Søgeresultat

Publikation: Vurderingen af landets faste ejendomme 1. august 1965

Indhold: , Tekstafdeling: , 1. Opgørelsens grundlag og materialets bearbejdelse, 2. Lovens hovedbestemmelser om vurderingens omfang og værdiansættelsen, 3. Hovedresultaterne af vurderingen, 4. Vurderingen i byerne, 5. Vurderingen i sognekommunerne, 6. De skattepligtige grundværdier, Tabelafdeling: , Tabel I. Vurderingen i de enkelte bykommuner, Tabel II. Vurderingen på landet i de enkelte vurderingskredse og skyldkredse, Tabel III. Vurderingen af landets faste ejendomme i de enkelte kommuner, Tabel IV. Indlemmelser i provinsbyerne af hele kommuner 1904-64, Engelsk oversættelse til brug ved tabellerne, Statistisk Tabelværk, 1970: II,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. august 1965, 1. september 1960, 1. september 1956, Hent som pdf, Vurderingen af landets faste ejendomme 1960, Kolofon, Vurderingen af landets faste ejendomme , Økonomi, Udgivet: 31. december 1970 kl. 09:30, Antal sider: 223, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20968

Publikation

Publikation: SOCIO - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1997

Den nye socioøkonomiske klassifikation SOCIO vil fremover blive anvendt i alle personstatistiske opgørelser, hvor gruppering af denne slags er nødvendig. I denne udgivelse beskrives de anvendte koder for alle, som ønsker at gennemføre socioøkonomisk klassificering af eget materiale på en sådan måde, at det er sammenligneligt med opgørelser fra Danmarks Statistik., Ved udformningen af den nye klassifikation er personers tilknytning til arbejdsmarkedet stadig væsentlig for afgrænsningen af de enkelte grupper. For lønmodtagere følges hovedopdelingen i den internationale fagklassifikation ISCO-88, hvor der lægges vægt på jobrelevante færdigheder., Hent som pdf, SOCIO - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1997, Kolofon, SOCIO - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-0978-2, Udgivet: 28. februar 1997 kl. 09:30, Antal sider: 16, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/4799

Publikation

Publikation: Energi- og emissionsmodeller til ADAM

Energi- og emissionsmodeller til ADAM , dokumenterer udarbejdelsen af et system af energi- og emissionsmodeller til den makroøkonomiske model ADAM. ADAM bruges løbende i planlægningen af den økonomiske politik, og hovedformålet med bygningen af modelsystemet er at kunne foretage beregninger af emissioner af CO2, SO2 og NOx. Fremskrivninger med energi- og emissionsmodellerne kan fx give en vurdering af, om Danmark vil opfylde sim målsætning for nedbringelse af CO2-udslip, og konsekvensberegninger kan fx give et bud på, hvor meget energiafgifter kan bidrage hertil., Hent som pdf, Energi- og emissionsmodeller til ADAM, Kolofon, Energi- og emissionsmodeller til ADAM, Økonomi, ISBN: 87-501-0982-0, Udgivet: 24. juni 1997 kl. 09:30, Antal sider: 216, Kontaktinfo:, Jes Asger Olsen, Telefon: 24 26 54 49

https://www.dst.dk/pubomtale/4801

Publikation

Publikation: Økologisk statistik -

Rapport på baggrund af projekt i Danmarks Statistik vedrørende behov og muligheder for en udvidet statistisk dækning af det økologiske område., Den økologiske produktion har haft stigende betydning inden for dansk landbrug, og såvel antallet af økologiske bedrifter som omlagte arealer til økologisk drift er steget markant, og tilsvarende er omsætningen af økologiske varer øget., Rapporten indeholder tre hovedafsnit:, Afsnit 1 giver en behovsanalyse for økologisk statistik., Afsnit 2 giver en kortlægning af de eksisterende datafangstmuligheder. Det drejer sig om løbende indsamlinger af data såvel som muligheder for indsamling af nye oplysninger., Afsnit 3 indeholder forslag til ny økologisk statistik., Hent som pdf, Økologisk statistik, Kolofon, Økologisk statistik, Miljø og energi, Udgivet: 31. december 2003 kl. 08:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/49177

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af fastprisberegningen bag det endelige, årlige nationalregnskab. Bogen er et nyttigt værktøj for analytikere, som er interesseret i en dybere forståelse af metoderne i nationalregnskabets fastprisberegninger. Ikke mindst i arbejdet med international benchmarking og ny økonomi har bogen direkte relevans., Nationalregnskab - fastprisberegninger, indeholder en beskrivelse af deflateringsmetoden i det danske nationalregnskab og en gennemgang af de anvendte deflatorer efter produkt. Det er alene beregningerne af det endelige funktionelle nationalregnskab i faste priser, der beskrives. I redegørelsen for de anvendte deflatorer efter produkt vurderes de anvendte metoder i lyset af Eurostats anbefalinger., Hent som pdf, Hele udgivelsen, Kolofon, Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1308-9, Udgivet: 3. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 75, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/4930

Publikation

Publikation: Sæsonkorrigering

Målet med Sæsonkorrigering er at give læserne en generel beskrivelse af begrebet sæsonkorrigering og dens anvendelsesmuligheder. Bogen giver en dybdegående introduktion til emnet beregnet på de, der beskæftiger sig med sæsonkorrigerede data, Sæsonkorrigering , indeholder bl.a. afsnit om:, Krav til sæsonkorrigering , Statistisk analyse af tidsrækkemodeller , Metoder til sæsonkorrigering, Bogen indeholder desuden en beskrivelse af X11ARIMA-programmet og X-12-programmet. Danmarks Statistik anvender X11ARIMA til og med 2002 og fra 2003 anvendes X-12 som standard for sæsonkorrigering i Danmarks Statistik., Hent som pdf, Sæsonkorrigering, Kolofon, Sæsonkorrigering, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1305-4, Udgivet: 6. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/4955

Publikation

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

Erhvervsliv og Verdensmål

Erhvervslivets udvikling er vigtig for opfyldelsen af Verdensmålene. Nedenfor kan du se Danmarks Statistiks udvalgte bæredygtighedsindikatorer for grupper af erhverv samt rapporter om erhvervsliv og virksomheder. Indikatorerne vil blive opdateret med nye statistiske resultater løbende. , Indikatorer for erhvervslivet, Beskæftigelse og økonomi, Beskæftigelse i erhvervene efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5. Antallet er et estimat for ansatte plus ejere og er opgjort i årsværk/fuldtidsbeskæftigede. Kilden er firmastatistikken www.statistikbanken.dk/GF3, Værditilvækst i faste priser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.1. Beløbet viser bruttoværditilvæksten og er i faste priser (2010-priser), dvs. renset for inflation. Kilden er nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Omstilling til bæredygtig produktion, Forskningsudgifter efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.5. De viser erhvervenes udgifter til egen forskning og udvikling og er i løbende priser. Benævnelsen ”Erhvervsservice” dækker her over branchegrupperne N+M. Kilden er forskningsstatistikken www.statistikbanken.dk/FORSK01, Beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester efter branche, Note: Tallene er relateret til flere verdensmål omhandlende grøn omstilling. Tallene viser antal beskæftigede i årsværk og kan relateres til tabellen Beskæftigelse i erhvervene efter branche. Kilden er statistik om grønne varer og tjenester www.statistikbanken.dk/GRON2, Drivhusgasser og energiforbrug, Udledning af drivhusgasser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I tallene, som er opgjort i CO2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2, Udledning af drivhusgasser ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I udledningen, som er opgjort i co2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Bruttoenergiforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke i tallene. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H, Bruttoenergiforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Vandforbrug og affaldsproduktion, Vandforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Brug af vand i landbrug varierer med årets nedbør. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2, Vandforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Affaldsmængder efter branche, Note: Tallene er relateret til mål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD, Affaldsmængder ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til verdensmål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Sikkerhed og sundhed, Arbejdsulykker ift. beskæftigelse efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8. Der indgår ulykker som betyder mindst tre fraværsdage og der er korrigeret for estimeret underanmeldelse. Kilden er Eurostat-tabel Non-fatal accidents at work by NACE Rev. 2 activity and sex, Fravær ved egen sygdom efter køn og brancher, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. I brancher med få beskæftigede, er der nogen usikkerhed. Kilden er www.statistikbanken.dk/FRA022, Ligestilling og ligeløn, Kvinder som andel af beskæftigede efter position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Kvinder som andel af bestyrelser og direktioner efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 5.5 og omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Kilden er www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinders timefortjeneste som andel af mænds efter køn, position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Der er opdelt i lønmodtagere med og uden ledelsesansvar. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Rapporter og analyser, Danmarks Statistik følger erhvervslivets og virksomheders engagement i Verdensmålene og rapporterer herom., Små virksomheder har øget fokus på socialt ansvar, Hver femte virksomhed med 5-9 ansatte har øget deres fokus og indsats i forhold til deres sociale ansvar i de seneste tre år. En sådan udvikling har relation til verdensmålene om anstændige jobs, mere uddannelse og øget ligestilling. , Læs om undersøgelsen i nyheden "Små virksomheder har fokus på socialt ansvar, ", Erhvervslivet og Verdensmålene – Danmark og nabolande, Danmarks Statistik følger nu op på belysningen af erhvervsliv og Verdensmål med en publikation, hvor Verdensmålsindikatorer for brancher i Danmark sammenlignes med tilsvarende i 7 nabolande. Der er fokuseret på (grøn) omstilling, på udledning af drivhusgasser og på ligestilling. Der er belysning af udviklingen fra 2010-2019., Publikationen udkom i marts 2022., Læs publikationen om erhvervslivet og Verdensmålene, Publikation om erhvervslivet og Verdensmålene 2020, Med publikationen belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til Verdensmålene med afsæt i eksisterende statistik. Belysningen følger 14 branchegrupper og ser på økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Publikationen udkom i oktober 2020., Læs publikationen fra 2020 om erhvervslivet og Verdensmålene her, Pilotundersøgelse 2019, Danmarks Statistik spurgte i 2019 danske virksomheder med over 250 ansatte om deres arbejde med Verdensmålene, herunder udvalget delmål. , Læs resultaterne fra undersøgelsen her

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/virksomheder

Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene