Søgeresultat

GRUNDBELOEB

I 2019-2020 er der igen over 10 pct førtidspensionister på 2003-ordning ud af alle pensionister.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/grundbeloeb

Lønstatistik - forberedelse

Regnearket indeholder oplysninger om medarbejdere, som I tidligere har indberettet, så de ikke skal indtastes igen.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/loenstatistik/loenstatistik-forberedelse

BESKST13

Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst13

SOCIO13

Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio13

NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025

Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50479

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2024

Indkomstskat for personer 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52156

Nyt

NYT: Flere turistovernatninger på hoteller og feriecentre

Turistovernatninger i Danmark (md.) oktober 2025

Turistovernatninger i Danmark (md.) oktober 2025, I oktober 2025 var der i alt 5,6 mio. turistovernatninger, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til oktober 2024. Det var hoteller og feriecentre, der bidrog til stigningen. På hoteller var der 120.000 flere overnatninger, svarende til en stigning på 7 pct., mens overnatningerne på feriecentre steg med 60.000, hvilket svarer til en fremgang på 11 pct. Der var stigning i både danske og udenlandske overnatninger for begge overnatningsformer. På campingpladser og vandrerhjem faldt de danske overnatninger, mens de udenlandske steg, hvilket dog ikke var nok til en samlet stigning. I feriehuse var der fald for både danske og udenlandske overnatninger - samlet faldt feriehusovernatningerne med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere turistovernatninger i årets første ti måneder, I årets første ti måneder var der en stigning i turistovernatninger på 1 pct. sammenlignet med samme periode i 2024. Stigningen dækker over 880.000 flere udenlandske overnatninger, mens de danske faldt med næsten en halv mio. Der var fremgang på hhv. 730.000 og 320.000 hotel- og feriecenterovernatninger, mens overnatningerne på campingpladser faldt med 210.000, og feriehusovernatningerne faldt med 380.000. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Tallene for turistovernatninger i Danmark for det indeværende år er foreløbige og revideres løbende som følge af nye oplysninger fra udbyderne af overnatninger. Med denne offentliggørelse er især tallene for feriehusovernatninger i september opjusteret. For perioden januar-september 2025 betyder det, at udviklingen i feriehusovernatninger i forhold til samme periode i 2024, er ændret fra -2 til -1 pct. , Overnatninger, faktiske tal,  , Oktober, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 5, 577,2, 5, 625,4, 1, 59, 501,9, 59, 899,2, 1, Heraf danske, 2, 242,6, 2, 238,7, 0, 28, 008,3, 27, 523,6, -2, Hoteller mv. , 1, 734,4, 1, 858,3, 7, 17, 184,6, 17, 916,9, 4, Heraf danske, 1, 022,6, 1, 088,5, 6, 9, 813,4, 10, 117,5, 3, Feriecentre, 520,7, 578,1, 11, 4, 402,4, 4, 717,8, 7, Heraf danske, 344,8, 351,5, 2, 3, 069,4, 3, 171,8, 3, Campingpladser, 445,4, 410,4, -8, 11, 879,3, 11, 666,1, -2, Heraf danske, 289,6, 246,2, -15, 7, 605,4, 7, 130,5, -6, Vandrerhjem, 230,7, 229,6, 0, 2, 400,5, 2, 360,6, -2, Heraf danske, 107,2, 95,5, -11, 1, 080,5, 903,0, -16, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 966,5, 1, 950,9, -1, Heraf danske, •, •, •, 949,6, 927,8, -2, Feriehuse, 2, 645,9, 2, 549,0, -4, 21, 668,7, 21, 286,9, -2, Heraf danske, 478,5, 457,0, -4, 5, 489,9, 5, 273,0, -4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Færre bookede feriehuse for næste år, Ved udgangen af oktober 2025 er der 4 pct. færre bookede husuger i feriehuse for 2026 sammenlignet med, hvad der var booket for 2025 ved udgangen af oktober 2024. Påskens placering har stor betydning for bookingerne i marts og april. Påsken faldt i 2025 udelukkende i april, mens palmesøndag i 2026 ligger i marts. Dette betyder, at der i marts 2026 er 50 pct. flere bookede husuger end året før. Samlet er der 1 pct. flere bookede husuger for påskemånederne i 2026 end der var for påsken i 2025. Modsat er antallet af bookede husuger for højsæsonen, som er månederne juli og august, faldet med 4 pct., mens der er 6 pct. færre i skuldersæsonen, som dækker over månederne maj, juni, september og oktober., Bookede husuger i feriehuse for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo oktober,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026,  , 1.000, I alt, 206,7, 198,7, 20,3, 19,6, 0,6, 0,7, 1,5, 1,5, 178,1, 170,5, 2,6, 2,4, 3,4, 4,0, Januar, 10,0, 9,7, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,6, 8,3, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Februar, 5,8, 6,2, 1,7, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,8, 4,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Marts, 9,0, 13,4, 0,9, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 7,9, 12,1, 0,1, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,9, 15,6, 1,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 17,2, 13,4, 0,5, 0,5, 0,2, 0,3, Maj, 27,2, 25,5, 2,7, 2,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 23,4, 21,9, 0,5, 0,5, 0,4, 0,4, Juni, 34,7, 32,3, 3,8, 3,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 29,3, 27,4, 0,5, 0,5, 0,6, 0,6, Juli, 25,2, 27,7, 4,5, 4,8, 0,2, 0,2, 0,8, 0,7, 18,8, 20,7, 0,2, 0,2, 0,8, 1,0, August, 35,4, 30,7, 1,8, 1,9, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 32,2, 27,5, 0,4, 0,3, 0,8, 0,8, September, 26,5, 24,2, 1,3, 1,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 24,6, 22,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,4, Oktober, 10,4, 10,5, 0,5, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 9,9, 9,8, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, November, 1,5, 1,8, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,4, 1,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 1,2, 1,1, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. december 2025 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53531

Nyt

Publikation: 50-års oversigten 2001

50-års oversigten udkom i 1995 og igen i 2001 i en revideret og lettere udvidet udgave af den første udgave.

https://www.dst.dk/pubomtale/3189

Publikation

NYT: Kommunernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 85,9 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De langfristede tilgodehavender er 199,3 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er samme niveau, som de var i tredje kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18813

Nyt

NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

Kommunale udskrivningsprocenter 2019

Kommunale udskrivningsprocenter 2019, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28081

Nyt