Forside

Søgeresultat

Viser resultat 751 - 760 af 1450

NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

Sogne 1. januar 2023

16. februar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Sogne 1. januar 2023, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40242

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

30. maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8, , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4, , Februar, 11, -17, 20, -3, , Marts, 9, -10, 16, -1, , April, 9, -7, 18, 1, , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Konjunkturbarometer for industri maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

NYT: Detailhandlens konjunkturer er forsigtigt positive

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 3 i maj mod 9 i april. Til trods for dette fald og til trods for den mere langsigtede faldende tendens igennem 2016 og begyndelsen af 2017, er der dog antydning af en påbegyndt stigende tendens væk fra nullet i marts, som var det laveste punkt siden januar 2013. Indikatoren udviser ikke sæsonmønster og er derfor ikke korrigeret herfor., Faktisk omsætning er steget, Vurderingen af omsætningens udvikling over de seneste tre måneder er på nettotallet 9. Det har været stigende siden marts, men er langt fra maj sidste år, hvor tallet var på 27., Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (maj-juli) er på nettotallet 16, hvilket er ganske højt, men lavere end i april, hvor det var oppe på 37. For den korte periode marts-maj ses et lignende udviklingsmønster i den månedlige undersøgelse om , Forbrugerforventninger, . Her var der også en stigning fra marts til april og et fald fra april til maj., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Maj, 27, 17, 38, 16, , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1, , Februar, 6, 13, 15, 3, , Marts, 0, 14, 13, 0, , April, 6, 15, 37, 9, , Maj, 9, 15, 16, 3, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Jævnt positive forventninger i alle brancher, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupperne viser, at de alle ligger i et snævert positivt interval mellem 2 og 6. Handel med fødevarer ligger med nettotallet 2 temmelig lavt både i forhold til april (12) og i forhold til maj sidste år (32). , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Detailhandel i alt, 16, 9, 1, 3, 0, 9, 3, Bilhandel inkl. engros, 4, -3, -3, 1, 1, 5, 6, Bilværksteder, 5, 0, 0, -6, 2, 5, 5, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 32, 18, 4, 5, 0, 12, 2, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 4, 5, 0, 2, -3, 6, 3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Beskedne positive forventninger til beskæftigelsen, De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive med nettotallet 16. Det samme gælder for forventningerne til ordrebeholdning hos leverandører, hvor nettotallet er på 6 mod 27 i maj sidste år. , Også forventningerne til beskæftigelsen er positive, dog forholdsvis beskedne med et nettotal på 3, som er på niveau med de seneste fem års middelværdi (2,5). Sidste år i maj var tallet 8. Forventningerne til salgspriserne er samlet set også positive med nettotallet 1, men kun takket være handel med fødevarer og bilværksteder. Her var tallet negativt i maj 2016 med minus 2., Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22999

Nyt

NYT: Byggeriets konjunkturer i vater

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017

30. maj 2017, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er uændret på minus 6 i maj ligesom i april - og ligesom i maj 2016. Dermed ligger byggeriets konjunkturindikator særdeles stabilt på samme niveau som det seneste halvandet år., Forventninger til beskæftigelsen rammer som regel plet, Målingen i februar af forventet udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder (februar-april) viser et sæsonkorrigeret nettotal på 9. Ved målingen i maj af samme periodes faktiske udvikling er nettotallet på 11. Det er en fin overensstemmelse, som bekræftes af historisk analyse af tal for de to indikatorer, faktisk og forventet beskæftigelse. Der er en korrelation på 0,94 i de ikke-sæsonkorrigerede tal og 0,93 i de sæsonkorrigerede tal - når de to serier sammenlignes med tre måneders forskydning. , Faldende beskæftigelsesforventninger og mangel på arbejdskraft, Ovenfor ses det, at de sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger fra midten af 2016 er i en nedadgående trend. Dette er et mønster, der går igen i indikatoren for , arbejdskraftmangel som produktionsbegrænsende faktor, . Den har vist en stigende tendens siden 2014 og frem til september 2016, hvor 24 pct. af virksomhederne, vægtet efter størrelse, angav mangel på arbejdskraft. Herefter har der været en faldende tendens, og i maj er indikatoren på 19 pct. Se yderligere tal i statistikbanktabellen , KBYG33, ., Ordrebeholdningen er stort set uændret, De to indikatorer, som udgør den sammensatte konjunkturindikator, er stort set uændrede i forhold til april. Beskæftigelsesforventningerne er faldet fra 8 til 7, og omvendt er vurderingen af ordrebeholdningen steget fra minus 20 til minus 19. , Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 7, -19, -6, , December, 8, -19, -6, 2017, Januar, 11, -20, -5, , Februar, 9, -17, -4, , Marts, 8, -15, -4, , April, 8, -20, -6, , maj, 7, -19, -6, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Byggeentreprenører har positive forventninger for første gang siden juli 2016, Den sammensatte konjunkturindikator i , ikke-sæsonkorrigerede, tal er uændret på nettotallet 2 som i maj sidste år. Blandt brancherne ligger byggeentreprenørerne højest med nettotallet 8, hvilket er en pæn udvikling i forhold til maj sidste år, hvor tallet var 1. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Bygge og anlæg i alt, 2, -16, -14, -8, -2, -2, 2, Byggeentreprenører, 1, -10, -14, -7, -3, -10, 8, Anlægsentreprenører, -4, -22, -26, -14, -5, 3, -5, El-installation mv., 6, -3, -1, 4, 0, 3, 1, Vvs- og blikkenslagerforretninger, 8, -10, -2, -15, 1, 1, 7, Tømrer- og bygningsvirksomhed mv., 2, -4, -5, -5, 1, -5, 1, Maler- og glarmestervirksomhed mv., -1, -41, -26, -21, -13, -5, -1, Murere, 1, -29, -20, -8, 5, 3, 4, Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv., 5, -37, -36, -12, -1, 5, -3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23000

Nyt

NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

Feriehusudlejning (år) 2018

9. april 2019, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2, , antal, , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3, , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3, , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2, , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Feriehusudlejning (år) 2018, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27641

Nyt

NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version

29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*, , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6, , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0, , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1, , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6, , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6, , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8, , , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3, , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28152

Nyt

NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

Svinebestanden 1. januar 2024

8. februar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk. Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet. Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden, , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2024, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48089

Nyt

NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

Økonomien i danske spillefilm 2022/2023

25. februar 2025, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51025

Nyt

NYT: Enlige modtager mere i børneydelser og -tilskud

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022

4. april 2023, Enlige med ét barn modtog i gennemsnit 5.900 kr. i børneydelser og børnetilskud i fjerde kvartal 2022. Det var næsten dobbelt så meget som familier med to voksne og ét barn. De samlede udbetalinger vokser med antallet af børn, men forskellen bliver relativt mindre med antallet af børn. Således modtog enlige med fire eller flere børn 21.600 kr., mens par med fire børn eller flere i gennemsnit modtog 14.100 kr. i børneydelser og -tilskud i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts102, Få modtagere af særligt tilskud og midlertidig børnetilskud, Fire ud af fem enlige, der havde børn registreret på deres folkeregisteradresse, modtog i fjerde kvartal 2022 hhv. , ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, . Hvis man som enlig forælder ikke modtager børnetilskud, kan det eksempelvis skyldes, at man har en partner, der ikke har samme folkeregisteradresse, eller at den enlige forælder ikke har ansøgt om , ordinært, tilskud, og , ekstra børnetilskud, . 6 pct. af børnefamilier med enlige forældre modtog , midlertidigt børnetilskud, , og 8 pct. modtog , særligt børnetilskud, . Enlige forældre modtog pr. kvartal i gennemsnit 200 kr. i , midlertidigt børnetilskud, og 500 kr. i , særligt børnetilskud, , idet gennemsnittet for de 12.400 enlige forældre, der faktisk modtog , særligt børnetilskud, var 5.600 kr., og for de 8.300 enlige forældre, der modtog , midlertidig børnetilskud,, var det 4.000 kr. , Enlige med børn modtager lige så meget i børneydelser som i børnetilskud, De fleste børnetilskud er enten målrettet enlige forældre, eller også er der større sandsynlighed for at enlige forældre modtager tilskuddet. , Ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, skal man eksempelvis være enlig for at modtage, mens man kan modtage , særligt børnetilskud, , selvom man har fundet en ny partner. Da ekstra børnetilskud bliver udbetalt med den samme sats, pt. 1.546 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn den enlige forælder har, så er der mindre forskel mellem enlige forældre og par, jo flere børn der er i familien. Der blev sammenlagt udbetalt 630 mio. kr. til enlige forældre i børne- og ungeydelser og 560 mio. kr. til enlige forældre i børnetilskud, mens der til familier med to forældre i alt blev udbetalt 3,0 mia. kr. i børne- og ungeydelser og 71 mio. kr. i børnetilskud. , Ny lovgivning betyder, at børne- og ungeydelserne bliver delt, I 2021 var blot 5 pct. af alle modtagere af børneydelsen (0-14 år) mænd, mens det i 2022 var 45 pct. mænd. Den samme udvikling kan ses på ungeydelsen (15-17 år). Det skyldes ny lovgivning, der betyder, at børneydelsen såvel som ungeydelsen fra 2022 og frem bliver ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Mens 572.300 personer modtog i gennemsnit 5.600 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2021, modtog 993.100 personer i gennemsnit 3.200 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2022. Samlet blev der i både fjerde kvartal 2021 og 2022 udbetalt 3,2 mia. kr. i børneydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022, 4. april 2023 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45574

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

9. oktober 2023, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst. , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation