,8, 10,0, -3,2, 1,9, 1,9, -35,0, -19,9, 57,6, Storbritannien, 7,4, 7,4, -13,5, 3,5, -46,0, 11,2, 11,2, -6,6, 6,5, -23,9, BRIK², 7,9, 7,8, -16,8, -0,4, -15,3, 6,3, 6,3, -6,9, -0,5, -8,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. november 2020 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31100

Nyt