Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2811 - 2820 af 3700

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2023 , Tidligere versioner, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2020, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2019, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2018, Statistikken belyser udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskilde, udgiftstype, institutionstype samt uddannelsesniveau. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for udgifter til uddannelse ved manualen UOE data collection on formal education (UOE2020), som er udarbejdet af UNESCO, OECD og Eurostat. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance, som sammenligner uddannelsessystemer på tværs af lande. Statistikken er udarbejdet fra 2016 og frem. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig todimensionel opgørelse af udgifter til uddannelse i Danmark, der viser ressourceforbruget i forbindelse med uddannelse set både fra finansieringskilder samt uddannelsesinstitutioners perspektiv. Statistikken er opgjort i mio. kr. og opdeles på tværs af finansieringskilder, udgiftstyper, institutionstype og uddannelsesniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til UOE2020, hvorefter der pålægges elevfordelinger beregnet på baggrund af elevdata modtaget internt fra Danmarks Statistik. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance og bliver offentliggjort i OECD's database OECD Data Explorer samt Eurostat. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et overblik over udgifter i forbindelse med uddannelse på tværs af uddannelsesniveauer samt finansieringen hertil i Danmark. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres at de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med husholdningernes samt udlandets finansiering af uddannelse. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for UOE-klassifikationen. Deltaljeringsgraden i årsrapporter benyttet for de private videregående uddannelsesinstitutioner er behæftet med en grad usikkerhed grundet den overordnet kodning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen UOE data collection on formal education (UOE2020). Statistikken er fuld ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele den offentliggjorte tidsperioden. Indberetningen til UNESCO, OECD og Eurostat har tidligere været forankret i Styrelsen for IT og Læring under Børne-og undervisningsministeriet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til Uddannelse, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD's årlige publikation , Education at a Glance, . Data er desuden offentliggjort af , OECD, og , Eurostat, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct. , , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser., , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 , , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke. For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt. , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . , , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad, , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

Bag tallene

Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud. , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. , , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Statistikdokumentation: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024 , Tidligere versioner, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2023, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2022, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2021, Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salg af økologiske varer til foodservice 2019, Salg af økologiske varer til foodservice 2018, Salg af økologiske varer til foodservice 2017, Salg af økologiske varer til foodservice 2016, Salg af økologiske varer til foodservice 2015, Salg af økologiske varer til foodservice 2014, Salg af økologiske varer til foodservice 2013, Formålet med statistikken Salg af føde- og drikkevarer til foodservice er at give et samlet billede af salg af føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, institutioner mv. Der er særligt fokus på økologiske fødevarer, som supplement til statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Statistikken er udarbejdet årligt siden 2013 med tilskudsfinansiering fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig web-baseret spørgeskemaundersøgelse om grossisters salg af føde- og drikkevarer til foodservice-området - dvs. storkøkkener, restauranter, institutioner mv. – dvs. virksomheder og institutioner, hvor mad serveres. Spørgsmålene vedrører dels samlet omsætning til foodservice, dels omsætning til økologisk foodservice, fordelt på et afgrænset antal varegrupper og aftagergrupper. Omsætningen opgøres i værdi (mio. kr.) og mængde (tons)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indhentes via en spørgeskemabaseret totaltælling af fødevaregrossister med over 40 mio. kr. i omsætning. Data valideres i forbindelse med indsamlingen i en onlineblanket. Efterfølgende kontrolleres data og rettes efter genkontakt til fødevaregrossisterne. Herefter summeres data til statistik og nøgletal udregnes. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give et samlet billede af salg af føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, institutioner mv. Der er særligt fokus på økologiske fødevarer, som supplement til statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Foodservice har fået større betydning i de senere år og en kreds af brancheorganisationer og firmaer, har ønsket en samlet statistik om området. Statistikken indgår desuden i formulering og opfølgning af målsætninger for økologisk foodservice. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er en totaltælling blandt virksomheder med over 40 mio. i omsætning, er der ingen stikprøveusikkerhed. Salget til de mindre virksomheder kendes ikke, men ud fra den samlede omsætning vurderes det, at under 5 pct. af det samlede salg til foodservice ligger hos disse virksomheder. Mere end 95 pct. af virksomhederne har besvaret skemaet. For nogle virksomheder er det svært at fremskaffe tallene til undersøgelsen. Disse har afgivet bedste skøn i stedet. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på vare- eller kundegrupper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ni måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke fælles retningslinjer for international statistik om foodservice., Statistikken kan i begrænset omfang sammenlignes med Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Denne undersøgelse måler dog detailomsætning inklusive moms i modsætning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, som måler engrosomsætning eksklusive moms. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, under emnet Miljø og Energi, Økologi. I Statistikbanken offentliggøres tal for Salg af økologiske varer til foodservice under emnet , Miljø og Energi, Økologi, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-foede--og-drikkevarer-til-foodservice

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Indkomststatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik 2023, Indkomststatistik 2022, Indkomststatistik 2021, Indkomststatistik 2020, Indkomststatistik 2019, Indkomststatistik 2018, Indkomststatistik 2017, Indkomststatistik 2016, Indkomststatistik 2015, Indkomststatistik 2014, Indkomststatistik 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om COVID-19 og fattigdom_vs3 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Indhold, Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: Personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede disponible indkomst og indkomst før skat. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATs slutligningsregister og e-indkomstregistret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark., Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges SKATs slutligningsregistre som rettesnor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af data er kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik én gang om året. Derudover tales løbende med brugere, der ringer ind med spørgsmål eller kommenterer på vores publikationer via sociale medier. Herigennem hører vi løbende om ønskerne til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af data er overordnet meget høj, da hovedkilden til data er SKAT, hvor de fleste oplysninger er blevet valideret af både myndighed og skattebetaleren. Elementer som lotterigevinster og sorte indkomster er ikke dækket af statistikken., Statistikken 2024 bygger på data fra august efter årets afslutning. Det betyder, at ændringer i skatteopgørelser efter denne dato ikke indgår i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hovedparten af indkomststatistikken udgives normalt i september, 9 måneder efter referenceperiodens afslutning, sammen med NYT fra Danmarks Statistik. , Socioøkonomisk status, disponibel indkomst, lejeværdi og indkomstfordelingsmålene udgives i november., Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid, men særlige forhold påvirker enkelte år. COVID-19 og hjælpepakker har betydning i 2020-2021. I 2022 indgår engangsudbetalinger pga. inflation, og i 2024 er 1 måneds gratis husleje til visse lejeboligafdelinger medregnet som boligstøtte. Feriemidler giver forskelle ift. nationalregnskabet 2018-2021. Statistikken blev revideret i 2013 med tilbagevirkende kraft til 1987. Internationalt er Eurostat og OECD de anbefalede kilder, men indkomstbegreber varierer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Indkomststatistikken under emnet , Indkomst og løn, Se mere på statistikkens , emnesider, : Person- og familieindkomster og Indkomstulighed., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation